Forrige

(Kort bemærkning). Gudrun Laub (V):
I sin ordførertale, som jo snart ligger nogle timer tilbage, havde hr. Frank Jensen travlt med at forklare, hvem han læner sig op ad, og hvem han ikke læner sig op ad, når det drejer sig om fortolkningen af det folkeretlige grundlag, men det, der står klart, er jo altså, at hr. Frank Jensen og Socialdemokraterne fuldstændig har kasseret Udenrigsministeriets Folkeretskontors fortolkning, og det er jo faktisk forbløffende. Jeg mener, at her er det hr. Frank Jensen, der har et problem. Når Socialdemokraterne siger, at USA's aktion er i strid med folkeretten, så synes jeg, hr. Frank Jensen skal svare på spørgsmålet, om Socialdemokraterne, om hr. Frank Jensen fordømmer USA's aktion. Det er den aktion, vi fra V og K støtter.

Næste