Keld Albrechtsen (EL):
Det er på mange måder en sort dag for folkestyret, vi oplever
og er vidne til i denne lange debat.
Af to grunde er det en trist dag. For det første fordi
Danmark om få timer deltager i en ulovlig krig uden om FN, og
for det andet fordi hele sagsbehandlingen undervejs her i
Folketinget har været præget af hastværk, manglende og
dårlige besvarelser fra regeringen og også lemfældig og
manglende orientering af Det Udenrigspolitiske Nævn og
efterfølgende Forsvarsudvalget.
Allerede på et tidligt tidspunkt var vi i den situation,
at Danmark havde forhandlinger med USA, men vi ved ikke,
hvornår den danske regering reelt har lovet USA at gå med i
en krig. Vi har udspurgt statsministeren om det spørgsmål i
Forsvarsudvalget, men de forklaringer, statsministeren har
kunnet give, har været meget kryptiske, og vi må sidde
tilbage med den bekymring: Har Det Udenrigspolitiske Nævn
været orienteret forudgående i tilstrækkeligt omfang, inden
den reelle beslutning om at gå i krig blev truffet? Det er et
spørgsmål, som vi stadig ikke har haft mulighed for at komme
til bunds i, og statsministerens forklaring har i hvert fald
ikke afklaret spørgsmålet.
Så kommer vi frem til det tidspunkt, hvor der bliver
fremsat et beslutningsforslag. Der er en debat i
Folketingssalen, og så bliver der aftalt en meget, meget kort
tidsfrist i Forsvarsudvalget. Selv om man på det tidspunkt
ikke vidste, hvad der kunne opstå af problemer undervejs,
besluttede man at give en dispensation, så sagen kunne hastes
igennem i debatten her i dag. Jeg synes, det er
foruroligende, at man, allerede før man kender problemerne,
allerede før man ved, hvilke spørgsmål der skal besvares og
undersøges omhyggeligt, drager den konklusion, at man kan nå
at blive færdig og godt kan tillade sig at søge dispensation
fra Folketingets forretningsorden.
Så foreslår oppositionen, at man skal have en
eksperthøring for at få belyst alle de folkeretlige
problemer, der er i regeringens notat - det notat, som vi har
tilladt os at kalde et bestillingsarbejde, og som vi
undervejs i sagens behandling er blevet bestyrket i er et
bestillingsarbejde. Regeringen ønskede ikke, at der skulle
være en eksperthøring, og det kan man jo i og for sig godt
forstå, for det havde regeringens notat ikke kunnet overleve.
Vi stillede dette spørgsmål: Kunne vi ikke få en
redegørelse for, hvordan holdningerne har været? Hvordan har
de juridiske bedømmelser været hos den franske regering, hos
den tyske regering, hos den svenske regering, hos den norske
regering? Det ønske kunne ikke imødekommes fra regeringens
side. Den havde ikke noget at meddele om, hvordan man så på
det i resten af verden. Den vidste selvfølgelig godt, at en
lang, lang, lang række stater og et flertal i FN's
Sikkerhedsråd var uenige med den danske regering og ikke
mente, at der var folkeretligt grundlag for krigen, men den
ønskede ikke at give Forsvarsudvalget en orientering om de
folkeretlige problemer og de folkeretlige synspunkter i andre
lande.
Kl. 17.50
Så oplever vi efterfølgende under debatten her i dag, at
ikke alene har man ikke villet orientere Forsvarsudvalget
ordentligt om holdningerne og vurderingerne i de andre lande.
Man forsøger også fra borgerlige ordføreres side direkte at
misinformere Folketinget om indholdet af den norske regerings
juridiske vurdering. Venstres ordfører og hr. Peter Skaarup
forsøgte ganske enkelt at føre Folketinget bag lyset med
påstande om, at den norske regering nærmest var af samme
opfattelse som den danske, selv om det jo viste sig ganske
klart under debatten, at det ikke var rigtigt.
Udenrigsministeren måtte gå herop og læse op fra det norske
papir, som ganske klart siger, at der ikke er folkeretligt
grundlag for den aktion og den krig, Danmark nu begiver sig
ud i.
