Jette Bergenholz Bautrup (S):
Jeg vil da først takke, for jeg synes, det har været en
rimelig god debat, men jeg kan forstå på Dansk Folkepartis
ordfører, at vi nok alligevel skal gå lidt tilbage i
historikken. Jeg ville ellers have afkortet min ordførertale
lidt, men jeg tror, vi bliver nødt til at tage det med, idet
der er nogle ting, som jeg ikke helt tror man har forstået
med hensyn til den her gamle skik.
Omskæring af piger er en skik, som er mere end 3000 år
gammel og sandsynligvis stammer tilbage fra faraoernes tid i
Egypten, og som siden har bredt sig til 28 afrikanske lande,
seks lande fra den sydlige del af Den Arabiske Halvø og nogle
asiatiske lande. Det anslås, at der verden over foretages ca.
2 millioner omskæringer om året. Der er altså tale om en
oldgammel kulturel skik, som intet har med religion at gøre,
selv om mange gerne vil sætte lighedstegn mellem islam og
omskæring. Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor
omskæring oprindelig opstod, men overtro er en stor del af
forklaringen.
I de afrikanske lande foretages omskæring oftest af
fødselshjælpere eller ældre kvinder fra familierne. Ofte
foregår omskæringen under kummerlige og livsfarlige
hygiejniske forhold med en uren kniv, et barberblad eller
lignende. De fleste omskæringer foretages på piger i alderen
5-10 år. Nogle steder foregår det kort tid efter fødslen og
andre steder i puberteten, altså lige før de indgår ægteskab.
Kl. 14.30
Kvinder, som har været udsat for det uhyggelige
overgreb, som omskæring udgør, må leve med forfærdelige gener
resten af deres liv. I forbindelse med indgrebet risikerer de
at dø af infektioner, blodtab eller af smertechok. Senere vil
de ofte leve med kroniske underlivssmerter,
vandladningsproblemer og store problemer ved graviditet og
fødsel.
Psykisk vil kvinderne være om muligt endnu mere
lemlæstede end fysisk. De vil være tynget af en hemmelighed,
som ikke kan deles med nogen, og de vil i al evighed skulle
leve med ydmygelse og fornedrelse, som kun de færreste kan
forestille sig.
Hvorfor er alt det relevant for Danmark? Jo, der bor ca.
17.000 mennesker i Danmark med somaliske rødder, og dertil
kommer antallet af personer fra de øvrige 27 afrikanske lande
samt fra de arabiske og asiatiske. Der er altså et temmelig
stort antal børn, som er i risikozonen for at blive udsat for
dette overgreb. Der findes ingen præcis viden om, hvor mange
piger i disse grupper der er blevet udsat for omskæring, men
frygten er reel.
Derfor må vi tage problemstillingen alvorligt, og vi må
i overensstemmelse med FN's børnekonvention beskytte de
piger, som lever i Danmark, mod omskæring.
Det er et sundhedsproblem i strid med FN's konvention om
barnets rettigheder, og vi skal derfor heller ikke glemme, at
der i mange år er foregået et stort forebyggende arbejde.
Danida udsendte bl.a. i 1996 retningslinjer om forebyggelse
af kvindelig omskæring i det internationale samarbejde, men
det har åbenbart ikke virket godt nok.
For piger i Danmark, som er udsat for omskæring, er
situationen forfærdelig, når de når puberteten. En stor del
af disse piger tror, at alle deres smerter er en naturlig del
af at være kvinde, andre, som har indset baggrunden for alle
smerterne, er fuldstændig isolerede, for hvis de vælger at gå
til læger i Danmark for at få en reoperation, hvor mange
genskaber og reparerer, hvad man kan, bliver pigerne udstødt
af familien. Hendes valg bliver derfor, om hun vil leve
videre med smerterne, eller om hun vil risikere total
isolation.
Skulle pigen senere i livet forelske sig i en dansk
mand, bliver hun stillet over for, om hun skal fortælle ham,
at hun er anderledes, altså fortælle ham den hemmelighed, som
hun har gået og båret rundt på siden sin barndom, og så bare
håbe, at han accepterer det.
Omskæring vurderes i Danmark efter straffelovens § 245,
stk. 2, men vi har en regel i straffeloven, som omhandler
dobbelt strafbarhed. Det betyder, at en forbrydelse, der
begås i udlandet, skal være strafbar dér, hvor den begås, for
at vi kan straffe den i Danmark. Det princip er for så vidt
rigtigt og ganske vigtigt, men der er tilfælde, hvor vi
bliver nødt til at fravige princippet, hvis vi skal beskytte
borgerne.
I forbindelse med omskæring har vi netop en situation,
hvor vi må fravige princippet. I eksempelvis Somalia er ca.
