Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 89:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og
integrationsloven. (Nedsat kontanthjælp til personer, der er
samlevende med en starthjælps- eller
introduktionsydelsesmodtager).
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(Fremsat 13/11 2002).
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Den fg. formand (Inge Dahl-Sørensen):
Fru Birthe Rønn Hornbech.
Birthe Rønn Hornbech (V):
Ændringsforslaget tilsigter jo at bringe den samlede lov med
de ændringer, vi vedtog i foråret, i overensstemmelse med
grundloven.
Det er der næppe nogen der kan være imod. Vi kan også støtte
den konstruktion, som beskæftigelsesministeren har valgt i
dette forslag, at man nu, når det drejer sig om personer, der
ikke har forsørgelsespligt over for hinanden, modregner i
kontanthjælpen med starthjælpen og ikke omvendt.
Vi er også enige i, at forslaget skal fremmes med den
fornødne hurtighed.
Venstre kan støtte forslaget.
Kl. 16.15
(Kort bemærkning).
Line Barfod (EL):
Jeg ved jo, at Venstres ordfører, fru Birthe Rønn Hornbech,
er optaget af at sikre, at vi har en god lovkvalitet. Derfor
vil jeg gerne høre, om det ikke giver anledning til
overvejelser hos fru Birthe Rønn Hornbech, at et flertal i
Folketinget her er kommet til at vedtage en lov, der er i
strid med grundloven, og om det måske kunne give anledning
til, at vi igen ser på muligheden for, at Folketinget får sit
eget uafhængige lovråd, der bl.a. kan sikre, at vi ikke
vedtager love, der er i strid med grundloven.
(Kort bemærkning).
Birthe Rønn Hornbech (V):
Jeg kan bekræfte, at jeg fortsat er meget optaget af
lovkvalitet. Jeg tror bare, at i denne sag havde det næsten
været ligegyldigt, hvad vi havde gjort; når man kender hele
proceduren, når man ved, hvor mange ministerier der har været
indblandet, embedsmændene her i huset, 179
folketingsmedlemmer, en masse høringssvar, som jeg har
muntret mig med at gå igennem - der er jo ingen, der har
rejst spørgsmålet.
Det er stærkt beklageligt, og jeg ærgrer mig over, at
jeg ikke så det, selv om jeg ikke var ordfører i den sag. Jeg
ved, at der er mange andre jurister uden for huset, der
ærgrer sig. Fru Line Barfod kan jo også ærgre sig. Jeg kan
se, at fru Line Barfod nikker.
Vi må nok sige, at til trods for, at vi to altså er i
Folketinget og er meget optaget af det her, til trods for
alle de kloge jurister uden for huset, så er det altså
desværre noget, der sker. Vi kan sagtens se det klart nu, men
det var der altså ingen af os der kunne i foråret.
(Kort bemærkning).
Kamal Qureshi (SF):
Så vil jeg meget gerne spørge, om man så ikke burde lære af
den fejl, som skete under vedtagelsen af den her lov. Vi står
nu med et lovændringsforslag, som ikke er sendt i høring i de
instanser, hvor man rent faktisk sidder og arbejder med de
ting. Det kunne jo være, at de måske den her gang, når de
blev gjort opmærksom på den her problemstilling, kunne pege
på, om vi er ved at overse noget i forhold til den her
gruppe, som vi nu antager bliver berørt af det her
lovforslag.
Jeg synes, det er svært at arbejde på de her vilkår, når
vi ikke har mulighed for at snakke med de kommunale folk
derude for at høre: Hvor mange kommer det til at omfatte? Vi
har ikke mulighed for at snakke med nogle andre.
Jeg ved, at både fru Birthe Rønn Hornbech og fru Line
Barfod er meget mere bekendt med de juridiske aspekter, end
jeg er, og så synes jeg, at man burde give os andre nogle
muligheder for at kunne trække på nogle eksperter, som kunne
rådgive os.
