Forrige

(Kort bemærkning) Jette Bergenholz Bautrup (S):
Jeg vil da godt sige til hr. Peter Skaarup, at Socialdemokratiet på daværende tidspunkt havde det sådan, som justitsministeren har det i dag, at man ønskede at få en ordentlig redegørelse, man ønskede at få en høring, man ønskede at se på problemet, så det ikke blev lovsjusk, men lovkvalitet, og det er jo lige præcis det, vi også har hørt fra justitsministerens side.
     Og så vil jeg sige: Intet er jo for sent. Alle i Socialdemokratiet bakker op om det her beslutningsforslag, og det må da være rart, at alle i Tinget nu er meget enige om, at på det her område skal der altså lovgives. Det er sådan set den konklusion, vi når frem til. Og det har jeg det godt nok med.

Næste