Forrige

(Kort bemærkning). Peter Skaarup (DF):
Hr. Per Kaalund hæfter sig ved, at hvis man kan gøre dette
i forhold til Irak, så kan alle mulige andre også gøre, hvad det skal være, når som helst. Det er sådan lidt det, hr. Per Kaalund siger. Der skal vi lige huske på, og det ved hr. Per Kaalund også udmærket godt, at FN har vedtaget 17 resolutioner i forbindelse med Irak. Saddam Hussein har ikke overholdt de resolutioner. Derfor har der nu gennem 12 år været forsøgt lagt et politisk og nu militært pres på Saddam Hussein for at opnå de resultater, som resolutionerne indebærer, der skal opnås, nemlig at han skal destruere de masseødelæggelsesvåben, han skal simpelt hen afvæbne. Derfor er det legitimt, at der er nogle, der på et tidspunkt siger, at nu kan vi ikke vente længere, nu må man gøre noget. Derfor siger Dansk Folkeparti, at det er vigtigt, at vi følger trop, at vi sikrer, at den afvæbning rent faktisk finder sted. Skal vi vente 12 år mere, hvor Saddam Hussein myrder løs
i sin egen befolkning, hvor han truer omverdenen, hvor han huser terrorister? Nej, det skal vi ikke. Så er både hr. Morten Helveg Petersen og hr. Keld Albrechtsen inde på den norske regering. Der bliver læst noget op fra talerstolen, men man glemmer det væsentlige. Det væsentlige i Kjell Magne Bondeviks tale fra Stortinget den
21. marts er der, hvor han siger: »Men fraværet af en ny sikkerhedsrådsvedtagelse indebærer ikke uden videre, at militære operationer derved er
i strid med folkeretten.« Det bruger jeg til at sige, at man ikke kan tale om illegale aktioner, ulovlige aktioner, som hr. Villy Søvndal og andre har nævnt her fra talerstolen. Det er ikke en ulovlig aktion. Det danske Udenrigsministerium har skrevet et notat, der også klart siger, at det ikke er en ulovlig aktion. Det engelske udenrigsministerium har meddelt i et notat, at det ikke er en ulovlig aktion. Den norske statsminister har meddelt i Stortinget, at det ikke er en ulovlig aktion. Han har nogle betænkeligheder. Norge vil ikke være med, men det er ikke en ulovlig aktion, og det er det væsentlige.

Næste