Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil gerne takke for den generelle opbakning til
forslaget.
Mange af ordførerne har kredset meget om, at man er
enig i intentionerne i forslaget, men at man også er meget
optaget af, af forslaget ikke står alene, men følges op af
andre oplysningsinitiativer og andre ting i forhold til den
gruppe mennesker, som befinder sig i Danmark, og som vi skal
forsøge at overbevise om, at omskæring som en kulturel
tradition er en meget, meget dårlig ting.
Til det vil jeg sige, at der har været nedsat et
tværministerielt udvalg, en arbejdsgruppe, der har set på
problemstillingen omkring omskæring af piger, med deltagelse
af en lang række ministerier. Der blev afgivet en rapport den
13. januar i år, og den er frit tilgængelig på
socialministerens hjemmeside. Jeg tror, det var fru Jette
Bergenholz Bautrup, der var den første, der nævnte det, men
både fru Anne Baastrup, hr. Søren Søndergaard, hr. Martin
Lidegaard og mange andre har fulgt op på det siden hen.
Og til det vil jeg sige, at der er en bred vifte af
initiativer, som allerede enten er igangsat eller er under
igangsættelse. Det drejer sig om en pjece til
sundheds-, skole- og øvrigt pædagogisk personale. Det drejer
sig om en oplysningsindsats over for de grupper, der har
tradition for omskæring. Det drejer sig om materiale fra
Undervisningsministeriet i forhold til de pædagogiske
konsulenter. Det drejer sig om information om omskæring både
på hjemmesiden »Kvindeinfo« og andre hjemmesider, der er
rettet mod indvandrere. Det drejer sig om oplysningsmateriale
og debatmøder navnlig i forhold til herboende somaliere,
retningslinjer og materialer til brug inden for den
lovbestemte dansk- og samfundsundervisning samt debatmøder og
undervisningstilbud navnlig til somaliere, herunder imamer.
Det er Integrationsministeriet, der er ansvarlig for det
sidste.
Alle de her initiativer, der drejer sig om oplysning,
pjecer osv., og som dækker en bred vifte lige fra personale
til de konkrete personer, folk fra tredjelande, der ankommer
til Danmark og så lige skal introduceres til det danske
samfund, fremgår altså af rapporten. I forhold til de her
grupper mener jeg faktisk, der er igangsat ganske mange
initiativer.
Jeg har simpelt hen ikke overblik over i dag - der er
mange, mange ministerier involveret - hvilke pengebeløb det
samlet set drejer sig om. Men hvis man ønsker det i
Retsudvalget, vil vi selvfølgelig gerne besvare spørgsmål om,
hvad det er i kroner og øre. Det væsentligste synes jeg
faktisk er det indholdsmæssige, at man tænker bredt og sørger
for at informere alle de steder, hvor vi overhovedet kan
komme i tanke om det.
Til fru Pia Kristensen, der var inde på hele spørgsmålet
om processen, vil jeg sige, at der allerede er blevet sagt
meget i dag i Folketingssalen. Og jeg kan også kun tilslutte
mig det, som bl.a. fru Birthe Rønn Hornbech sagde omkring
lovkvalitet. Jeg forstår udmærket godt fru Pia Kristensens
utålmodighed. I sin tid for mange, mange år siden, hvis nu
historieskrivningen skal være korrekt, tror jeg faktisk, at
jeg som folketingsmedlem var den første, der forsøgte - godt
nok noget ubehjælpeligt, jeg er jo ikke jurist - at lave et
forslag, der handlede om forbud mod omskæring af piger i
udlandet. Det havde også medlemmer fra Dansk Folkepartis
tilslutning, men der var ikke opbakning til det.
Sagen er den i dag, at nu har regeringen undersøgt
bl.a. hele spørgsmålet omkring dobbelt strafbarhed ganske
grundigt i Jurisdiktionsudvalget, og vi mener ikke, vi gør
noget forkert ved at fremsætte det her lovforslag. Tværtimod
mener vi, at vi er på sikker grund. Derfor bliver det
fremsat.
Men jeg må så også sige til fru Pia Kristensen, at de
betragtninger, der er omkring lovkvalitet, bliver man altså
nødt til at tage alvorligt. Fru Pia Kristensen redegjorde jo
også selv for, at Dansk Folkeparti havde indset, at på nogle
punkter var deres lovforslag måske lidt mangelfuldt. Og det,
der er grunden til, at man sender tingene i høring, er, at
man får et overblik over, om der er noget, man har glemt,
eller om der er noget, som måske kan bidrage til at gøre
lovforslaget endnu bedre, inden det bliver fremsat i
Folketingssalen.
