(Kort bemærkning).
Pia Christmas-Møller (KF):
Ja, det er min opfattelse. Det har jeg sagt meget tydeligt.
Jeg er af den opfattelse, at den passive handling har langt
alvorligere konsekvenser for verdensfreden end den aktive
militære afvæbning af Saddam Hussein.
Men jeg har samtidig sagt, at de partier, de
folketingsmedlemmer, der her i salen stemmer nej til
beslutningsforslaget, garanteret ikke har det som formål, men
det er min opfattelse, at det er konsekvensen af et nej til
at gribe ind nu. Det er vores analyse, som jeg har lagt frem.
Jeg har respekt for, at andre kan vurdere tingene
anderledes, men jeg er ikke i tvivl om, at den passive
handling, laden stå til-holdningen, er det farligste, det
internationale samfund overhovedet kan begive sig ud i netop
nu i forhold til Saddam Hussein. Det er min opfattelse, ja,
det er det.
Kl. 16.30
Det er også et svar til hr. Jann Sjursen og hr. Morten
Helveg Petersen. Jeg forsøger ikke at skyde nogen af disse
partier nogen motiver i skoene, som de ikke har, men det er
vores opfattelse, at der må handles, og at det er nu, inden
det er for sent.
Og det er også et svar til hr. Jann Sjursen. Vi vil ikke
pantsætte vores vurdering af en situation på besvarelsen af
et spørgsmål om, hvor mange der deler vores opfattelse.
Saddam Hussein har erkendt, at han har produceret 4 t
nervegas. Bare to dråber på huden er dødbringende. Han har
ikke kunnet svare på, hvor den nervegas er blevet af. Den
havde han i 1998, han har den garanteret også i dag, men han
har ikke kunnet svare på det. Og der er en lang række andre
masseødelæggelsesvåben, som han har erkendt at have, men som
han ikke har kunnet dokumentere at have fjernet eller have
destrueret.
Han er mindst lige så farlig i dag, som han var i 1998,
men her kommer vi til sagens kerne. Der er noget, der hedder
politisk momentum, der er noget, der hedder handlingens
øjeblik, og det er jo det, han bevidst forsøger at trække det
internationale samfund væk fra. Den internationale koalition
består af 45 lande, men det er dog færre end i 1998. Det er
jo lykkedes for Saddam Hussein at splitte det internationale
samfund, og derfor er det måske i sidste øjeblik, man
overhovedet har lejlighed til at afvæbne Saddam Hussein
militært, så længe der overhovedet er nogle, der både vil det
og evner det.
