Forrige

(Kort bemærkning). Ole Sohn (SF):
Endnu en gang er jeg nødt til at uddele ros til hr. Jens Rohde. Nu er det endelig gået op for hr. Jens Rohde, at der er uenighed i Sikkerhedsrådet, men så er spørgsmålet, om han også kan komme så langt, at han vil medgive, at der er fire - altså et klart mindretal - som har sagt, at nu er krigen løsningen, mens et flertal har sagt, at våbeninspektørerne skal gøre arbejdet færdigt. Hvis man skal tale om, at der er nogle, der nedlægger veto mod et flertal, er det vel rent faktisk USA og de tre andre i Sikkerhedsrådet, som ikke vil følge flertallet og give våbeninspektørerne mere tid.
     Så siger hr. Jens Rohde: Jamen nogle skal jo reagere, og er det så ikke bare et spørgsmål om, at hvis man ikke vil følge flertallet, kan man bare reagere? Det er jo rent faktisk det, USA gør, og Danmark følger efter i halen på USA.

Kl. 10.50

Næste