Forrige

(Kort bemærkning). Jacob Buksti (S):
Hr. Jens Rohde svarer jo sådan set ikke på det spørgsmål, jeg stiller, så derfor vil jeg prøve en gang til: Vil hr. Jens Rohde bestride, at statsministeren den 29. januar på sit pressemøde i Statsministeriet udtalte: »En forankring i FN betyder drøftelser og beslutninger i Sikkerhedsrådet. Derfor er den politiske realitet, at de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet skal være enige først«?
     Kan hr. Jens Rohde konstatere, om det er opfyldt, og kan hr. Jens Rohde forklare, hvordan det kan være, at statsministeren udtalte sig sådan dengang, og hvordan det kan være, at man nu har en anden opfattelse af, hvad en FN-forankring betyder? Hvad er årsagen til det? Det er jo helt åbenlyst, at det er sådan, at statsministerens definition fra den 29. januar ikke holder vand.

Næste