Forrige

(Kort bemærkning). Villy Søvndal (SF):
Hr. Peter Skaarup, som jo ikke er nogen voldsom stor diplomat, kom på et tidspunkt til at beskylde de dele af Folketinget, der ikke er enige i den ulovlige krig, nogle lande har indledt, til at være tilhængere af det, han kaldte styret, man synes så godt om, altså det irakiske styre.
     Jeg vil bare spørge: Er der ikke selv for Dansk Folkeparti et laveste niveau for de platheder, som man nogle gange diskuterer på gruppemøder? Er det virkelig rimeligt at beskylde politiske kolleger for at være tilhængere af Saddam Hussein, fordi de ikke er enige i, at der skal indledes en illegal krig? Er det virkelig rimeligt over for det flertal i befolkningen på 60 pct., som er modstandere af en krig, at anlægge et så plat niveau?

Kl. 14.40

     Er det, fordi man er lidt trængt i denne debat, eller formår man ikke at hæve debatten op på et bare lidt højere niveau, bare lidt højere? Der er ikke noget krav til, at det skal hæves voldsomt meget, men er man ikke i stand til at hæve det bare lidt i en så alvorlig debat, eller er det umuligt for hr. Peter Skaarup?

Næste