98 pct. af kvinderne omskåret. Det er altså en tradition, som
stikker meget dybt i dette samfund. Derfor må man også
frygte, at en stor del af de piger, hvis familier har rødder
i eksempelvis Somalia, risikerer at blive udsat for
omskæring. Og når det er forbudt og strafbart at foretage
omskæring i Danmark, så må vi sikre, at pigerne ikke blot
sendes til udlandet for at blive omskåret. Vi har altså en
situation, hvor små piger, som er født og opvokset under
trygge rammer i Danmark, pludselig bliver udsat for den mest
modbydelige form for overgreb. Vi må med alle tænkelige
midler beskytte disse piger, og det gør vi så ved at fravige
princippet om dobbelt strafbarhed.
Hvor ligger så forskellen på vores beslutningsforslag, B
35, og lovforslaget, L 94, fra Dansk Folkeparti? Jo, vi
forestiller os, at princippet om dobbelt strafbarhed fraviges
for netop den type forbrydelser, men at omskæring stadig skal
vurderes som en overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 2,
mens L 94 lægger op til en lovgivning specifikt rettet mod
den type legemsbeskadigelser.
Kl. 14.35
Der findes, som jeg sagde, allerede en bestemmelse i
straffeloven, som gør det muligt at straffe omskæring, og
derfor er der ingen grund til at vedtage en lov rettet netop
mod denne form for legemsbeskadigelse, hvor det allerede er
strafbart i henhold til straffeloven. Det er ikke
hensigtsmæssigt at lave særlovgivning på områder, der
allerede er omfattet af gældende lovgivning.
Derfor mener vi i enighed med Dansk Folkepartis
lovforslag, at det skal gøres strafbart, hvis omskæringerne
foretages i udlandet, men vi mener ikke, der er behov for en
lov specielt omhandlende omskæring. Vi mener, at ophævelsen
af kravet om dobbelt strafbarhed skal foretages i den
eksisterende lovgivning netop på dette område. Derfor er jeg
tilfreds med justitsministerens udspil, som præcis følger
essensen i Socialdemokratiets forslag.
Beslutningsforslaget er fremsat lige før jul, og som jeg
har sagt til justitsministeren tidligere, er det nok
sætternissen, der har været på spil, og derfor står der
»særlov« og ikke »særbestemmelse«, og det mener jeg også
ministeren har forstået.
Det er vigtigt at understrege, at succeskriteriet for en
lovgivning, der sikrer strafbarhed for omskæring foretaget i
udlandet, ikke er antallet af domfældelser. Jeg tror ikke, vi
vil se et hav af sager mod forældre, der har medvirket til,
at deres døtre er blevet omskåret, nej, loven skal fungere
præventivt, så vi kan sende et meget stærkt og klart signal
til forældrene om, at omskæring vil vi ganske enkelt ikke
acceptere i Danmark, at vi finder denne skik modbydelig og
umenneskelig, og at vi er parate til at straffe det hårdt.
Derfor skal denne beslutning også følges op med en
massiv oplysningskampagne især over for familier fra lande,
hvor omskæring er en tradition. Derfor håber jeg også, at
ministeren sætter beløb på: Hvad ønsker man at sætte af til
en ordentlig oplysningskampagne? Det er ikke bare 1 mio. kr.,
det er flere millioner, der skal til, for at det kommer ud,
så alle kan forstå, hvad det er for love, vi vedtager her.
Desværre er denne tale om omskæring af piger og deres
fysiske og psykiske mén ikke noget, jeg har grebet ud af den
blå luft, men udtalelser, jeg har hørt ved samtaler med
afrikanske piger og kvinder i mit arbejde som socialrådgiver
i et børneteam. Det er barsk at lytte til, men endnu værre er
det, hvis vi ikke stopper det lovgivningsmæssigt og ved en
oplysningskampagne.
Jeg ser derfor frem til, at ministeren fremsætter et
lovforslag snarest muligt ud fra Socialdemokratiets
beslutningsforslag. Jeg mener rent faktisk, at ministerens i
hvert fald bebudede lovforslag ligger så tæt op ad
Socialdemokratiets beslutningsforslag, at jeg faktisk synes,
det er det, de øvrige partier bør samle sig om, og så giver
det noget mere turbo til, at ministeren fremsætter
lovforslaget hurtigst muligt.
For os i Socialdemokratiet er det sagen, det drejer sig
om, og derfor vil jeg godt henstille til, at Dansk Folkeparti
trækker deres forslag, netop fordi det her drejer sig om
sagen og et beslutningsforslag, der skal igennem, så
ministeren meget, meget hurtigt kan komme med sit lovforslag,
så det virkelig kan komme ind med styrke og hjælpe de piger,
som kunne være i farezonen.