(Kort bemærkning).
Line Barfod (EL):
Jeg skal gerne bekræfte over for fru Birthe Rønn Hornbech, at
jeg også er ked af, at jeg ikke i foråret var opmærksom på
det her lovforslag. Problemet er jo, at der kommer så
ufattelig mange lovforslag, at ingen kan nå at kigge alt
igennem og være opmærksom på alt.
Det gennemgås jo normalt, om lovforslagene er i strid
med EU-retten, og hvad der er af økonomiske konsekvenser,
hvilken betydning det har for amter og kommuner og for
erhvervslivet osv. Ville fru Birthe Rønn Hornbech ikke mene,
at det var en styrkelse af lovkvaliteten, hvis man også havde
nogle, der specifikt skulle se på, om der var problemer i
forhold til grundloven? Hvis der var nogle jurister, der ikke
beskæftigede sig med andet end at sørge for, at de love, vi
vedtager, er i overensstemmelse med grundloven, kunne det jo
være, at de så ville kunne råbe vagt i gevær, før
Folketingets flertal kom til at vedtage grundlovsstridige
love.
(Kort bemærkning).
Birthe Rønn Hornbech (V):
Jeg kan næsten ikke svare andet end det, jeg gjorde før, at
det her er sort uheld, sådan opfatter jeg det. Og der er
utrolig mange, der går og ærgrer sig over det. Det er jo en
selvfølge, at alle de, der er impliceret i
lovgivningsarbejdet, hele tiden tænker på grundloven.
Men som en juridisk kollega har sagt til mig, når man
først har fået øje på det her - og det vil fru Line Barfod
give mig ret i - er det let nok at se. Der var bare ikke
nogen, der fik øje på det. Det må vi så lære af og være endnu
mere grundige. Men jeg tror ikke, at andre procedurer ville
hjælpe her. Og det ville jo være endnu mere pinligt - og det
er også derfor, jeg er imod et lovråd i Folketinget - hvis et
lovråd i Folketinget så havde overset det.
Kl. 16.20
Nej, her kan vi trods alt drage regeringen til ansvar,
og det gør jeg også, når det er nødvendigt, selv om jeg nu er
i regeringsparti. Det har altid været min tese, at her i
Folketinget skal vi kunne gøre det parlamentariske ansvar
gældende over for regeringen. Der må være nogen, der sidder
med ansvaret. Og det er selvfølgelig først og fremmest
regeringen. Her synes jeg bare, at vi alle sammen - og det
forstår jeg også at fru Line Barfod gør - tager et medansvar.
Så vil jeg sige til hr. Kamal Qureshi: Balancen eller
dilemmaet er jo, hvad man skal vægte højest. Her har
regeringen og folketingsgrupperne altså vægtet grundloven
højest. Det gjaldt altså om efter nogle forsvarlige
forhandlinger og diskussioner om, hvordan vi nu kunne ændre
loven, at få den fremsat hurtigst muligt, og jo oven i købet
også med noget, vi ikke brød os om, tilbagevirkende kraft,
fordi der rent faktisk kunne være nogle - om end man regner
med, at det er få - der havde fået mindre end det, de
egentlig burde være sikret efter grundloven.
Så det er altså vægtet højest, og hr. Kamal Qureshis
problemer og spørgsmål, som også blev diskuteret i foråret,
må vi så tage op ved en anden lejlighed. Vi synes, grundloven
skal vægtes højest.
(Kort bemærkning).
Line Barfod (EL):
Nu siger fru Birthe Rønn Hornbech, at der er tale om et
uheld. Det er bestemt ikke, fordi jeg vil beskylde nogen for
med vilje at have lavet noget, der er grundlovsstridigt, det
har jeg svært ved at forestille mig, men vi har jo ikke nogen
garanti for, at der ikke er andre af de love, der er
vedtaget, som er i strid med grundloven. For der er ikke
nogen, der gennemgår lovforslagene for at se, om de er i
strid med grundloven.
