Forrige

(Kort bemærkning). Jacob Buksti (S):
Under den her slags debatter kan man somme tider stille sig selv det spørgsmål, hvorfor Folketingets forretningsorden indeholder ret til korte bemærkninger til en ordfører. Det kan der jo være to forklaringer på: enten at man skal have et svar, eller at man skal give den pågældende ordfører forlænget taletid.
     Jeg har en fornemmelse af, at de, der i sin tid har skrevet forretningsordenen, har ment det første. Derfor har jeg nu to gange stillet spørgsmål til ordføreren om, hvorvidt han er uenig i, at statsministeren den 29. januar har sagt, at en FN-forankring betyder drøftelser og beslutninger i Sikkerhedsrådet. Og derfor er den politiske realitet, at de
5 permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet skal være enige først, og det er de jo helt åbenlyst ikke. Derfor har jeg spurgt: Hvordan kan det så være, tror ordføreren, at statsministeren den 29. januar mente det, mens han helt åbenlyst mener noget andet i dag? Det burde ikke være svært at svare på, og hvis ordføreren i øvrigt er enig i, at Folketingets forretningsorden giver mulighed for, at man også kan få svar på det spørgsmål, man stiller, vil han så forsøge at forholde sig til det?

Næste