Forrige

(Kort bemærkning). Elisabeth Arnold (RV):
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Dansk Folkeparti har fremsat deres forslag ud af et ærligt hjerte og et ønske om at komme omskæringerne af somaliske piger til livs. Det er jeg fuldstændig sikker på. Men jeg kan ikke acceptere, at fru Pia Kristensen siger, at vi nu siger nej til et effektivt forslag, som endelig ville sætte en stopper for disse overgreb. Det har fru Pia Kristensen overhovedet ikke noget bevis for vil ske.
     Alle de tiltag, der er taget tidligere, har jo vist sig ikke at medføre læssevis af anmeldelser eller domfældelser eller retssager eller noget som helst. Problemet er jo, at uanset hvor meget vi strammer lovgivningen herindefra, så kommer vi ikke videre, hvis ikke vi laver et tæt opsøgende arbejde i de miljøer, hvor det foregår. Det hjælper det her lovforslag jo ikke noget på.
     Så fru Pia Kristensen kan ikke komme og hævde, at det ville være vanvittig effektivt, hvis vi støttede fru Pia Kristensens forslag. Det er der intet som helst bevis for, der er ingen sandsynlighed for, at det overhovedet ville være effektivt.

Næste