Hvordan ved vi, om andre af de love, vi har på det her
område, er i strid med grundloven? F.eks. den lov, der er,
hvor man for samlevende pensionister modregner samleverens
indtægt, selv om der jo heller ikke for pensionister er
forsørgelsespligt. Der er heller ikke nogen, der har tjekket,
om det er i strid med grundloven.
Vi havde for et par år siden problemer med, at der var
blevet vedtaget en lov, der krævede dansk statsborgerskab for
taxachauffører, hvor man også opdagede, at der var man kommet
til at vedtage et krav om dansk statsborgerskab i en række
love, uden at man egentlig havde tænkt nærmere over det.
Ville det ikke være en fordel, at vi sikrer, at de love, vi
vedtager, overholder grundloven og de grundlæggende
rettigheder, vi synes man skal have som borger i dette land?
(Kort bemærkning).
Kamal Qureshi (SF):
Det, som var min pointe til fru Birthe Rønn Hornbech, var
sådan set ikke, at jeg ikke synes, det er afgørende, at
grundloven bliver overholdt. Problemet er, at vi faktisk kan
risikere, at vi vedtager de her ændringer, men at der ved en
senere lejlighed er nogle andre, der opdager, at der altså er
en anden gruppe, som heller ikke er forsørgelsesmæssigt godt
nok dækket ind.
Det er for at undgå, at vi kommer til at lave lovsjusk,
at jeg synes, det kunne have været rart, hvis vi havde haft
lejlighed til at få høringssvar fra nogle af de personer, som
sidder med de her sager, for at høre: Hvor mange er det, det
her drejer sig om? Er der reelt kun tale om de få personer,
som regeringen antager det er ud fra de svar, regeringen har
fået fra nogle af de personer, der har henvendt sig, eller er
der tale om en større gruppe af mennesker, som ikke er
dækket? Og vil alt det her være på plads, dækket ind, alene
af det her lovændringsforslag? Det er det, der reelt er min
pointe.
(Kort bemærkning).
Birthe Rønn Hornbech (V):
Til fru Line Barfod vil jeg sige, at i hvert fald flere af de
lovforslag, som fru Line Barfod nævner, jo er karakteriseret
ved, at der netop har været rejst spørgsmål om
grundlovsstridigheder eller EU-ret.
Med hensyn til taxavognmændene var det noget, jeg i sin
tid gjorde en hel del ud af. Men der var jo ingen, der gad
høre på det. Så der var problemet jo rejst. Det, der er galt
her, er, at der ikke er nogen, der har opdaget, at der er et
problem.
Og så vil jeg sige: Garantier kan man jo aldrig give.
Men rent faktisk skal de mennesker, der sidder med det i dag,
selvfølgelig se, at det ikke er grundlovsstridigt, og det
skal vi også her i Folketinget. Vi har også ansvar for, at vi
overhovedet tillader, at der bliver fremsat forslag, som
viser sig at være i strid med grundloven.
Kl. 16.25
Så rejser hr. Kamal Qureshi problemet om, hvorvidt man
bliver forsørget godt nok. Jeg vil godt sige, at det, man har
taget udgangspunkt i med det her lovforslag, er grundloven.
Spørgsmålet om, hvad man så i øvrigt mener er godt nok, er jo
en politisk diskussion. Og den tager vi gerne, men der har vi
altså i regeringspartierne og regeringen lagt os fast på, at
det er, som det fremgår af lovændringsforslaget.
Jeg skal lige til det sige, at der vil jeg godt bede om,
at man meget grundigt læser lovforslagets bemærkninger. For
hvis man skal ind i en diskussion om, hvad grundloven
forlanger i kroner og øre, skal jeg lige gøre opmærksom på
alle de særydelser, der omhyggeligt er gjort rede for i
lovforslagets bemærkninger, som man kan få. Så det er altså
ikke sådan med professor Alf Ross, at man bare ikke skal dø
af sult. Sådan er det jo ikke i 2002 i Danmark, det ved hr.
