Peter Skaarup (DF):
Det virker, som om alle her i dag i Folketingssalen er enige
om, at Saddam Hussein og Irak skal afvæbnes. Vi har faktisk
hørt selv Socialdemokraterne, som har været store modstandere
af den aktion, der nu er i gang, under ordføreren, hr. Frank
Jensen, her under debatten i dag sige: Det er meget vigtigt,
at Saddam Hussein kommer væk, og det er vigtigt, at de
masseødelæggelsesvåben, han har haft, bliver destrueret, at
han bliver afvæbnet.
Det er jo i og for sig et godt udgangspunkt for
debatten, for der synes jeg, vi er nået længere end den
opfattelse, vi hidtil har set mange partier i Folketinget
have.
Så er spørgsmålet, og det er dér, vandene deler, skal vi
gøre det nu? Skal vi afvæbne Saddam Hussein nu, som man er i
gang med i øjeblikket fra de forskellige styrker, som har
indledt angrebet, eller skal vi vente 1 uge eller 1 måned
eller 2 måneder og tro på, at våbeninspektørerne vil kunne
gøre det?
Der må jeg indrømme, at det er en meget urealistisk
opfattelse at tro på, at våbeninspektørerne, der har arbejdet
i Irak i 12 år under 17 forskellige FN-resolutioner, skulle
have nogen som helst mulighed for at afvæbne Saddam Hussein
på 1 uge eller 1 måned eller 2 måneder; der er sådan lidt
forskellige bud på det fra forskellige partier i Folketinget.
Der er ikke nogen, der tror på, og jeg synes, man kan
høre det på våbeninspektørernes formand, Hans Blix, i dag, at
Saddam Hussein ikke har haft de masseødelæggelsesvåben, som
han har sagt han ikke har haft. Selv Hans Blix tror på, at
der er masseødelæggelsesvåben. Hans Blix har aldrig mødt
Saddam Hussein. Hans Blix tror, at Saddam Hussein regner med,
at våbeninspektørerne ikke er meget værd. Ja, det er jo rene
ord for pengene, vi får i nyhederne her til morgen, men det
er lidt sent at komme med dem, i og med at Hans Blix har
siddet som formand for våbeninspektørerne og ikke i
tilstrækkelig grad har kunnet gøre noget ved de
masseødelæggelsesvåben.
Nu kan vi så se, at irakerne affyrer Scud-missiler, som
efter al sandsynlighed har en længere rækkevidde, end de
måtte have, og forsøger at ramme Kuwait. Vi kan se, at
amerikanske styrker nødvendigvis må iføre sig gasmasker, og
det samme gælder de journalister, der dækker området dernede,
dækker de begivenheder, der foregår. Hvorfor skulle de gøre
det, hvis ikke det var, fordi man var ret overbevist om, at
Saddam Hussein netop havde de masseødelæggelsesvåben, som
hele debatten har kørt om?
Vi har hørt Colin Powell, den amerikanske
udenrigsminister, i FN's Sikkerhedsråd fortælle om, hvordan
Saddam Hussein huser terrorister, hvordan kontakten til
Al-Qaeda-netværket for disse terroristers side har været
intakt, hvordan disse terrorister har haft frit spil i Irak,
har kunnet besøge Bagdad, sådan set har kunnet gøre, hvad de
ville. Jamen det er da alvorlige ting. Det er da alvorligt,
når vi husker på, at det netop var terrorismen, der efter 11.
september gjorde så stort indtryk på os, at
Socialdemokraternes statsminister på det tidspunkt, Poul
Nyrup Rasmussen, sagde: Vi skal følge USA hele vejen.
Nu mener Socialdemokraterne ikke længere, at vi skal
følge USA hele vejen og heller ikke i kampen mod den
terrorisme, som Irak huser.
Det, vi kan håbe på der kan komme ud af det her - og der
håber jeg, at Folketinget trods alt kan være enigt - er, at
vi får sat en anden udvikling i gang i Irak, at vi får en
anden, demokratisk udvikling, hvor folk kan blive lidt
friere, få lidt bedre mulighed for at leve i Irak i frihed og
i sikkerhed og i tryghed for en diktator som Saddam Hussein.
Det synes jeg da må være det vigtige, som også Folketingets
partier burde kunne samle sig om.
Altså væk fra uhyggelige, menneskefjendske udtalelser
fra Saddam Hussein, som vi har hørt, hvor han på den ene
eller den anden måde undertrykker hele sin befolkning i håbet
om at bevare magten, hvor han gasser hele landsbyer i håbet
om at bevare magten, hvor han får politiske modstandere, som
siger ham imod, skudt, får dem dræbt, hvor han siger, at
kvinder er mere beskidte end mænd, de skal vaske sig dobbelt
så meget som mænd. Hvad er dog det for et styre, partier her
i Folketinget synes så godt om, at de ikke vil gribe
alvorligt ind på nuværende tidspunkt?
Så har det været meget debatteret i Folketinget, hvem
der så er med i den her aktion, og der er nogle, der har
gjort sig morsomme og sagt, at der kun er nogle få lande,
fire lande, fem lande, der har været mange, mange tal fremme
i debatten. Men kendsgerningen er jo, at det er 45 lande, der
bakker op bag denne her aktion. Stort set alle de øst- og
centraleuropæiske lande bakker op bag denne her aktion. Jeg
har forgæves forsøgt at spørge Socialdemokraterne, hvorfor
mon? Kunne det være, fordi de øst- og centraleuropæiske lande
har været undertrykt af en russisk bjørn igennem årtier, som
har knægtet de frihedsrettigheder, som den irakiske
befolkning selvfølgelig gerne vil have, og som de øst- og
centraleuropæiske befolkninger også gerne vil have.
Kl. 14.35
Bulgarien er med i aktionen, Tjekkiet, de tre baltiske
lande, Ungarn. Makedonien er med i aktionen. Polen, Rumænien,
Slovakiet støtter aktionen. Der er altså mange lande her i
Øst- og Centraleuropa, som bakker op bag det her, og derfor
kan det virke meget mærkværdigt, at de partier, som har været
meget ivrige for at få netop de lande med i EU, ikke vil
bakke op bag aktionen.
Jeg håber, at vi kan få nogle klare svar også i den
fortsatte debat her i salen i dag på, hvordan det egentlig
kan være, at de øst- og centraleuropæiske lande næsten alle
som en bakker denne her aktion op.
