Forrige

Keld Albrechtsen (EL):
Det er på mange måder en sort dag for folkestyret, vi oplever og er vidne til i denne lange debat.
     Af to grunde er det en trist dag. For det første fordi Danmark om få timer deltager i en ulovlig krig uden om FN, og for det andet fordi hele sagsbehandlingen undervejs her i Folketinget har været præget af hastværk, manglende og dårlige besvarelser fra regeringen og også lemfældig og manglende orientering af Det Udenrigspolitiske Nævn og efterfølgende Forsvarsudvalget.
     Allerede på et tidligt tidspunkt var vi i den situation, at Danmark havde forhandlinger med USA, men vi ved ikke, hvornår den danske regering reelt har lovet USA at gå med i en krig. Vi har udspurgt statsministeren om det spørgsmål i Forsvarsudvalget, men de forklaringer, statsministeren har kunnet give, har været meget kryptiske, og vi må sidde tilbage med den bekymring: Har Det Udenrigspolitiske Nævn været orienteret forudgående i tilstrækkeligt omfang, inden den reelle beslutning om at gå i krig blev truffet? Det er et spørgsmål, som vi stadig ikke har haft mulighed for at komme til bunds i, og statsministerens forklaring har i hvert fald ikke afklaret spørgsmålet.
      Så kommer vi frem til det tidspunkt, hvor der bliver fremsat et beslutningsforslag. Der er en debat i Folketingssalen, og så bliver der aftalt en meget, meget kort tidsfrist i Forsvarsudvalget. Selv om man på det tidspunkt ikke vidste, hvad der kunne opstå af problemer undervejs, besluttede man at give en dispensation, så sagen kunne hastes igennem i debatten her i dag. Jeg synes, det er foruroligende, at man, allerede før man kender problemerne, allerede før man ved, hvilke spørgsmål der skal besvares og undersøges omhyggeligt, drager den konklusion, at man kan nå at blive færdig og godt kan tillade sig at søge dispensation fra Folketingets forretningsorden.
     Så foreslår oppositionen, at man skal have en eksperthøring for at få belyst alle de folkeretlige problemer, der er i regeringens notat - det notat, som vi har tilladt os at kalde et bestillingsarbejde, og som vi undervejs i sagens behandling er blevet bestyrket i er et bestillingsarbejde. Regeringen ønskede ikke, at der skulle være en eksperthøring, og det kan man jo i og for sig godt forstå, for det havde regeringens notat ikke kunnet overleve.
      Vi stillede dette spørgsmål: Kunne vi ikke få en redegørelse for, hvordan holdningerne har været? Hvordan har de juridiske bedømmelser været hos den franske regering, hos den tyske regering, hos den svenske regering, hos den norske regering? Det ønske kunne ikke imødekommes fra regeringens side. Den havde ikke noget at meddele om, hvordan man så på det i resten af verden. Den vidste selvfølgelig godt, at en lang, lang, lang række stater og et flertal i FN's Sikkerhedsråd var uenige med den danske regering og ikke mente, at der var folkeretligt grundlag for krigen, men den ønskede ikke at give Forsvarsudvalget en orientering om de folkeretlige problemer og de folkeretlige synspunkter i andre lande.