Kamal Qureshi også alt om.
(Kort bemærkning).
Kamal Qureshi (SF):
Man kan jo sige, at hvis man konstant bevæger sig på kanten
af konventioner og grundloven i sin iver efter at gøre
forsørgelsesgrundlaget så lille som muligt for en gruppe
borgere i det her samfund, som er udlændinge, så er det
klart, at man en gang imellem kommer til at falde i på den
anden side af den grænse. Og det er det, der er sket her.
Derfor kan man jo sige, at det godt kan være, at der var
flere herindefra, der ikke var opmærksom på lige præcis den
her vinkel af problemstillingen, men der var flere herinde,
der gjorde opmærksom på det grundlæggende problem, at man
hele tiden bevæger sig på grænsen af, hvad der er rimeligt.
Alene i kraft af at jeg ikke er jurist, har jeg jo den
glæde, at jeg kan sige, at det ikke er paragrafferne alene,
der er afgørende, det afgørende er, at der ligger en tanke
bag de paragraffer. Og når man bevæger sig på kanten af
paragrafferne, bevæger man sig også på kanten af det
menneskesyn, der ligger bag paragrafferne, og en gang imellem
træder man over.
(Kort bemærkning).
Birthe Rønn Hornbech (V):
Jeg synes ikke, det klæder hr. Kamal Qureshi at blande
tingene sammen. Det klæder slet ikke hr. Kamal Qureshi nu i
dag at stå og slå sig for brystet og være så forbistret
bagklog. For der sidder masser af kloge mennesker i SF, der
kunne have opdaget det her. Men det var jo også en rent
politisk tale om, hvor niveauet skal lægges.
Men lad mig så sige, at det ikke er et spørgsmål om
niveauet. Hovedfejlen er, at man har overset, at samlevende
ikke forsørger hinanden, ikke har gensidig forsørgelsespligt,
og der må staten træde ind efter ordlyden. Og husk så lige,
at der også står i grundloven, at man så i øvrigt kan stille
betingelser til de borgere.
Så vil jeg sige, at i virkeligheden er det her jo ikke
en forsørgelseslov. Det handler jo om at få de folk i
arbejde, få dem integreret, hvilket, så vidt jeg ved, er
noget, som SF har været meget varm fortaler for.
Og så vil jeg bede hr. Kamal Qureshi, der jo kender det
danske sundhedsvæsen indefra, om at komme herop og fortælle,
hvilket land i verden der har større ydelser og større
særydelser og lettere adgang til at komme på hospitalet uden
at skulle betale for det? Det skulle hr. Kamal Qureshi nævne,
før han begynder at tale om internationale konventioner.
Den fg. formand (Inge Dahl-Sørensen):
Så er det fru Karen J. Klint som ordfører.
Karen J. Klint (S):
Ved behandlingen af L 126 før sommerferien forsøgte vi at få
ministeren til at indføre en evalueringsdato eller -frist i
lovteksten. Det var ikke nødvendigt, sagde ministeren, for
hvis loven virker forkert, kan vi jo altid tage den op. Jeg
sagde under anden behandling, at loven nok ville blive dømt
ulovlig meget hurtigt. Så vi har jo begge to haft lidt ret i
det her, for vi står jo allerede nu i dag kort tid efter og
evaluerer det hastearbejde, der var omkring L 126, hvor vi jo
ikke var særlig gode til at lave den lovkvalitet, vi alle
sammen gerne vil bryste os af.
