Holger K. Nielsen (SF):
Det er vel indlysende, at det, at vi om lidt bliver en
krigsførende part og uden FN-mandat går i krig sammen med et
andet land, vil få konsekvenser, også for den fremtidige
danske udenrigspolitik.
Når man har hørt debatten i dag og har hørt debatten i
det hele taget, synes jeg i virkeligheden, det er horribelt,
hvad man har hørt af bemærkninger om FN - selvfølgelig fra
Dansk Folkeparti, men også fra regeringspartiernes ordførere,
især Venstres ordfører. Essensen i det, de har sagt om FN,
er, at det i virkeligheden er en ligegyldig organisation. Det
er en organisation, der kun kan betyde noget i det omfang,
den støtter USA. Det er USA, der er den virkelige, den
vigtige aktør, FN er reduceret til noget perifert.
Efter min opfattelse er der tale om en helt, helt ny
dansk udenrigspolitik, men det flugter jo meget godt med
holdningen til det militære bidrag, hvor man har accepteret,
at det er USA, der bestemmer angående Irakkrigen. FN kan være
med, hvis FN er enig med USA, men hvis FN ikke er enig med
USA, er det værst for FN. Det er den holdning, den opfattelse
af den internationale retsorden, man har knæsat med forslaget
her og den beslutning, der træffes om lidt, og det er også de
holdninger, der er kommet til udtryk hos en lang række af de
borgerlige ordførere.
Dette her får konsekvenser, også konsekvenser for vores
EU-politik. Danmark er blevet marginaliseret i det europæiske
samarbejde. Vi står sammen med Storbritannien og Spanien
isoleret fra de fleste andre EU-lande.
Den splittelse, der er, og som jeg forstår at man
forsøgte at bygge bro over med en bedre middag i aftes, er
langt, langt mere omfattende, end statslederne ville være ved
i aftes. Den handler grundlæggende om, hvorvidt vi vil have
et Europa, der skal udvikle sig på egne præmisser, eller om
vi vil have et Europa, der skal være en underafdeling af USA.
Det er valget, og her har den danske regering valgt side. Den
danske regering ønsker et EU og et Europa, der i realiteten
er en underafdeling af USA.
Man vil godt have en fælles europæisk politik på en
række områder. Men hvis den kommer i karambolage med
amerikanske interesser, og hvis USA siger: Nej, det skal være
sådan og sådan - ja, så bøjer den danske regering sig i
støvet for USA. Det var jo det, der var tilfældet med det
brev, som den danske statsminister skrev sammen med en række
andre statsledere. Det var et bevidst splittelsesforsøg fra
Washington, helt bevidst, og den danske regering spillede
med og spillede nyttig idiot for den amerikanske højrefløj.
Det gælder også på en lang række andre områder, og derfor er
vi nødt til at vurdere den beslutning, som vedtages om lidt,
i sammenhæng med Danmarks fremtidige placering i EU.
Desværre har det været umuligt at få en diskussion om de
afgørende spørgsmål med regeringen, for den vil jo ikke
diskutere. Statsministeren vil ikke deltage i tv-debatter med
os andre. De svar, vi har fået på spørgsmålene, er de rene
vittigheder. Det har været umuligt at få en ordentlig
diskussion i gang.
Vi har fra de borgerlige ordførere fået monomane udtalelser,
gentagelser af udtalelser, som jo helt åbenlyst er udformet
af forskellige spindoktorer i regeringen og
regeringspartierne uden saglig substans, uden noget indhold.
Derfor har det jo i den forstand også været en deprimerende
debat her i dag.
Kl. 18.10
Men o.k., det er sådan, dansk udenrigspolitik bliver udformet i øjeblikket. Man har flertallet med Dansk Folkeparti, og man bruger flertallet. Det er selvfølgelig regeringens demokratiske ret, men det er indlysende, at det vil få vidtrækkende konsekvenser for den langsigtede danske udenrigspolitik.
