Forrige

(Kort bemærkning). Sandy Brinck (S):
Jeg har siddet og overværet debatten om folkeretten. Jeg er ikke jurist, men hvis jeg prøver at bruge min snusfornuft, så må jeg sige, at det ville undre mig meget, om Bushadministrationen ville bruge oceaner af tid og kræfter på at forsøge at få en ny resolution, hvis de selv mente, at den hidtige, altså resolution 1441, gjaldt. Det synes jeg simpelt hen ikke hænger sammen logisk. Hvorfor i alverden skulle Bushadministrationen bruge tid og kræfter, som så i øvrigt også mislykkes?
     Så min konklusion er, at man går i krig på trods af FN og på trods af folkeretten. Og så synes jeg sådan set, at det mindste, man kunne forvente af Venstres ordfører, var, at man
i den der mandfolkeretorik også står ved, at det er ren politik uden om FN og uden om folkeretten.

Kl. 10.05

Næste