Flemming Damgaard Larsen (V):
Venstre støtter beslutningsforslaget om afvikling af de
nukleare anlæg på Forskningscenter Risø.
Da det i 2000 blev besluttet at tage den største reaktor
på Risø, nemlig Reaktor 3, ud af drift på grund af begyndende
tæring, og de to andre reaktorer på Risø blev taget ud af
drift i henholdsvis 1975 og 2001, er der ikke nogen mening i
at have disse døde anlæg stående længere, også fordi de
samtidig giver miljømæssige problemer.
Ekspertisen har vurderet, hvilken strategi der skal
anvendes over for dekommissioneringen af reaktorerne.
Resultatet af denne vurdering er, at dekommissioneringen bør
ske hurtigst muligt og inden for kortest mulig tid. Det er et
godt og rigtigt synspunkt, at hver generation rydder op efter
sig, og derfor skal vi ikke skubbe dette miljømæssige problem
ud til fremtidige generationer, men se at få det klaret nu.
Der er den meget store fordel ved at få klaret opgaven
nu, at det kan ske ved hjælp af medarbejdere, der har
arbejdet og arbejder ved reaktorerne. Disse medarbejdere har
et indgående, præcist og virkelig godt kendskab til
anlæggene, og dette forhold er af alle eksperter i både ind-
og udland blevet fremhævet som særdeles vigtigt.
Forskellige tidsmæssige scenarier er blevet
gennemanalyseret. På baggrund heraf kan det udledes, at der
ikke vindes noget af betydning, hverken sikkerhedsmæssigt
eller miljømæssigt, ved at strække dekommissioneringen over
længere tid. Derfor er det især af hensyn til medarbejderne
det mest fornuftige at lade afviklingen ske inden for en
tidsramme på 20 år.
Der er blevet undersøgt forskellige alternativer til en
egentlig afvikling, f.eks. at lade det hele stå. Men det vil
enten give sikkerhedsmæssige problemer eller kan blive meget
dyrt på grund af, at der alligevel skal gennemføres en del af
de foranstaltninger, som en egentlig afvikling kræver, og
hertil kommer udgifter til vedligeholdelse og overvågning.
Beslutningsforslaget skal også tilvejebringe grundlaget
for udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for et dansk
slutdepot for det lav- og mellemaktive affald. Det er
Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, der skal tilvejebringe
regionplanstillæg med VVM-redegørelse for afvikling af
anlæggene og deponering af affald. HUR har gennemført denne
proces, men afventer Folketingets stillingtagen til
slutdeponering inden den endelige vedtagelse af
regionplanstillægget med VVM-redegørelsen.
Kl. 10.35
I VVM-redegørelsen anføres det, at først når der er
opført et slutdepot, er der tale om en fuldstændig gennemført
afvikling, og derfor bør der i samme åndedrag skabes
beslutningsgrundlag for slutdeponeringen. Selv om det ikke er
nødvendigt, at der foreligger en stillingtagen til
slutdeponering samtidig med selve dekommissioneringen, vil
det være ganske fornuftigt, at disse to forhold kører i et
parallelt forløb, fordi det vil være hurtigst og billigst.
Samtlige hørte parter har fremhævet, at jo mere der vides om
et depot og dets egenskaber, jo enklere og dermed også
billigere kan affaldssorteringen ske under afviklingen.
Som i så mange andre forhold er det godt at have
afklaret målet, i dette tilfælde deponeringen, inden man går
i gang med nedbrydningen, så man ikke på et tidspunkt står og
ikke ved, hvad man skal gøre ved bunkerne, og her kan man
rejse spørgsmålet: Hvorfor skal der deponeres i Danmark? Nu
er det jo sådan, at det er os, der har produceret affaldet,
og derfor bør vi naturligvis også selv sørge for at komme af
med det. Det følger også ganske nøje af den internationale
hovedregel om, at det som udgangspunkt er
produktionsanlægget, der bortskaffer det radioaktive affald.
Der findes, så vidt vides, ikke lande, der eksporterer
alt deres radioaktive affald, og det ville være pinligt, hvis
Danmark skulle være det første. Men vi er selvfølgelig med på
at undersøge, om der kan findes en eller anden mellemløsning
eller et eller andet samarbejde om dette problem. Der må også
tænkes på, at de lav- og mellemaktive affaldsmængder er så
store, at transporten vil være meget dyr, og hertil kommer
udgifterne til opbevaring i modtagerlandet.
Vi vil stå os godt ved, at vi nu sikrer, at arealerne
kan frigives af de nukleare myndigheder til ubegrænset brug,
altså uden risiko for strålepåvirkning. Området kan således
indgå i spændende udviklingsperspektiver i og omkring Risø,
så lad os gøre rent bord for vore børn og børnebørn.
