Forrige

(Kort bemærkning). Jens Rohde (V):
Til både hr. Jacob Buksti og hr. Jann Sjursen og sådan set også til alle andre vil jeg sige, at nøjagtig ligesom den tidligere regering gjorde det i 1998, holdt sig meget stringent, meget stringent til den vurdering, der kom fra Folkeretskontoret, om, at der var FN-mandat, og at der var en FN-forankring til den aktion, som man ville give bidrag til mod Irak dengang, så mener jeg sådan set også, at det er rimeligt, at jeg henholder mig til, at Folkeretskontoret giver den vurdering.
     Dengang var diskussionen der nemlig også, for der var både hr. Keld Albrechtsen og hr. Villy Søvndal meget oppe at køre over for den daværende udenrigsminister og over for de to regeringspartier. Det var nøjagtig den samme diskussion, vi havde i 1998, som vi har nu.
     Dengang henholdt man sig meget klart til, at Folkeretskontoret havde vurderet, at der var FN-forankring. Folkeretskontoret har oven i købet vurderet, at der i dag er en endnu stærkere - endnu stærkere - forankring til at gå ind
i den her aktion. Med hensyn til, hvilke lande der er med, er det stadig væk beklageligt, at det ikke har kunnet lade sig gøre at skabe en større alliance. Men nu skal man også lige passe på ikke at tro, at motiverne fra alle lande til ikke at gå med har været højere, ædlere motiver. Det ville jo være meget, meget naivt at tro, at det udelukkende bare handler om fredselskende. Vi ved godt, hvorfor tyskerne ikke gik med. Det var, fordi Schröder skulle vinde valgkampen og skruede sig så højt op i masten, at han ikke kunne komme ned igen, og sådan er der særinteresser for mange lande.

Næste