Forrige

Justitsministeren (Lene Espersen):
Tak først til fru Pia Kristensen, der spørger, hvorfor jeg og regeringen er modstander af en særlov. Det er ene og alene, fordi jeg synes, at omskæring er en af de mest forfærdelige forbrydelser, der kan begås mod unge piger og kvinder. Og problemet er sådan set ganske enkelt det, at de forbrydelser, vi finder er de mest alvorlige, de værste forbrydelser, man kan begå, er omfattet af straffeloven. De forbrydelser, som man betragter som værende af knap så alvorlig karakter, er omfattet af særlovgivningen.
     Et eksempel på det er færdselsloven, som er en særlov, hvor der er nogle bestemmelser, der kan overtrædes. Men hvis man begår meget alvorlige forbrydelser, så træder straffeloven i anvendelse. Og såfremt vi lavede en særlov, og jeg er helt stensikker på, at det ikke er det, der er Dansk Folkepartis intention, så ville man nedkriminalisere omskæring i modsætning til at lade det fremgå fuldstændig af straffeloven.

Kl. 13.05

     Jeg er altså enig med fru Pia Kristensen i, at i forhold til det oplysningsarbejde, som er hele forudsætningen for, at vi får stoppet omskæring, er det vigtigt, at vi over for disse grupper helt klart kan få forklaret, at omskæring er uacceptabel, og at det vil blive straffet, uanset hvor det bliver foretaget.
     Derfor har jeg også i det lovforslag, som lige nu er i høring, indsat en ny paragraf i straffeloven, § 245 a, hvoraf det klart fremgår, at den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år. Og så kommer i tilfælde af skærpende omstændigheder osv.: op til 10 år.
     Så vi har faktisk gjort det, som jeg egentlig hører er fru Pia Kristensens allervæsentligste indvending. Vi bliver nødt til at have noget på skrift, som viser, hvor skarpt vi tager afstand fra omskæring. Og det er der altså taget hensyn til i det lovudkast, som i dag er i høring.
     Det er korrekt, og det er en ren tilståelsessag, at jeg for mange, mange år siden egenhændigt udfærdigede et lovforslag, som flere andre partier så bagefter stod bag, der gik ud på at forbyde omskæring også foretaget i udlandet. Det var jo bl.a. efter at have studeret svensk og norsk lovgivning og andet, at det blev fremsat. Og der er kun det at sige til det, at jeg er blevet klogere - også på, hvordan vi får straffet for det her på den barskeste måde overhovedet. Det lovudkast, der er lavet, mener jeg er det, der bedst lever op til det, der er min politiske overbevisning. Det er, at det skal straffes. Det skal straffes hårdt. Og det skal være et klart, utvetydigt signal.
     Til fru Birthe Skaarup, der sådan mere spørger om de praktiske problemer så at sige, vil jeg sige, at vi ingen statistiske oplysninger har, der giver et sikkert billede af, hvor udbredt et problem omskæring er. Der kom en tværministeriel arbejdsgrupperapport om omskæring af piger. Og af den fremgår det, at den kommunale sundhedstjeneste i Odense ikke har konstateret tilfælde af omskæring blandt de somaliske efterkommere. Fra Børn- og ungelægeordningen i København og Århus oplyses det, at der i dag kun er få piger, som er blevet omskåret. Det er i hvert fald i forhold til den rapport, hvad jeg kan informere om med henblik på, hvad man har af statistik på området
     Det er selvfølgelig klart, at jeg under udvalgsbehandlingen nok skal sørge for, at vi får indhentet tilstrækkelig meget dokumentation og statistikker, der også omfatter, hvorvidt der er rejst tiltale, og hvad erfaringerne er også fra de skandinaviske lande, hvor man har haft en lovgivning, der var mere vidtgående end vores. Så det vil jeg gerne tilkendegive. Men jeg har i hvert fald ikke nogen informationer om det for øjeblikket.
     Til sidst vil jeg til fru Jette Bergenholz Bautrup sige, at det godt kan være, at Socialdemokratiet nu er kommet på bedre tanker, og det er godt. Men grunden til, at jeg egentlig har valgt at fortolke Socialdemokratiets beslutningsforslag på den måde, er, at man henviser til Sverige, da Sverige har vedtaget en særlov i 1999, og det er lige præcis dér, problemet er. Vi kan ikke have en særlov.
     Men jeg er da glad for, at Socialdemokratiet er enig i, hvordan lovforslaget teknisk skal opbygges, og jeg tror også, vi vil få et bredt flertal bag lovforslaget, når det skal endelig vedtages.

Næste