Vi har stillet en lang række spørgsmål, f.eks. om den
doktrin, som hele denne krig hviler på - den såkaldte
Bush-doktrin, som går ud på, at uanset om det er lovligt
eller ej, og uanset om FN vil godkende det eller ej, kan USA
udkæmpe forebyggende krige, dvs. krige, som ikke føres i
selvforsvar, og som ikke har til formål at forsvare USA eller
USA's allierede mod et angreb. Doktrinen går ud på, at når
USA synes, at der er nogle, som på et senere tidspunkt kan
blive en trussel mod USA, kan USA uden at spørge FN indlede
en krig mod det pågældende land, og den kaldes
Bush-doktrinen.
Da vi i udvalget spurgte regeringen, om man havde
kendskab til og ville forklare dette spørgsmål om
Bush-doktrinen, fik vi at vide, at regeringen ikke havde
kendskab til denne doktrin, på trods af den har præget
amerikansk sikkerhedspolitisk debat i mere end 1 år.
Regeringen vidste simpelt hen ikke, hvad det var, og det
viser noget om kvaliteten af behandlingen og om, hvordan
dette her har været kørt.
Det, vi har fået afklaret, er: Hvis man godkender det
notat, regeringen har fremlagt som grundlag for denne krig,
betyder det for det første, at man ikke behøver FN's
godkendelse for at gå i krig - det kan man godt gøre, selv om
et flertal i FN's Sikkerhedsråd er imod - og for det andet at
ethvert land kan tiltage sig retten til at vurdere, om det
kan gå i krig eller ej. På bundlinjen står, at herefter er
alt tilladt, ifølge international folkeret er alt tilladt.
Hvad har det af praktiske konsekvenser? Det har f.eks.
den praktiske konsekvens, at på basis af det juridiske papir,
som regeringen har lavet, kan Tyrkiet nu under påberåbelse af
den samme logik, som den danske regering benytter sig af,
rykke ind i Irak. Jeg håber ikke, det sker, men den danske
regering har ikke sikret sig nogen garantier for, at det ikke
sker. Man er i koalition med Tyrkiet, det tyrkiske parlament
har givet grønt lys for, at det tyrkiske militær kan rykke
ind og okkupere kurdiske områder i Irak, og vi ved alle, hvad
det vil få af konsekvenser for kurderne. Det har man ikke
sikret sig fra dansk side, og jeg ved ikke, om man
overhovedet har spurgt amerikanerne om det spørgsmål.
Man har i det hele taget ikke sikret sig noget som
helst. Man har heller ikke sikret sig, at der efter krigen
skal ske en genopbygning i FN-regi, og man vil sandsynligvis
overlade til en amerikansk general at oprette et militærstyre
i Bagdad.
Den internationale retsorden ligger i øjeblikket i
ruiner, og kan den genskabes efterfølgende? Det bliver i
hvert fald et hårdt stykke arbejde. Drømmen om FN som
verdensorganisation og den drøm, mange af os har om, at der
kan skabes en bæredygtig international retsorden, som kan
forebygge og forhindre krig i fremtiden, er unægtelig rykket
længere ud i fremtiden som følge af den ukloge, ubesindige og
ulovlige krig, som et flertal her i Folketinget om få timer
vil føre os ud i, for slet ikke at tale om den humanitære
nødsituation, som kan komme til at foreligge i Irak om få
timer eller få dage.
Man har hverken fra dansk eller amerikansk side på nogen
tænkelig måde forberedt sig ordentligt på den situation. Man
starter krigen på et tidspunkt, hvor
nødhjælpsorganisationerne ikke har fået de muligheder, der
skal til for at planlægge en forsvarlig indsats og redde de
flygtninge og andre, der bliver syge af epidemier osv. - alt
det, der følger af at føre krig.
Kl. 17.55
Som jeg startede med at sige, og som jeg også skal afrunde dette ordførerindlæg med at sige: Det er en sort dag for dansk folkestyre. Vort land deltager om få timer i en ulovlig krig på baggrund af en skandaløs elendig sagsbehandling her i Folketinget, på baggrund af et snævert folketingsflertal og på baggrund af en situation, hvor majoriteten i det internationale samfund ikke deler den danske regerings holdning. Danmark står isoleret sammen med USA og en håndfuld andre lande og påtager sig medansvaret, også det juridiske medansvar, for de følger, denne krig kan få, og fra regeringens side skal man i hvert fald ikke efterfølgende komme og påstå, at Enhedslisten ikke har advaret imod konsekvenserne af den beslutning, man nu vil træffe.