Forrige

(Kort bemærkning). Morten Helveg Petersen (RV):
Jeg står her med det referat i hånden, som vi forsøger at få hr. Jens Rohde til at forholde sig til. Jeg prøvede før at spørge, om Venstres ordfører kunne bekræfte, at for 48 timer siden var der kun 4 ud af 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet, der gik ind for en militær aktion på det foreliggende grundlag.
     Venstres ordfører valgte ikke at svare. Det kan skyldes, at Venstres ordfører ikke har læst referatet fra FN's Sikkerhedsråd. Det kan være helt fair. Jeg skal overbringe Venstres ordfører en kopi, så han ved selvsyn kan konstatere, at det forholder sig sådan.
     Men lad os lige få et svar fra talerstolen. Vil hr. Jens Rohde bekræfte, at kun 4 ud af 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet går ind for en militær aktion? Hvordan i alverden kan hr. Jens Rohde så tale om en FN-forankring? Det hænger ikke sammen.

Næste