Justitsministeren (Lene Espersen):
Lovforslaget og beslutningsforslaget, som vi behandler her i
dag, vedrører forbud mod kvindelig omskæring og navnlig
muligheden for at kunne straffe her i landet i tilfælde, hvor
indgrebet foretages i et land, hvor kvindelig omskæring ikke
er strafbart.
Lad mig begynde med endnu en gang at slå fast, at det er
regeringens klare opfattelse, at problemerne vedrørende
omskæring af kvinder må tages meget alvorligt. Omskæring af
piger og unge kvinder er et særdeles alvorligt indgreb, som
vi på det kraftigste må tage afstand fra.
Kl. 11.45
Det er også derfor, jeg har tilkendegivet, at jeg i
dette folketingsår vil tage initiativ til en lovændring, der
gør det muligt at straffe omskæring af kvinder, uanset hvor
forbrydelsen begås. Det har jeg orienteret Retsudvalget om i
et brev af 12. november 2002. I overensstemmelse hermed har
jeg udarbejdet et lovudkast, der blev sendt til høring hos en
bred kreds af myndigheder og organisationer den 18. december
2002. Lovudkastet blev samtidig sendt til Retsudvalget til
orientering.
Jeg tror, at vi alle kan være enige om at sikre
kvaliteten i vores lovgivning, og at høring er en vigtig
forudsætning for lovkvalitet. Samtidig med høringen er
lovudkastet forelagt for Justitsministeriets
jurisdiktionsudvalg for at sikre, at lovudkastet kan blive
vurderet i lyset af den generelle og den principielle
gennemgang af straffelovens regler om strafmyndighed, som
udvalget skal foretage.
Med den fremgangsmåde, som jeg har valgt, og som jeg
mener er den rigtige, når det drejer sig om så vigtig en sag
som kvindelig omskæring, vil et lovforslag kunne fremsættes
senest i første halvdel af marts måned. Og jeg håber
naturligvis, at Folketinget og Retsudvalget vil være
indstillet på straks at tage fat på behandlingen af
lovforslaget.
Hovedformålet med det lovforslag, som jeg agter at
fremsætte, er at gøre det muligt at straffe danske
statsborgere og herboende personer, som foretager eller
medvirker til at foretage omskæring af pigers og unge
kvinders ydre kønsorganer, selv om indgrebet foretages i et
land, hvor det ikke er strafbart. Lovforslaget vil derfor
lægge op til en ændring af straffelovens regler om dansk
strafmyndighed, således at de almindelige krav om såkaldt
dobbelt strafbarhed for handlinger, der foretages i udlandet,
ikke gælder ved kvindelig omskæring.
Kvindelig omskæring er i dag strafbart efter
straffelovens almindelige voldsbestemmelser, men det
lovforslag, som jeg vil fremsætte, vil indeholde en ny,
særlig straffelovsbestemmelse om omskæring af kvinder for
stærkere at markere samfundets afstandtagen fra disse
lemlæstende og traditionsbestemte indgreb.
Strafferammen vil blive lige så høj som den, der gælder
i dag, dvs. en almindelig strafferamme på fængsel indtil 6 år
og en forhøjet strafferamme på fængsel indtil 10 år, når der
foreligger særdeles skærpende omstændigheder. Det lovforslag,
som jeg vil fremsætte, svarer derfor i sit indhold i vidt
omfang til det, der er lagt op til i lovforslaget og
beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag.
På ét væsentligt punkt er der dog en klar forskel. Det
lovforslag, som jeg vil fremsætte, vil være et forslag om
ændring af straffeloven. Lovforslaget fra Dansk Folkeparti og
beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet lægger derimod op
til at gennemføre de ændrede regler ved særlov.
Jeg finder det imidlertid rigtigst at foreslå en særlig
bestemmelse i straffeloven frem for en særlov om kvindelig
omskæring. Gennemførelse af en særlov vil således - og det er
jeg sikker på er fuldstændig imod hensigten - kunne blive
opfattet som en nedkriminalisering af kvindelig omskæring,
fordi de forhold, som en sådan særlov skulle regulere, i dag
alle er strafbare efter straffeloven. Der er ikke tradition
for, at vi flytter strafbestemmelser fra straffeloven til
særlovgivningen, når vi ønsker at markere, at der er tale om
en grov forbrydelse. Faktisk er det det modsatte, der gør sig
gældende.
Grove forbrydelser med så høje strafferammer som de
foreliggende bør efter dansk lovgivningstradition reguleres i
straffeloven og ikke i særlovgivning. Regeringen kan derfor
ikke støtte hverken lovforslaget fra Dansk Folkeparti eller
beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet.
