(Kort bemærkning).
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Den norske statsminister har her den 21. marts - derfor kunne
det jo ikke fremsendes til udvalget i går - holdt en tale i
det norske Storting.
Jeg skal her gå ind i de sætninger, det drejer sig om,
for der er også et resumé. Midtvejs i talen siger han, at det
nøje har været overvejet fra norsk side, og vi bygger på en
folkeretlig vurdering fra vores eget udenrigsdepartement. Og
så kommer: Opsummerende kan det på denne baggrund siges, at
med sine fortsatte brud på resolution 1441 er der ingen tvivl
om, at Irak har udsat sig for de alvorligste følger. De
materielle folkeretlige krav for magtbrug i overensstemmelse
med FN-pagten og resolution 1441 set i sammenhæng med 687 og
678 er derfor klart til stede.
Så kommer der videre en diskussionen om FN-pagten og
resolution 1441, og så siger han: Folkeretligt kan der
selvsagt rejses det spørgsmål, om magtbrug uden et nyt
FN-mandat eller en ny FN-resolution er i overensstemmelse med
FN-pagten. Men fraværet af en ny sikkerhedsrådsresolution
indebærer ikke uden videre, at militære operationer derved er
i strid med folkeretten.
Så kommer han med et nyt resumé: For at summere op på
dette punkt, så - ud fra indholdet i de vedtagelser, som
tidligere er truffet, og som er bekræftet i resolution 1441 -
udsætter Irak sig for meget alvorlige konsekvenser ved den
fortsatte væsentlige misligholdelse af denne resolution.
Så kommer den norske betænkelighed: Men uden en ny
vedtagelse af Sikkerhedsrådet, foreligger der ikke et klart
folkeretligt grundlag for magtanvendelse.
Hans konklusion er: Dette er vores opfattelse samtidig
med, at vi er klar over, at andre vil argumentere for andre
synspunkter. Regeringens holdning er imidlertid ikke først og
fremmest baseret på en folkeretlig, juridisk vurdering.
Regeringen har ud fra en helhedsvurdering truffet en politisk
konklusion, og den er klar: Vi kan ikke give vores
tilslutning til denne militære operation.
Så som den danske regering siger, er det også for den
norske klart, at resolutionerne 1441, 687 og 678 danner
materiel folkeretlig basis, og at Irak har udsat sig for de
alvorligste følger i overensstemmelse med 1441.
Men den norske regering har altså ønsket en ny vedtagelse.
Den er så aldrig kommet, og på den baggrund står den norske
regering af, for så finder de ikke, at det er klart. Men de
siger, at der er tale om, at et fravær af den nye vedtagelse
altså ikke uden videre er det samme som, at en
militæroperation er i strid med folkeretten. Så understreger
han jo, hvad der er meget rimeligt, at det materielt
folkeretligt er i orden, og at det er den politiske
konklusion og helhedsvurdering, som gør, at Norge siger nej.
Kl. 14.55
