Forrige

(Kort bemærkning). Jette Bergenholz Bautrup (S):
Jeg har kun at sige, at Socialdemokratiet samlet har fremsat et beslutningsforslag, et beslutningsforslag, som ikke er kommet på grund af populisme, eller fordi pressen har taget det op, men et beslutningsforslag, som var undervejs nogle måneder i forvejen, og hvor det var afrikanske kvindegrupper, som var med inde og lave det her beslutningsforslag.
     Som jeg ser det lovforslag, Dansk Folkeparti har fremsat, er det jo lidt af noget lovsjusk, hvis vi sådan skal se på det. Nu hørte jeg bare fru Anne Baastrup sige, at der står »kvinder«, hvor det skulle være »piger«, og det er bare én af tingene.
     Det undrer mig også, hvorfor Dansk Folkeparti, hvis man ikke tog det op på grund af populisme, men virkelig af hjertet tænkte på de småpiger, som kan komme ud for en omskæring, så ikke fremsatte det her lovforslag for 1 år siden? Hvorfor kom det først fra Dansk Folkepartis side, efter at det havde været oppe i medierne?

Næste