Jeg må blankt erkende i dag, at jeg da går og har mine
overvejelser over, hvorfor lovkvalitetskravet kun skal gælde
for regeringens lovforslag. Hvorfor skal det ikke også gælde
for forslag fra oppositionen, hvis det ikke er et
beslutningsforslag, der pålægger regeringen noget, men er et
forslag, der har direkte virkning?
Vi oplever indimellem, at man i Folketinget lige
pludselig har flertal enten for lovforslag eller for
kæmpestore principielle ændringer af et lovforslag, der har
været i høring, uden at de mennesker, der er ude i samfundet,
har haft muligheden for at blive hørt.
Kl. 18.00
Jeg synes, vi står over for et problem, hvis vi mener
lovkvalitet alvorligt. Men jeg vil overlade det til
Folketingets almindelige debat, at vi tager stilling til,
hvorvidt kravene skal skærpes i forhold til de love, der
bliver vedtaget. For om det kommer fra regeringens pen eller
et oppositionspartis pen, er jo sådan set lige meget. Et
lovforslag, der er vedtaget, gælder uanset hvad.
Jeg takker fru Anne Baastrup mange gange for
tilkendegivelsen om en hurtig udvalgsbehandling, men igen vil
jeg sige, at jeg alene kan hjælpe til med en ordentlig
lovproces ved at besvare spørgsmålene så hurtigt som muligt,
og det gør vi naturligvis. Vi vil gerne medvirke til, at
lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt.
Til hr. Martin Lidegaard vil jeg sige: Vi deler faktisk
Det Radikale Venstres opfattelse af, at man som udgangspunkt
skal være varsom med at fravige princippet om dobbelt
strafbarhed. Der er jo en grund til, at det har været et
princip, som vi har været utrolig glade for i dansk ret. Men
man må også sige, at vi her er i en situation - og det vil
man nok se flere eksempler på - hvor man må sige, at kravet
om dobbelt strafbarhed indimellem må vige af hensyn til andre
ting. Her anførte hr. Martin Lidegaard bl.a. kvinde- og
menneskesyn som nogle af de begrundelser, der er for, at vi
fraviger det.
Regeringen er i Jurisdiktionsudvalget også i gang med at
skulle se på seksuel udnyttelse af børn, altså mindreårige i
Asien, der bliver udnyttet seksuelt, hvor man har andre
regler for den slags ting. Og det er måske et andet område,
hvor jeg tror, vi vil være villige til at fravige princippet
om dobbelt strafbarhed - for slet ikke at åbne hele
EU-diskussionen om den europæiske arrestordre, der dog
vedrører ganske velkendte kriminalitetsforhold.
Til hr. Søren Søndergaard, der stillede spørgsmål til
projekter, må jeg sige, at jeg tror, at det hører under
Udenrigsministeriets område. Det er i hvert fald ikke noget,
jeg kan svare på på regeringens vegne i dag. Men jeg skal
medvirke til, at vi i hvert fald får givet en pejling på, at
der nok kommer et spørgsmål om det, så vi også får det
afklaret hurtigst muligt.
Med hensyn til FN's konvention om barnets rettigheder og
dens anvendelse i alle lande er jeg fuldstændig enig med hr.
Søren Søndergaard. Vi skal prøve at presse på, så der er så
få lande som overhovedet muligt, der laver
undtagelsesbestemmelser, for så vidt angår de her meget
vigtige artikler i konventionen.
Endelig vil jeg over for hr. Søren Søndergaard igen
understrege, at der er mindretalsudtalelser, og at der er
mange, der har været inde i diskussionen om, hvad der er
behov for lovgivningsmæssigt eller ikke behov for, og det
medvirker vi selvfølgelig også gerne til under
udvalgsbehandlingen. Men jeg har også lyttet mig til, at
mange i dag har sagt, at man ønsker en hurtig lovbehandling.
Det medvirker vi til. Men naturligvis synes jeg, at de
spørgsmål, der skal stilles, skal stilles, og at vi skal
sørge for, at der kommer en ordentlig besvarelse af dem.
