(Kort bemærkning).
Jens Rohde (V):
Til både hr. Jacob Buksti og hr. Jann Sjursen og sådan set
også til alle andre vil jeg sige, at nøjagtig ligesom den
tidligere regering gjorde det i 1998, holdt sig meget
stringent, meget stringent til den vurdering, der kom fra
Folkeretskontoret, om, at der var FN-mandat, og at der var en
FN-forankring til den aktion, som man ville give bidrag til
mod Irak dengang, så mener jeg sådan set også, at det er
rimeligt, at jeg henholder mig til, at Folkeretskontoret
giver den vurdering.
Dengang var diskussionen der nemlig også, for der var
både hr. Keld Albrechtsen og hr. Villy Søvndal meget oppe at
køre over for den daværende udenrigsminister og over for de
to regeringspartier. Det var nøjagtig den samme diskussion,
vi havde i 1998, som vi har nu.
Dengang henholdt man sig meget klart til, at
Folkeretskontoret havde vurderet, at der var FN-forankring.
Folkeretskontoret har oven i købet vurderet, at der i dag er
en endnu stærkere - endnu stærkere - forankring til at gå ind
i den her aktion.
Med hensyn til, hvilke lande der er med, er det stadig
væk beklageligt, at det ikke har kunnet lade sig gøre at
skabe en større alliance. Men nu skal man også lige passe på
ikke at tro, at motiverne fra alle lande til ikke at gå med
har været højere, ædlere motiver.
Det ville jo være meget, meget naivt at tro, at det
udelukkende bare handler om fredselskende. Vi ved godt,
hvorfor tyskerne ikke gik med. Det var, fordi Schröder skulle
vinde valgkampen og skruede sig så højt op i masten, at han
ikke kunne komme ned igen, og sådan er der særinteresser for
mange lande.