Anne Grete Holmsgaard (SF):
I SF finder vi det særdeles fornuftigt, at regeringen lægger
op til at fjerne anlæggene i de kommende år, ud fra to
betragtninger, dels betragtningen om, at hver generation bør
rydde op efter sig selv, dels betragtningen om, at det er nu,
vi fortsat har en ekspertise på området; den kan vi ikke
forventes at have om flere år.
Vi er således enige i den første del af forslaget, idet
vi betragter formuleringen »til ubegrænset brug« som en
formulering, der også indeholder muligheden for, at et
slutdepot kunne ligge på Risøs nuværende grund. Vi er også
enige i, at der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for et
depot for lav- og mellemradioaktivt affald. Vi er glade for,
at regeringen på det her område afviser at eksportere sig ud
af problemerne, men vi har en række spørgsmål til regeringens
forslag om at finde en international løsning for det
højradioaktive affald eller, som det hedder, de langlivede
isotoper.
Med hensyn til det beslutningsgrundlag, der skal
udarbejdes for slutdepotet, mener vi dog, at vi allerede nu
bør fastlægge nogle principper for depotet, og vi vil konkret
pege på følgende tre principper, som vi mener bør være
retningsgivende eller rettesnore for det beslutningsgrundlag,
der skal udarbejdes.
For det første bør der efter vores mening være tale om
et reversibelt depot. Det vil sige et depot, hvor man til
enhver tid kan komme til de materialer, der er deponeret i
depotet. For os betyder det, at vi allerede på forhånd
afviser det, vi vil kalde en svensk løsning, hvor man
deponerer under havbunden. Vi mener heller ikke, det er
hensigtsmæssigt at deponere f.eks. i en salthorst. Ved begge
løsninger vil der være tale om, at man ikke kan komme til
materialerne efterfølgende.
Tilbage står den mulighed, der består i at deponere på
eller i overfladen af jordoverfladen. Det har udvalget i
øvrigt haft mulighed for at se på i England for ikke så lang
tid siden, lige godt og vel et år siden. Det var det ene
princip.
Det andet princip går på, at vi mener, at depotet bør
etableres på en måde, hvor det kan fungere som model for
andre lande med lav- og mellemradioaktivt affald. Det vil
sige en model, hvor der er et højt sikkerhedsniveau, og her
er vi glade for, at regeringen med beslutningsforslaget
lægger op til, at der skal være et højt sikkerhedsniveau, og
at man ikke ønsker at slække på det, i det tilfælde at de
kommende EU-direktiver skulle medføre en slækkelse.
Men vi synes også, det her bør være en model, hvor
regeringen også går foran i forhold til drøftelserne af hele
den nuclear package, som er fremlagt af EU-Kommissionen, hvor
vi mener, det er afgørende, at man fra dansk side kæmper for,
at der ikke bliver tale om en slækkelse af
sikkerhedsniveauet.
For det tredje mener vi, at det ville være fornuftigt at
lade det indgå i beslutningsgrundlaget at få en plan for,
hvordan man kan minimere de fremtidige mængder af radioaktivt
affald. Der vil jo hele tiden komme radioaktivt affald fra
hospitalerne og fra industrien. Vi synes egentlig, at man
burde bruge det samme princip, som man gør med andre farlige
kemikalier, nemlig at dér, hvor man kan substituere med
noget, der er mindre farligt, går man ind og substituerer, og
det kunne man jo passende lave i en sådan plan.
Så til slut med hensyn til en international løsning: Som
udgangspunkt mener vi, at man skal tage sig af sine egne
problemer og ikke eksportere sig ud af dem. Men jeg vil dog
godt sige, at vi ikke nødvendigvis er fuldstændig afvisende
over for en international løsning. Det kommer meget an på,
hvad det er for en type løsning. Der kunne godt være fornuft
i at lave en fælles løsning mellem et antal lande, der har
forsøgsreaktorer og har højradioaktivt affald. Det kunne
f.eks. være Norge, Sverige, Danmark, men det kunne også være
andre lande.
Hvis det skal være en mulighed, må det imidlertid være
klart, at Danmark også er åben for, at den deponering, som jo
er særlig omkostningsfyldt og skal omgærdes med særlige
sikkerhedsforanstaltninger, bliver en, der sker i Danmark.
Altså hvis udgangspunktet er, at en international løsning
nødvendigvis må indebære, at det skal være et andet sted end
i Danmark, så er vi meget negative over for den på forhånd,
og så tror vi ikke på, at det bliver en løsning, der er
anderledes end almindelig eksport.
Kl. 10.55