Det, der så sker nu, er, at vi har fået genopfrisket, at
samlevende ikke har en gensidig forsørgelsespligt. Det er der
kun gifte personer der har. Men det vil ministeren så ikke
grundlæggende lave om ved at sikre, at begge i et parforhold
får en sagsbehandling som enkeltforsørgende set i forhold til
størrelsen på en ydelse. Nej, nu rettes teksten bare, så det
ikke alene er modtageren af starthjælp, der bærer
nedsættelsen. Det er de samme penge, der er i spil, så er det
bare kontanthjælpsmodtageren, der går længere ned, netop for
at leve op til, at der står i grundloven, at man skal hjælpe
folk, sådan at de ikke kommer i nød.
Kl. 16.30
I grundloven står der også, at når man modtager
offentlig hjælp, må man underkaste sig de forpligtelser,
loven påbyder. Det synes jeg er tydelig tale og fair nok, og
det går vi også ind for, noget for noget, og at alle har
pligt til størst mulig selvforsørgelse. Så er vi tilbage til
det, der også står i grundloven, at man har ret til hjælp,
når man ikke kan forsørge sig og sine, men ingen må omkomme
af nød, og det sidste er jo godt nok.
Med hensyn til det med »sig og sine« er det interessant
at forholde sig til, hvad det så er, vi gør her. Hvem er
»sine«? Når en kontanthjælpsmodtager er forsøger og
samlevende med en forsørger på starthjælp, så reduceres
kontanthjælpen nu. Men hvad med antallet af børn i
husstanden? Der står noget om et forsørgertillæg til højst to
børn pr. husstand. Nu har vi jo lige defineret dem som to
voksne, der ikke har gensidig forsørgelsespligt over for
hinanden. Hvad så med definitionen af ordet husstand? Hvor
mange børn må der være, hvis man lever sammen på den måde
her? Er det barn nummer tre, der udløser en fælles
forsørgelsespligt, eller hvad gør vi i forhold til grundloven
her? Da lovforslaget jo haster, har jeg også stillet
spørgsmålene til ministeren på skrift, så vi er sikre på at
få en parallel behandling.
I bemærkningerne til lovforslaget oplyses det, at man
nedsætter loftet for retten til kompensation af udbetaling af
særlig støtte fra 80 til 70 pct. af kontanthjælpen. Dette
får også konsekvens for integrationsloven. Der står også, at
denne nedsættelse kan ske via en bekendtgørelse, og at det
ikke kræver en lovændring. Det skal vi nok lige have dyrket
lidt, for hvad betyder det i praksis? Dér stiller vi også
nogle spørgsmål under udvalgsarbejdet.
Vi stiller, som jeg har sagt tidligere, også spørgsmål
omkring definitionen af husstandens børn, for det kunne jo
være interessant at få at vide, hvad man gør, hvis de
pågældende bor i bofællesskab eller i kollektiv.
Alt efter, hvordan debatten bliver i dag, og de svar, vi
får, vil vi forbeholde os ret til at se på helheden, når vi
er færdige med behandlingen af lovforslaget, og så tage
stilling til, hvordan vi stemmer, på det tidspunkt.
Den fg. formand (Inge Dahl-Sørensen):
Hr. Bent Bøgsted som ordfører.
Bent Bøgsted (DF):
Dansk Folkeparti støtter det her lovforslag.
Der var desværre sket en grundlovsstridig fejl i loven
her, og det kan vi selvfølgelig ikke have; det skal ændres,
og det bliver det også. Så snart regeringen opdagede, at der
var en fejl, gik man i gang med at rette den, og det er vi
selvfølgelig tilfredse med i Dansk Folkeparti.
Det har altid været sådan, at samlevende ikke har
forsørgerpligt over for hinanden. Hvem der har overset, at
der var et problem her, skal jeg ikke kunne sige og vil
heller ikke prøve på, men fejlen bliver rettet op med det her
lovforslag, så det ikke er i strid med grundloven, og det
støtter Dansk Folkeparti.
Lars Barfoed (KF):
Grundlovens § 75 forpligter helt naturligt til at sikre hjælp
til dem, som ikke kan forsørge sig selv, og som ikke har
nogen, der er forpligtet til at forsørge dem. Sådan skal det
være.
