Forrige

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Fru Pia Christmas-Møller fastholder, at det er en lovlig krig, selv om det synspunkt ikke har kunnet få støtte af andre end et mindretal af verdenssamfundet.
     Så spurgte jeg hende også: Hvad så, hvis krigen nu slutter, skal det så være FN, der skal genopbygge Irak og sørge for, at der bliver demokrati? Det har Bush ikke villet give løfte om. Amerikanerne har tiltænkt FN en mindre betydelig rolle, det er helt åbenlyst.
     Har den danske regering, har Det Konservative Folkeparti stillet krav til USA om, at det er FN, der skal ind på banen og ordne genopbygningen, således at det bliver på et klart FN-mandat, og således at det kan føre frem mod demokrati, eller har man overladt bestyrelsen af Irak til en kommende amerikansk militærregering? Hvis man har det og man har spillet FN ud af banen også efterfølgende, så ligger verdensorganisationen i ruiner. Det må fru Pia Christmas-Møller da medgive mig.
     Har man stillet nogen som helst krav til USA?

Næste