Forrige

(Kort bemærkning). Birthe Skaarup (DF):
Det er hr. Helge Adam Møllers insinuation, der bringer mig herop. Jeg synes, det er lidt fornærmende at tale om lavt debatniveau, når vi som lovgivere og folkevalgte prøver på at sætte os ind i nogle ting, som vi gerne vil have ændret. Jeg tager naturligvis meget stærkt afstand fra, at det kommer fra denne talerstol.
     Jeg vil godt sige til hr. Helge Adam Møller, at vi naturligvis har anset det her forslag som yderst, yderst vigtigt. Vi ærgrer os over, at man nu selvfølgelig ikke vil støtte Dansk Folkeparti, ud fra, at vi naturligvis vil have denne her lov til at træde i kraft med det samme. Jo før, jo bedre, og det er det, jeg har pointeret.
     Og så endnu en gang: Lavt debatniveau, det mener jeg ikke det er. Det er her, vi debatterer i det danske Folketing.

Næste