Forrige

Flemming Damgaard Larsen (V):
Venstre støtter beslutningsforslaget om afvikling af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø.
     Da det i 2000 blev besluttet at tage den største reaktor på Risø, nemlig Reaktor 3, ud af drift på grund af begyndende tæring, og de to andre reaktorer på Risø blev taget ud af drift i henholdsvis 1975 og 2001, er der ikke nogen mening i at have disse døde anlæg stående længere, også fordi de samtidig giver miljømæssige problemer.
     Ekspertisen har vurderet, hvilken strategi der skal anvendes over for dekommissioneringen af reaktorerne. Resultatet af denne vurdering er, at dekommissioneringen bør ske hurtigst muligt og inden for kortest mulig tid. Det er et godt og rigtigt synspunkt, at hver generation rydder op efter sig, og derfor skal vi ikke skubbe dette miljømæssige problem ud til fremtidige generationer, men se at få det klaret nu.
     Der er den meget store fordel ved at få klaret opgaven nu, at det kan ske ved hjælp af medarbejdere, der har arbejdet og arbejder ved reaktorerne. Disse medarbejdere har et indgående, præcist og virkelig godt kendskab til anlæggene, og dette forhold er af alle eksperter i både ind- og udland blevet fremhævet som særdeles vigtigt.
     Forskellige tidsmæssige scenarier er blevet gennemanalyseret. På baggrund heraf kan det udledes, at der ikke vindes noget af betydning, hverken sikkerhedsmæssigt eller miljømæssigt, ved at strække dekommissioneringen over længere tid. Derfor er det især af hensyn til medarbejderne det mest fornuftige at lade afviklingen ske inden for en tidsramme på 20 år.
     Der er blevet undersøgt forskellige alternativer til en egentlig afvikling, f.eks. at lade det hele stå. Men det vil enten give sikkerhedsmæssige problemer eller kan blive meget dyrt på grund af, at der alligevel skal gennemføres en del af de foranstaltninger, som en egentlig afvikling kræver, og hertil kommer udgifter til vedligeholdelse og overvågning.
     Beslutningsforslaget skal også tilvejebringe grundlaget for udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for det lav- og mellemaktive affald. Det er Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, der skal tilvejebringe regionplanstillæg med VVM-redegørelse for afvikling af anlæggene og deponering af affald. HUR har gennemført denne proces, men afventer Folketingets stillingtagen til slutdeponering inden den endelige vedtagelse af regionplanstillægget med VVM-redegørelsen.

Kl. 10.35

     I VVM-redegørelsen anføres det, at først når der er opført et slutdepot, er der tale om en fuldstændig gennemført afvikling, og derfor bør der i samme åndedrag skabes beslutningsgrundlag for slutdeponeringen. Selv om det ikke er nødvendigt, at der foreligger en stillingtagen til slutdeponering samtidig med selve dekommissioneringen, vil det være ganske fornuftigt, at disse to forhold kører i et parallelt forløb, fordi det vil være hurtigst og billigst. Samtlige hørte parter har fremhævet, at jo mere der vides om et depot og dets egenskaber, jo enklere og dermed også billigere kan affaldssorteringen ske under afviklingen. Som i så mange andre forhold er det godt at have afklaret målet, i dette tilfælde deponeringen, inden man går
i gang med nedbrydningen, så man ikke på et tidspunkt står og ikke ved, hvad man skal gøre ved bunkerne, og her kan man rejse spørgsmålet: Hvorfor skal der deponeres i Danmark? Nu er det jo sådan, at det er os, der har produceret affaldet, og derfor bør vi naturligvis også selv sørge for at komme af med det. Det følger også ganske nøje af den internationale hovedregel om, at det som udgangspunkt er produktionsanlægget, der bortskaffer det radioaktive affald. Der findes, så vidt vides, ikke lande, der eksporterer alt deres radioaktive affald, og det ville være pinligt, hvis Danmark skulle være det første. Men vi er selvfølgelig med på at undersøge, om der kan findes en eller anden mellemløsning eller et eller andet samarbejde om dette problem. Der må også tænkes på, at de lav- og mellemaktive affaldsmængder er så store, at transporten vil være meget dyr, og hertil kommer udgifterne til opbevaring i modtagerlandet. Vi vil stå os godt ved, at vi nu sikrer, at arealerne kan frigives af de nukleare myndigheder til ubegrænset brug, altså uden risiko for strålepåvirkning. Området kan således indgå i spændende udviklingsperspektiver i og omkring Risø, så lad os gøre rent bord for vore børn og børnebørn.

Næste