Da samlevende, som ikke er gift, heller ikke har
forsørgelsespligt over for hinanden, er det derfor i strid
med grundloven at nedsætte den ene samlevendes starthjælp til
ingenting eller næsten ingenting. Det er imidlertid desværre
det, der sker for nogles vedkommende i henhold til de
lovændringer i lov om aktiv socialpolitik og i
integrationsloven, som vi gennemførte i sidste samling.
Grundloven skal naturligvis overholdes, og det er stærkt
beklageligt, at det kunne ske, at vi fik vedtaget
lovændringer, der har grundlovsstridige konsekvenser. Derfor
støtter Det Konservative Folkeparti selvfølgelig dette
lovforslag, der retter op på fejlen.
Kl. 16.35
Kamal Qureshi (SF):
Vi gjorde fra SF's side allerede på det tidspunkt, hvor selve
lovforslaget blev vedtaget, meget tydeligt opmærksom på, at
det var i klar modstrid med, at regeringspartierne klart og
tydeligt tilkendegav, at man ikke mente, de nuværende takster
på kontanthjælp var noget, man kunne slå til søren for; sådan
tror jeg Venstres ordfører udtrykte det i et interview i
fjernsynet.
Vi gjorde tydeligt opmærksom på, at i og med at der er
sat et niveau for, hvad der er nødvendigt at have for at
overleve i det danske samfund, og man derefter reducerer
ydelserne yderligere for en specifik gruppe i samfundet, så
vil det uvægerligt føre til, at der vil være en gruppe, som
ikke har det, som også regeringspartierne mener er det
nødvendige livsgrundlag for et normaltfungerende liv i det
danske samfund.
Det, man så selvfølgelig kan forholde sig til, er, at
der rent faktisk først reageres i det øjeblik, hvor
starthjælpen - som der står i bemærkningerne til forslaget -
»for en person, der er samlevende med en
kontanthjælpsmodtager, kan blive nedsat til 0 kr.«. I det
øjeblik opstår der et problem, for så begynder det ligefrem
at blive grundlovsstridigt.
Jeg synes reelt set, at vi har en situation, hvor det
eneste, som rent faktisk kan gøre, at denne her regering
reagerer, er, når der er nogle grundlovsbestemmelser, som
siger, at der ikke er nogen, der skal omkomme af nød, eller
lignende udsagn; så reagerer man. Og det synes jeg simpelt
hen er et for lavt niveau at sætte for et velfærdssamfund;
det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Vi har i øvrigt også tidligere haft en diskussion med
Venstres ordfører om, at det ikke er rimeligt, at man
fremsætter et lovforslag med så kort varsel uden at give
oppositionen nogen som helst mulighed for i tilstrækkeligt
omfang at sætte sig ind i lovforslaget eller at indhente
udsagn fra personer, som har et nærmere kendskab til
konsekvenserne af lovforslaget eller af ændringsforslag.
Jeg vil sige, at vi er mest stemt for at stemme imod
forslaget, fordi det reelt set er et lovforslag, som
regeringen har fremsat, og som vi grundlæggende er imod, for
vi mener ikke, det er et fornuftigt livsgrundlag at tilbyde
mennesker, som bor i det danske samfund, når man på den ene
side siger: Det her er niveauet for, hvad folk kan leve af,
og efterfølgende siger: Jamen der er altså andre, der kan
leve for 70 procent af det. Det hænger ikke sammen. Så vi har
mest lyst til at sige, at det er regeringens lovforslag, og
det må regeringen selv rode rundt med med sit eget
parlamentariske grundlag, men vi vil i første omgang undlade
at stemme, og så må vi se, hvordan det videre arbejde i
udvalget går, og hvis vi kan blive overbevist om det
fornuftige i det, kan det være, vi ender med at stemme for,
men som det står nu, vil vi ikke stemme for forslaget.
