Jens Rohde (V):
Vi har jo diskuteret utallige timer, hvorvidt der er
FN-mandat, eller hvorvidt der ikke er et FN-mandat, og det er
altså vores opfattelse, og det er Folkeretskontorets
vurdering, at der er en FN-forankring til stede i kraft af de
resolutioner, som er vedtaget.
Så vil jeg sige til hr. Per Kaalund, som jo koncentrerer
sig meget om hele det dér nordiske aspekt, og det synes jeg
er al ære og respekt og værd, at det med traditionerne for,
at vi har fælles nordisk fodslag på forsvarspolitiske og
udenrigspolitiske områder, jo ikke er helt rigtigt.
Virkeligheden er jo nok snarere en anden.
Der var en grund til, at Nordisk Råd overhovedet blev
lavet i sin tid. Det var jo lidt som en kompensation for, at
Hedtoft i sin tid ikke kunne få lavet en nordisk
forsvarsalliance. Der har altid været markante forskelle i
den nordiske udenrigspolitik. Det må man erkende. Men det
ændrer jo ikke ved, at man godt kan beklage, at det ikke er
lykkedes at have en fælles nordisk holdning til det her
spørgsmål. Jeg må så i øvrigt sige, at Island støtter den
danske regerings linje for interventionen.
Så til hr. Keld Albrechtsen: Jeg ved ikke rigtigt, om
det er relevant at svare på det nu, hvor vi har haft
diskussionen, det er omkring Tyrkiet, og der er altså bare
det at sige til det, at USA og EU er klart imod det, og vi er
klart imod det. Og hvem siger, at det overhovedet sker? Hr.
Keld Albrechtsen står her på talerstolen og får det til at se
ud, som om vi bare accepterer det, hvis Tyrkiet går ind, og
som om det er virkelighed, som om det allerede er sket.
Jeg tvivler meget på, at det sker. Og jeg er i hvert
fald klar over, at Tyrkiet kender holdningen både i USA og
i samtlige EU-lande.
