Justitsministeren (Lene Espersen):
Først til fru Jette Bergenholz Bautrup vil jeg sige om de her
spørgsmål om at formidle, at det klogeste i første omgang
ville være - fordi jeg tror, at den socialdemokratiske
ordfører har langt større indsigt i den rent
formidlingsmæssige opgave, end jeg har - at se på
hjemmesiden, altså se på den tværministerielle rapport.
Måske endnu vigtigere ville det være at kontakte
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet og
Undervisningsministeriet, som sidder og udarbejder de her
pjecer til det pædagogiske personale om, hvordan man
informerer, hvordan man kommer i dialog med de her mennesker,
herunder at der bliver opbygget lokalgrupper og netværk, der
kan bistå i at rådgive de familier, det her handler om.
Det fremgår af den tværministerielle rapport, hvilke
initiativer der er ved at blive iværksat, så jeg mener
egentlig, at det, fru Jette Bergenholz Bautrup påpeger, har
regeringens tværministerielle arbejdsgruppe sådan set
allerede taget fat i.
Jeg kan ikke her i dag sige præcis, hvor langt man er i
hele forløbet. Men man er i hvert fald opmærksom på, at det
er ekstremt vigtigt, at rådgivningen kommer ud til familien i
den ene eller den anden sammenhæng, og at den fungerer på en
hensigtsmæssig måde, for det nytter jo ikke noget, at man
f.eks. afleverer en dansk pjece, hvis de ikke kan dansk; det
giver jo ikke meget mening.
Jeg vil som sagt foreslå for alle teknikaliteters skyld,
at det rigtigste er at prøve at se i rapporten.
Med hensyn til hr. Søren Søndergaards bemærkninger vil
jeg sige, at jeg fuldt ud deler hr. Søren Søndergaards
opfattelse af det her problem, og hvordan man skal tackle
det.
Det har rent faktisk også betydet - det har været
holdningen i Det Konservative Folkeparti, og jeg mener også,
at det andet regeringsparti, Venstre, har haft den samme
holdning til det - at vi i de regi, hvor vi mødes og
diskuterer problemstillinger, der har relation til det her,
giver udtryk for, at omskæring af piger er en
problemstilling, som man bliver nødt til at tage alvorligt.
Her tænker jeg bl.a. på FN's kvindetopmøder og
-konferencer, jeg tænker på EU, når udviklingsministrene
mødes og diskuterer hjælp, herunder ikke mindst, hvordan man
støtter kvinder og kvinders ligestilling. Det her er noget,
som man også skal have med i de samlede prioriteringer.
I alle disse regi bliver man nødt til at tænke over det,
og jeg er meget enig med hr. Søren Søndergaard i, at det ikke
er et isoleret nationalt problem. Vi skal tage det med os i
de andre fora, vi befinder os i, altså FN, WTO, EU og alle
andre regi, hvor vi måske også kan inspirere andre til at gå
videre med det.
Mine bemærkninger om ændringsforslag og i det hele taget
drastiske ændringer af lovforslag er selvfølgelig
betragtninger, som jeg gav udtryk for, og som alene står for
min regning, men jeg tror faktisk, at der er mange, der deler
den.
Små ændringsforslag, der trækker i den ene eller den
anden retning, er ikke det, jeg finder er det interessante.
Det, jeg synes er det interessante, er, hvis man laver
drastiske ændringer, der har meget store konsekvenser. Dette
sker, uden at der overhovedet har været en mulighed for at få
et kvalificeret modspil, og det synes jeg altså at vi skal
være opmærksomme på i lovgivningsprocessen.
Jeg synes, at der har været nogle gange i løbet af det
sidste år, hvor det er, som om man har villet springe et led
over, og det er efter min mening ikke godt for Folketinget
og lovgivningsprocessen, hvis man ikke tager denne
høringspligt ganske alvorligt.
Jeg står altså ved, hvad jeg har sagt, men jeg mener
egentlig ikke, at det alene er et regeringsanliggende. Det er
noget, vi må drøfte med hinanden her i Folketinget, hvordan
vi kommer videre med.
Jeg vil gerne takke næsten alle partierne i Folketinget
for, at vi ikke kommer i en situation, hvor regeringen
sender lovforslag i høring, der så bliver kopieret og
fremsat af et oppositionsparti og vedtaget. Den slags
julelege kan vi under ingen omstændigheder være med til.
Jeg mener, at i et væddeløb, hvor alle sådan set skal
have en mulighed for at nå i mål, skal man altså også have
det samme udgangspunkt. Det nytter ikke noget, at der er
nogle, der tror, at de kan springe de første 100 m over for
at nå først til mållinjen. Tingene må foregå på en ordentlig
måde, og derfor står jeg ved, at lovkvalitet er noget, vi
skal tage alvorligt.
Kl. 18.10