Kl. 17.50

     Så oplever vi efterfølgende under debatten her i dag, at ikke alene har man ikke villet orientere Forsvarsudvalget ordentligt om holdningerne og vurderingerne i de andre lande. Man forsøger også fra borgerlige ordføreres side direkte at misinformere Folketinget om indholdet af den norske regerings juridiske vurdering. Venstres ordfører og hr. Peter Skaarup forsøgte ganske enkelt at føre Folketinget bag lyset med påstande om, at den norske regering nærmest var af samme opfattelse som den danske, selv om det jo viste sig ganske klart under debatten, at det ikke var rigtigt. Udenrigsministeren måtte gå herop og læse op fra det norske papir, som ganske klart siger, at der ikke er folkeretligt grundlag for den aktion og den krig, Danmark nu begiver sig ud i.
     Vi har stillet en lang række spørgsmål, f.eks. om den doktrin, som hele denne krig hviler på - den såkaldte Bush-doktrin, som går ud på, at uanset om det er lovligt eller ej, og uanset om FN vil godkende det eller ej, kan USA udkæmpe forebyggende krige, dvs. krige, som ikke føres i selvforsvar, og som ikke har til formål at forsvare USA eller USA's allierede mod et angreb. Doktrinen går ud på, at når USA synes, at der er nogle, som på et senere tidspunkt kan blive en trussel mod USA, kan USA uden at spørge FN indlede en krig mod det pågældende land, og den kaldes Bush-doktrinen.
     Da vi i udvalget spurgte regeringen, om man havde kendskab til og ville forklare dette spørgsmål om Bush-doktrinen, fik vi at vide, at regeringen ikke havde kendskab til denne doktrin, på trods af den har præget amerikansk sikkerhedspolitisk debat i mere end 1 år. Regeringen vidste simpelt hen ikke, hvad det var, og det viser noget om kvaliteten af behandlingen og om, hvordan dette her har været kørt.
     Det, vi har fået afklaret, er: Hvis man godkender det notat, regeringen har fremlagt som grundlag for denne krig, betyder det for det første, at man ikke behøver FN's godkendelse for at gå i krig - det kan man godt gøre, selv om et flertal i FN's Sikkerhedsråd er imod - og for det andet at ethvert land kan tiltage sig retten til at vurdere, om det kan gå i krig eller ej. På bundlinjen står, at herefter er alt tilladt, ifølge international folkeret er alt tilladt.
     Hvad har det af praktiske konsekvenser? Det har f.eks. den praktiske konsekvens, at på basis af det juridiske papir, som regeringen har lavet, kan Tyrkiet nu under påberåbelse af den samme logik, som den danske regering benytter sig af, rykke ind i Irak. Jeg håber ikke, det sker, men den danske regering har ikke sikret sig nogen garantier for, at det ikke sker. Man er i koalition med Tyrkiet, det tyrkiske parlament har givet grønt lys for, at det tyrkiske militær kan rykke ind og okkupere kurdiske områder i Irak, og vi ved alle, hvad det vil få af konsekvenser for kurderne. Det har man ikke sikret sig fra dansk side, og jeg ved ikke, om man overhovedet har spurgt amerikanerne om det spørgsmål.
     Man har i det hele taget ikke sikret sig noget som helst. Man har heller ikke sikret sig, at der efter krigen skal ske en genopbygning i FN-regi, og man vil sandsynligvis overlade til en amerikansk general at oprette et militærstyre
i Bagdad. Den internationale retsorden ligger i øjeblikket i ruiner, og kan den genskabes efterfølgende? Det bliver i hvert fald et hårdt stykke arbejde. Drømmen om FN som verdensorganisation og den drøm, mange af os har om, at der kan skabes en bæredygtig international retsorden, som kan forebygge og forhindre krig i fremtiden, er unægtelig rykket længere ud i fremtiden som følge af den ukloge, ubesindige og ulovlige krig, som et flertal her i Folketinget om få timer vil føre os ud i, for slet ikke at tale om den humanitære nødsituation, som kan komme til at foreligge i Irak om få timer eller få dage. Man har hverken fra dansk eller amerikansk side på nogen tænkelig måde forberedt sig ordentligt på den situation. Man starter krigen på et tidspunkt, hvor nødhjælpsorganisationerne ikke har fået de muligheder, der skal til for at planlægge en forsvarlig indsats og redde de flygtninge og andre, der bliver syge af epidemier osv. - alt det, der følger af at føre krig.

Kl. 17.55

     Som jeg startede med at sige, og som jeg også skal afrunde dette ordførerindlæg med at sige: Det er en sort dag for dansk folkestyre. Vort land deltager om få timer i en ulovlig krig på baggrund af en skandaløs elendig sagsbehandling her i Folketinget, på baggrund af et snævert folketingsflertal og på baggrund af en situation, hvor majoriteten i det internationale samfund ikke deler den danske regerings holdning. Danmark står isoleret sammen med USA og en håndfuld andre lande og påtager sig medansvaret, også det juridiske medansvar, for de følger, denne krig kan få, og fra regeringens side skal man i hvert fald ikke efterfølgende komme og påstå, at Enhedslisten ikke har advaret imod konsekvenserne af den beslutning, man nu vil træffe.

Næste