Forrige

(Kort bemærkning). Søren Søndergaard (EL):
Jeg vil også sige tak til ministeren.
     Blot to ting. Den ene tror jeg vi er enige om, altså vigtigheden af at bruge denne her opmærksomhed omkring omskæring til også at få lavet nogle ændringer ikke bare inden for Danmarks grænser, men også uden for Danmarks grænser, for omskæring er jo fuldstændig lige alvorlig, hvad enten den finder sted på Nørrebro eller den finder sted i Somalia. Så jeg synes, det er vigtigt, at vi bruger det her også som en anledning til at forsøge at ændre ting ude. Og kan vi bruge nogle af de indvandrerfamilier, vi har i Danmark, nogle af de flygtningefamilier, vi har i Danmark, til at ændre ting i deres eget land til det bedre, synes jeg, det er en fantastisk positiv ting, som vi selv skal bidrage til.

Kl. 18.05

     Den anden ting var det forslag, den tanke, som ministeren fremlagde, som jeg synes var utrolig interessant, nemlig ideen om, at hvis der er større ændringsforslag til et lovforslag fra regeringen eller lovforslag fra oppositionen, som vil betyde større ændringer, vil det være godt med en høringsrunde. Jeg synes, det er en fantastisk spændende tanke. Jeg vil bare høre, om det er noget, man har diskuteret
i regeringen, eller om det er ministerens helt egen opfattelse. Vi vil i hvert fald godt fra Enhedslistens side med det samme tilsige vores støtte til at arbejde videre med den idé.

Næste