Anders Samuelsen (RV):
Det her forslag er faktisk ikke så nemt at forholde sig til
for en Radikal. Ikke nok med, at tingene ikke er så enkle,
som de ser ud til, men her er altså tre valgmuligheder - det
er der som regel, når vi skal stemme i Folketingssalen: Man
kan stemme for, man kan stemme imod, eller man kan stemme
hverken for eller imod.
Argumenterne for at stemme for det her forslag er
selvfølgelig åbenlyse: at være med til at sikre, at
Folketinget ikke bærer lovgivning igennem, som er
grundlovsstridig. Det er argumentet for at stemme for.
Men der er også argumenter for at stemme imod.
Argumentet for at stemme imod er selvfølgelig, at Det
Radikale Venstre hele vejen igennem har været imod denne her
lovgivning, grundlovsstridig eller ej. Og det ændrer sig
sådan set ikke, fordi man får rettet op på det her; vi er
stadig væk imod lovgivningen.
Man kunne rent faktisk forestille sig den absurde
situation, rent teoretisk, at regeringen ikke kunne magte at
få et flertal på plads, og så kunne Det Radikale Venstres
stemmer være udslagsgivende for, at lovgivningen blev båret
igennem, ved at vi stemte ja. Den situation vil vi meget
nødigt bringe os selv i, for dermed ville vi jo faktisk komme
til at sikre, at den lovgivning, som vi i bund og grund er
imod, ville komme til at virke.
Kl. 16.40
Hvis vi derimod stemmer hverken for eller imod, mener vi
nok, at vi er ved at være derhenne, hvor vi skal lande. Ved
at stemme hverken for eller imod signalerer vi, at vi ikke
vil forhindre, at regeringen får en lovændring igennem, som
bringer lovgivningen i overensstemmelse med grundloven, men
vi signalerer samtidig stadig væk, at vi ikke vil have lod
eller del i regeringens politik på det her område, fordi den
er os så inderligt og grundlæggende imod.
Derfor bliver konklusionen følgende fra Det Radikale
Venstres side: Vi vil, som det ser ud på nuværende tidspunkt,
hverken stemme for eller imod dette forslag.
Line Barfod (EL):
Det er jo frygtelig pinligt for Folketinget, at man er kommet
til at vedtage en lov, der er grundlovsstridig, fordi man
havde så travlt med at skære i ydelserne til flygtninge og
familiesammenførte, at man ikke havde tid til at få undersøgt
eventuelle problemer i forhold til grundloven ordentligt.
Enhedslisten mener, at vi skal benytte lejligheden til
at få nedsat et uafhængigt lovråd og til at sikre, at alle
lovforslag fremover bliver vurderet i forhold til grundloven.
I forhold til de konkrete mennesker, der er kommet i
klemme på grund af denne her lov, håber vi, at ministeren vil
sørge for, at pengene bliver efterbetalt hurtigst muligt, og
vi håber meget, det kan lade sig gøre, at folk får pengene
inden jul, så de kan få råd til at holde jul med deres børn.
Enhedslisten er grundlæggende imod de lovændringer, som
man med denne her lov indførte i foråret. Vi mener ikke, man
skal skære i ydelserne, vi mener ikke, man kommer hurtigere i
arbejde, fordi man sulter, og vi mener ikke, man skal
behandle folk afhængigt af, hvad deres ægtefælle eller
samlever har af indkomst; vi mener, at hvert eneste menneske
har krav på at blive behandlet som et selvstændigt individ.
Hvis man behandlede hvert menneske som et selvstændigt
individ, ville vi ikke have problemer i forhold til
grundloven. Så det håber vi at der efterhånden kan blive
flertal for.
Vi håber, at man nu vil benytte anledningen til at
gennemgå den øvrige lovgivning, der er - bl.a. på
pensionsområdet - hvor man har gjort ydelser afhængige af en
samlevers indtægt.
