Forrige

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil gerne stille hr. Jens Rohde to spørgsmål, som det ikke er lykkedes regeringen at skabe klarhed om i udvalgsarbejdet. Udvalgsarbejdet, der i øvrigt overhovedet ikke er færdiggjort inden førstebehandlingen.
     Det ene spørgsmål knytter an til, at efter man afgiver betænkning, så vedtager det tyrkiske parlament, at den tyrkiske regering har fri bane til at rykke ind og besætte en del af Irak, hvilket jo vil være i glasklar strid med folkeretten. Der vil jeg godt spørge hr. Jens Rohde: Kan Venstre give en garanti for, at Tyrkiet ikke rykker ind? Hvis Venstre ikke kan give en sådan garanti, så er det min opfattelse, at sagen bør tilbage til fornyet udvalgsbehandling.
     Men nu vil jeg høre hr. Jens Rohde, om Venstre kan give en sådan garanti for, at vi ikke bliver rodet ind i en ulovlig tyrkisk besættelse af en del af Irak. Det er desværre det, alt tyder på vil ske med den danske regerings og folketingsflertallets medansvar. Det bør i det mindste have en ordentlig behandling i udvalget, inden man kaster sig ud i noget, der har så forfærdelige konsekvenser for ikke mindst den kurdiske befolkning.

Kl. 9.15

Næste