(Kort bemærkning).
Jens Rohde (V):
Til hr. Niels Helveg Petersen: Vi ved altså ikke, hvad de
seks uafhængige ville stemme, eller også ved hr. Niels Helveg
Petersen eller andre her i salen noget, som vi ikke ved. Men
der er altså ingen, der ved, hvad de seks uafhængige ville
stemme, og der er ikke kommet noget som helst til afstemning.
Kl. 9.55
Så synes jeg, at hr. Niels Helveg Petersen siger noget
ganske, ganske rigtigt som i øvrigt så ofte før, og det er,
at det eneste, der i virkeligheden interesserer, er, om vi er
i gang med at træffe en rigtig eller en forkert beslutning
her i dag. Jeg tror ikke, at det ligefrem er den ene eller
den anden paragraf, der sådan interesserer menigmand, nej,
det er, om det her er en rigtig eller en forkert beslutning.
Vi mener, at det er en rigtig beslutning. Hvorfor mener vi,
at det er en rigtig beslutning? Ja, det var det, jeg
redegjorde for i min tale.
Nøjagtig som hr. Helveg Petersen også sagde det i 1998,
har vi ingen grund til at tro, at denne afvæbning af Irak
nogen sinde finder sted, så længe Saddam Hussein sidder ved
magten, og Saddam Hussein har ikke vist nogen reel vilje til
at lade sig afvæbne. Det er ham, der har bevisbyrden, det er
ham, som skal komme med beviserne, det er ham, der skal
redegøre for sine våben, og det har han ikke gjort. Det er
våbeninspektørerne, der laver detektivarbejde, men det er jo
slet ikke FN-mandatet. FN-mandatet er jo det stik modsatte.
Så ryster hr. Holger K. Nielsen på hovedet. Men er det
ikke virkeligheden, at Saddam Hussein har haft 12 år og 3
måneder til at lade sig afvæbne? Det er da ufatteligt, at man
kan sidde og nærmest benægte den kendsgerning.
Jeg synes, det er fair nok at have en tro på, at det kan
lade sig gøre at afvæbne ham, det synes jeg er helt reelt. Vi
har ikke troen på det, og FN-resolutionerne giver et klart
mandat til at anvende magt, når Saddam Hussein ikke opfylder
betingelserne.
