(Kort bemærkning).
Erik Mortensen (S):
Først til hr. Lilleholt: Det var ikke småting. Nu er det
steget fra 6-10 millioner til 6-10 milliarder. Jeg går ud
fra, at det var en fortalelse.
Til fru Charlotte Dyremose må jeg sige om
udvalgsarbejdet: Det er da udmærket, og jeg ved jo godt, at
det fungerer, men her er det kun spørgsmålet: Hvorfor ikke
forholde sig til realiteterne? Da man afviste det i 1999, var
det på grund af for små mængder. De er så dokumenteret, så
derfor er det svært, både for mig og for industrien, at se
begrundelsen i ikke at tage det med nu.
Til hr. Thulesen Dahl: Ja, man må da sige, at det
selvfølgelig er ærgerligt, når man indgår sådan en dobbelt
musefældeklausul. Det er jo ikke mange minutter siden, at man
accepterede 230 mio. Sådan var dét bare. Det var bare en
bagatel, men det må man så tage, som landet nu ligger. Her
siger vi 6-10 mio., alligevel en ret væsentlig sag for
miljøet, og det kan man så bare ikke.
Men det er mere det, at både de firmaer, som frivilligt
og uden udgift for os, for staten, er gået ind i det her
arbejde, havde en forventning. Den forventning bliver altså
ikke opfyldt nu, og der er ikke nogen saglig grund til ikke
at gøre det. Derfor har vi vores ændringsforslag,
selvfølgelig.
