Forrige

(Kort bemærkning). Henrik Vestergaard (V):
Verdenssamfundet skal være enigt, Sikkerhedsrådet skulle have besluttet denne afvæbning, og den afvæbning, der er i gang nu, er i strid med folkeretten. Det er nogle af de udsagn, Socialdemokratiets ordfører er kommet med.
     Det, der jo er vigtigt, når den her debat med hr. Frank Jensen er færdig, er, at det står lysende klart for den danske befolkning, hvad svaret er på følgende spørgsmål til hr. Frank Jensen: Forlanger Socialdemokratiet, at den igangværende afvæbning, som man mener er i strid med folkeretten, skal standses nu, eller skal den fortsætte?

Næste