Enhedslisten har i forhold til dette lovforslag det
samme problem som De Radikale og SF: Vi ønsker ikke, at man
skal have en lov, der er grundlovsstridig, men omvendt er vi
dybt imod indholdet af lovgivningen. Derfor kan vi ikke
støtte lovændringen, men vi vil heller ikke modsætte os, at
man bringer den i overensstemmelse med grundloven.
Jann Sjursen (KRF):
Da Kristeligt Folkepartis ordfører, fru Bodil Kornbek, ikke
kan være til stede i dag, skal jeg tilkendegive Kristeligt
Folkepartis synspunkter på lovforslaget.
Da Folketinget i foråret behandlede den egentlige lov om
startydelsen, som det her lovforslag også omhandler, var vi
dybt og inderligt imod det lovforslag, sådan som vi i øvrigt
også var det, da SR-regeringen i sin tid fremsatte sit
lovforslag om en introduktionsydelse. Jeg kan huske, at jeg
selv på det tidspunkt advarede imod at gå tilbage til en
fuser. Det gjorde regeringen så alligevel. Ikke desto mindre:
Vi er inderligt imod den lovgivning, som det her lovforslag
vedrører.
Men vi er selvfølgelig ikke tilhængere af, at
Folketinget lovgiver imod grundloven. Vi har jo med vores
egen underskrift skrevet under på, at det vil vi ikke.
Det, fru Line Barfod bringer ind om, at vi nu skal have
et lovråd, som kan sikre, at alle love er medholdelige i
forhold til grundloven, synes jeg måske er lige vel meget at
bruge denne anledning til. Vi tager det som givet, at
regeringen såvel som partigrupperne ikke fremsætter
lovforslag, som man i hvert fald helt med åbne øjne mener er
imod grundloven. Men selvfølgelig er det stærkt uheldigt, at
forslaget alligevel kom igennem i forårets kamp på
udlændingeområdet, må man vel nok kalde det, og det kan da
også godt være, at hastværket i den forbindelse er skyld i,
at man netop ikke fik tjekket det hele.
Da vi grundlæggende er imod loven på det her område, vil
vi ikke, selv om det jo altså er med henblik på at bringe en
lovgivning i overensstemmelse med grundloven, stemme for
lovforslaget, men vi vil i lighed med andre ordførere og
partier ikke modsætte os, at regeringen får mulighed for
dette sammen med sit støtteparti.
Så vi vil hverken stemme for eller imod dette lovforslag, men
lade regeringspartierne og Dansk Folkeparti især sørge for at
bringe orden i den lovgivning, som man selv har ansvaret for
på baggrund af forårets debat og vedtagelser i Folketinget.
Kl. 16.45
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Jeg skal over for Folketinget dybt beklage, at vi først for
nylig blev opmærksom på spørgsmålet om § 26, stk. 1's
manglende overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2.
Jeg vil gerne sige, at vi reagerede i samme øjeblik, vi
blev klar over, at der var en grundlovsstridig bestemmelse,
og det er også derfor, vi ikke sendte forslaget til høring i
de normale procedurer, men valgte at fremsætte forslaget
direkte, så vi hurtigst muligt kan få gjort den skade god
igen, som er opstået.
Jeg skal til fru Line Barfod sige, at vi vil gøre alt,
hvad vi kan, for, at de mennesker, der måtte være ramt af det
her, får udbetalt de manglende penge på denne her konto.
Til fru Karen Klint vil jeg sige, at jeg ikke har set de
spørgsmål, der er stillet, men jeg skal love, at vi hurtigst
muligt besvarer de spørgsmål, sådan at udvalgsarbejdet kan
komme videre.
Jeg ser frem til et godt samarbejde med
Integrationsudvalget i forbindelse med det her. Det er jo et
hasteforslag, som vi gerne skulle have vedtaget så hurtigt
som muligt.
Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.
Afstemning
Den fg. formand (Inge Dahl-Sørensen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør
indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er
vedtaget.
