Forrige

(Kort bemærkning). Else Theill Sørensen (KF):
Jeg har forståelse for, at hr. Frank Jensen ikke fik svaret mig før; der var ikke tid til det, og derfor vil jeg stille mit spørgsmål igen.
     Når hr. Frank Jensen mener, at det klart er uden for mandatet at fjerne Saddam Hussein, vil jeg gerne bede om, at hr. Frank Jensen forholder sig til en udtalelse fra Socialdemokratiets formand:
     »Man har prøvet at gå målrettet efter den irakiske ledelse. Det kan man jo i og for sig undre sig over, at man med alt det udstyr, amerikanerne er i besiddelse af, ikke har gjort langt tidligere«.
     Hvordan ville en sådan afvæbning med alt det udstyr, amerikanerne er i besiddelse af, have harmoneret med folkeretten, mandaterne osv.?

Næste