Forrige

(Kort bemærkning). Morten Helveg Petersen (RV):
Fru Pia Christmas-Møller fik det nærmest udlagt, som om man, ifald man ikke støttede beslutningsforslaget her, nærmest også skulle tjene Saddam Husseins interesser. Jeg håber, det er en misforståelse for mit vedkommende. Jeg vil i hvert fald gerne bede den konservative ordfører om at gøre klart, at det
i hvert fald ikke er tilfældet. Det vil vi i hvert fald ikke have skudt i skoene i Det Radikale Venstre. Vi er indgået i opbygningen af et militært pres, men vi finder, at den løsning, man har valgt her, er forkert, hvilket vi har redegjort for i adskillige sammenhænge. Jeg vil gerne have, at den konservative ordfører benytter lejligheden til lige at få ryddet den misforståelse af vejen.

Næste