(Kort bemærkning).
Villy Søvndal (SF):
Vi har haft en lang debat i dag. Vi havde en meget lang debat
i onsdags.
Ud over de ting, man kan indvende mod karakteren af
svarene og sådan noget, synes jeg i virkeligheden kun, der er
ét stort spørgsmålstegn, der står tilbage. Det er, at i det
her største spørgsmål af alle, om Danmark skal gå i krig, er
der én person, der har været fuldstændig fraværende i
diskussionen, det er statsministeren.
Er det ikke påfaldende, at den, der har taget
beslutningerne frem til det her forløb, den, der har snakket
i telefon med præsident Bush, aftalt forløbet, den, der er
hovedansvarlig for at trække Danmark ind i en krig, både i
onsdags og i dag vælger tavsheden og fejheden som våben og
ikke på nogen måde vil i nærheden af en offentlig debat, ikke
her i Folketingssalen, heller ikke på tv.
Det må være statsministerens opfattelse, at det her er
ubehageligt, det risikerer at give snavsede fingre, og derfor
overlader jeg til udenrigsministeren, som formentlig
personlig er den, der har haft de største samvittighedskvaler
med at sige ja til det her, at gøre det beskidte arbejde.
Undskyld, hr. statsminister, er det ikke lidt ynkeligt?
Er det ikke en lidt ynkelig positur for den, der er leder af
den nation, der nu er på vej i krig?
