(Kort bemærkning).
Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Til hr. Jann Sjursen vil jeg sige, at den norske
statsministers opsummering jo ikke eksisterede i går. Det er
heller ikke den norske regerings redegørelse om folkeretten,
der eksisterer her. Det er statsministerens politiske tale,
hvor han opsummerer. Det vil sige, at jeg ikke er bekendt med
det. Næh, nu skal vi gøre det klart, så man ikke begynder
fuldstændig at forplumre og forvirre denne debat.
Der foreligger åbenbart en redegørelse fra den norske
statsminister, den har jeg ikke. Jeg har det, som enhver kan
hente ned fra nettet. Det har hr. Keld Albrechtsen ikke. Det
er der ikke noget odiøst i. Enhver kan hente det ned fra
nettet, og jeg skal meget, meget gerne fortælle hr. Keld
Albrechtsen, hvor på nettet han kan hente det ned. Det er
ikke noget problem. Så lad dog være med at mistænkeliggøre,
at man har været i stand til at hente ned fra nettet, hvad
enhver kan hente ned fra nettet, altså statsministerens tale.
Så det, der er tale om her, er altså, at vi har
statsministerens tale. Det er da meget rimeligt, at vi, når
den kommer, også søger for at se hans tale, som han har holdt
i Stortinget i dag. Den kan alle se. Enhver kunne være gået
ind for at se den. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at de
har den debat i Norge.
Så har man altså diskuteret den. Så bliver jeg bedt om
at redegøre for hans konklusioner omkring folkeretten. Det
har jeg gjort. Jeg kan ikke se, at der er nogen diskussion om
det eller noget odiøst i det overhovedet. Jeg synes, det er
en mærkelig diskussion.
Der kommer der nogle forudsætninger: Saddams Husseins
brud på resolution 1441, og der er en konstatering af, at de
materielle folkeretlige krav er opfyldt i det, vi andre
foretager os, men de havde ønsket en ny, klar folkeretlig
beslutning i FN. Derfor vil de ikke træde til. Men de siger
jo, at det er deres synspunkt, regeringens synspunkt; det er
ikke en folkeretsvurdering. Regeringens holdning er ikke
først og fremmest baseret på en folkeretlig og juridisk
vurdering. Regeringen har ud fra en helhedsvurdering truffet
en politisk konklusion, og den er klar. Det er det, der står.
Kl. 15.10
Det, vi har gjort i Danmark, er jo også, at vi har
truffet en politisk konklusion. Det, der sker, siger hr. Aage
Frandsen, er, at konklusionerne i vores notat, som
Folketinget har fået, understøtter regeringens synspunkt. Men
det er ikke bestilt for at understøtte regeringens synspunkt.
Den norske redegørelse svarer åbenbart ikke til den
norske konklusion, men den har jeg jo ikke. Derfor siger den
norske statsminister: Det er en politisk afgørelse, for man
havde foretrukket en ny resolution, men den er ikke nødvendig
for at konstatere, at den materielle folkeret er i
overensstemmelse med det, som andre lande foretager sig,
nemlig at afvæbne Saddam Hussein.
Jeg kan ikke se, at vi behøver at mystificere det.
