Forrige

(Kort bemærkning). Per Kaalund (S):
Jeg har et spørgsmål til hr. Jens Rohde om det nordiske spor. Det er jo sådan, at Danmark ikke på noget tidspunkt har udtrykt synspunktet om, at Saddan Hussein skulle fortsætte. Han skal selvfølgelig afvæbnes. Det er et spørgsmål om metoden.
     Men vi har traditionelt haft et meget tæt samarbejde med Norge og de andre nordiske lande i forbindelse med store internationale opgaver og spørgsmål. Norge er som bekendt NATO-medlem, og Norge har traditionelt tætte forbindelser til England og USA. Norge har en borgerlig regering.
     Gør det ikke indtryk på Venstres folketingsgruppe og på hr. Jens Rohde, at Norge ikke medvirker, og at Sverige betragter det, der er i gang nu, som værende i strid med folkeretten?

Næste