Forrige

(Kort bemærkning). Per Kaalund (S):
Fru Pia Christmas-Møller sagde i sit forrige indlæg, at de, der har en anden holdning end Det Konservative Folkeparti, går Saddam Husseins ærinde. Det bekræftes i et senere indlæg her, og der siges samtidig, at det er udtryk for en passiv holdning.
     Er det en passiv holdning, når der i politiske fora, det gælder i det danske Folketing, andre steder, internationale organisationer alle mulige steder, er stribevis af lande og nationer og regeringer, der arbejder på at få den Irakkrise løst? Det kan da ikke kaldes passiv holdning.
     Det, der er afgørende for os, er, at det sker på et folkeretligt korrekt grundlag, og det vil sige, at FN skal komme med en beslutning på disse områder her.
     Og det kan altså så igen bekræftes, at stort set hovedparten af nationerne i denne verden går Saddam Husseins ærinde efter konservativ opfattelse.

Næste