Anne Baastrup (SF):
Omskæring af piger og kvinder er forbudt efter dansk
straffelovgivning, og der er fremtrædende jurister, der
mener, at man i en kombination af straffeloven og den
omsorgsforpligtelse, forældre har, også kan straffe de
forældre, der udsætter deres børn for omskæring i udlandet.
Det er et synspunkt, som jeg faktisk troede holdt, men
jeg kan nu forstå på et svar, jeg har fået fra
Justitsministeriet, at ministeriet fastholder, at det ikke er
ministeriets opfattelse. Derfor ser vi frem til, at
justitsministeren kommer med en korrekt udformning af den
ændring af straffeloven, som skal til, for at det kan være
klart for alle, at omskæring af piger og kvinder i udlandet
også er strafbart.
Det har været en lidt, synes jeg nok, besynderlig debat,
der har været i dag om henholdsvis Dansk Folkepartis og
Socialdemokratiets forslag.
Hr. Helge Adam Møller påpegede, at Dansk Folkepartis
forslag jo kun afgrænser sig til kvinder, og der er derudover
diskussionen om, hvorvidt man skal have en bestemmelse i
straffeloven eller en særlovgivning. Jeg tror, det er den
rigtige vej frem at sætte det i straffelovgivningen.
Jeg er lidt usikker på, om det er smart, som
justitsministeren foreslår, at lave en selvstændig
bestemmelse, men omvendt anerkender jeg ministerens
begrundelse for, at så har man et enkelt stykke papir, en
enkelt fin paragraf, der i givet fald kan anvendes i
oplysningskampagnen.
Fru Birthe Skaarup var inde på, at der var adskillige
imamer, der havde været fremme. Det er jo starten på denne
her diskussion - det var derfor, Dansk Folkeparti og
Socialdemokratiet kom med forslaget - nemlig at der har været
imamer fremme for at opfordre til omskæring. Det var derfor
også med stor tilfredshed, jeg så, at Københavns
skoleborgmester med det samme gik ud med en politianmeldelse,
og vi må så se, hvad den politianmeldelse fører til, for der
skal ikke være tvivl om, at det er fuldstændig uacceptabelt,
at mennesker anbefaler grov vold mod børn, og der skal heller
ikke være tvivl om, at politiet i den situation skal tage
sagen meget alvorligt.
Kl. 13.45
Når vi nu får en straffebestemmelse
mod denne her meget grove forbrydelse mod børn, når
ministeren kommer med sit lovforslag, så skal vi jo huske på,
at der er andre lande, der har haft en bestemmelse af
tilsvarende karakter i flere år, og det har ikke ført til
domfældelse. Det har derimod ført til debat kombineret med,
at man bl.a. i Sverige har lavet en intensiv kampagne rettet
mod de forskellige religiøse ledere. Den ændring af den
grundlæggende opfattelse af, hvorfor man omskærer børn, har,
som jeg har forstået det, betydet, at man i Sverige stort set
ikke hører om den type af tilfælde længere.
Jeg synes også, det var gode oplysninger, som
justitsministeren kom med, nemlig at man i Odense ikke kendte
til det, og at der kun var ganske, ganske få tilfælde i
København, hvor man kunne konstatere, at piger havde været
udsat for den her grove forbrydelse.
Det får mig til at tro på, at den oplysningskampagne,
der er blevet startet i 1998-99 med den meget grundige
vejledning fra Sundhedsstyrelsen, rent faktisk har givet
resultater. Det, der derfor er frygtelig vigtigt, er, at den
debat, vi har nu, og som vi har haft stort set siden midten
af december, fastholdes. Forstået på den måde, at de
fremsynede mennesker, der kommer fra andre lande, hvor der er
tradition for at omskære, understøttes kraftigt i deres
oplysningsvirksomhed.
Derfor ser jeg også frem til, at regeringen, når
den starter en ny oplysningskampagne, baserer sig på den
viden og de informationer, vi kan trække på hos blandt andre
fremtrædende kvinder - det er en somalisk kvinde, jeg især
tænker på - der har været meget fremme i forsøget på at
overbevise de heldigvis få landsmænd, der måtte være tilbage,
som kunne drømme om at foretage den slags grove forbrydelser.
Derfor blev jeg lidt bekymret, da hr. Helge Adam Møller
ikke besvarede det ganske klare spørgsmål fra fru Line Barfod
om, hvilke penge regeringen agter at afsætte til en reel
offensiv oplysningsvirksomhed. For vi skal huske på, at
uanset hvor mange lovgivninger vi laver herinde, betyder det
intet, hvis de mennesker, lovgivningen vedrører, rent faktisk
ikke kender til lovgivningen.
Så jeg forventer, at ministeren på et eller andet
tidspunkt i debatten åbner op for, hvor mange penge
regeringen agter at afsætte til oplysningsvirksomheden, samt
naturligvis lidt om, hvordan oplysningsvirksomheden agtes
tilrettelagt.
