Forrige

(Kort bemærkning). Sandy Brinck (S):
Hr. Jens Rohde svarede mig for lidt siden, at når Bushadministrationen forsøgte at få et flertal for en ny resolution, var det ikke, fordi resolution 1441 ikke legitimerede en militæraktion, men fordi man ønskede at samle politisk flertal. Så er det, jeg slår min husmoderlogik til igen. Så vidt jeg husker, var resolution 1441 vedtaget i enstemmighed. Hvem er det derudover, man skal samle? Det har jeg meget svært ved at forstå. Hvis man var enig om, at resolution 1441 legitimerede en militær intervention, hvem er det så?
     I forhold til spørgsmålet om, om våbeninspektørernes arbejde var formålsløst, synes jeg, det er noget opstyltet, hvis jeg må tillade mig at bruge det ord, at hr. Jens Rohde mener, at det kan hr. Jens Rohde bedre vurdere end de folk, der rent faktisk er våbeninspektører og er ude i marken.

Kl. 10.25

Næste