Forrige

(Kort bemærkning). Jens Rohde (V):
Jeg kan næsten blive en lille smule skræmt, når jeg hører, at hr. Per Kaalund åbenbart vil lade sig diktere af terrorister. Jeg kan bare sige, at for mig kommer det aldrig nogen sinde - aldrig nogen sinde - på tale, at jeg vil lade min holdning deponere hos terrorister, endsige forhandle med terrorister. Det er fuldstændig udelukket, det gør vi ikke i Venstre, og det kommer vi aldrig til, må jeg sige.
     Selvfølgelig er der en risiko, det skal man tage med, og forhøjet beredskab osv. Men man deponerer ikke sin holdning i lommen på terrorister. Det gør man altså ikke, og man skal passe på med ikke at tale terroren frem.
     Til hr. Morten Helveg Petersen vil jeg sige, at det er jo et offentligt tilgængeligt referat. Der er ikke noget hemmeligt i det papir, og det eneste, der kan konstateres af det, er sådan set bare, at man ikke kan blive enige.
     Når navnlig Det Radikale Venstre ikke rigtig synes, at der er noget hold i Folkeretskontorets arbejde, vil jeg tillade mig at gå tilbage til det, hr. Jørgen Estrup sagde i 1998, hvor hr. Keld Albrechtsen og hr. Søvndal betvivlede det arbejde, der var lavet.
     Så må jeg sige til både hr. Keld Albrechtsen og hr. Søvndal, at jeg synes, det er ret stærkt, at de to herrer, som jeg ved ikke er folkeretseksperter, nu slår sig op på, hvilke af de eksperter, som vi har hørt udtale sig, der har ret, og hvilke der ikke har ret. Jeg vil blot sige, at det, man gør, når man er folketingsmedlem, er, at man lytter til den afvejning, der kommer fra regeringen - i hvert fald når man er et radikalt medlem - og siger, at det er regeringen, der har ansvaret for at fastlægge udenrigspolitikken, og med det ansvar, regeringen dermed påtager sig, er den afvejning og den ekspertise, som regeringen råder over, afgørende.
     Jeg vil i og for sig godt spørge både hr. Søvndal og hr. Albrechtsen - og jeg kan også spørge hr. Helveg Petersen og fru Marianne Jelved - hvad det ville føre til, hvis vi skulle diskutere, om grundlovens § 73 om ekspropriation var overtrådt, og man så sagde: Vi er i øvrigt ligeglade med, hvad Justitsministeriet mener, for vi mener selv noget helt andet.

Næste