PDF udgave (593 KB)
København,den 20. MAR 2003
Holmens Kanal 42
CVR-nr. 25-77-56-35
E-post: [email protected]
1060 København K
Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655
Internet: www.fmn.dk
Folketingets Forsvarsudvalg
Udvalgsafdelingen
Christiansborg
Under henvisning til Forsvarsudvalgets skrivelser af 19. og 20. marts 2003 fremsender jeg
hermed i 70 eksemplarer min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 2, 4 og 11 (B 118 - bilag
4), 64-67 (B 118 - bilag 10), 79-85 (B 118 bilag 16), 108, 110, 133 og 134 (B 118 bilag
20).
Med venlig hilsen
Svend Aage Jensby
Side 2/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 4)
Spørgsmål nr. 2:
Ministeren bedes oplyse, hvilke præcise opgaver korvetten Olfert Fischer forudses at skulle
varetage i forbindelse med krigen mod Irak?
Svar:
Korvetten er udrustet og forberedt til at kunne udføre en bred vifte af opgaver i relation til den
forestående mission i operationsområdet.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at oplyse noget specifikt om de opgaver, som kor-
vetten eventuelt skal løse. Korvetten vil bl.a. kunne medvirke til varsling, etablering af søher-
redømme, kontrol af skibsfarten, herunder anråbe skibe for at anmode om oplysninger vedrø-
rende skibets seneste afgangshavn, destination og lastens omfang, eskortering og gennemfø-
relse af søredning.
Korvettens våbensystemer vil i operationsområdet kunne beskytte korvetten mod en lufttrus-
sel, herunder truslen fra missiler samt bidrage til nedkæmpelsen af en regulær overfladetrus-
sel, specielt fra mindre enheder.
Side 3/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 4)
Spørgsmål nr. 4:
Ministeren bedes oplyse, hvilke skridt der er taget og vil blive taget med henblik på, at dansk
personel opnår den størst mulige beskyttelse under deltagelsen i den USA-ledede angrebskrig
uden FN-mandat mod Irak?
Svar:
Hensynet til operationssikkerhed, til allieredes sikkerhed samt ikke mindst til personellets og
pårørendes sikkerhed, indebærer, at de operative detaljer på nuværende tidspunkt ikke kan
beskrives i detaljer. De danske styrkebidrag vil operere sammen med de øvrige koalitions-
partnere, hvor gensidig beskyttelse og sikring er en fast bestanddel af de militære procedurer.
Korvettens våbensystemer vil kunne beskytte korvetten mod en lufttrussel, herunder truslen
fra missiler samt bidrage til nedkæmpelsen af en regulær overfladetrusse l, specielt fra mindre
enheder, i operationsområdet.
Ubåden vil under operationer være neddykket, hvorfor det er endog meget vanskeligt at op-
dage en undervandsbåd af SÆLENs størrelse. Såfremt undervandsbåden bliver opdaget og
udsat for angreb kan undervandsbåden forsvare sig selv med sine anti-skibs torpedoer.
Lægeholdet vil kunne tilknyttes et fe lthospital eller et hospitalsskib stillet til rådighed af en
anden nation. Et felthospital eller et hospitalsskib placeres normalt uden for selve kampzonen.
Det danske stabs- og forbindelsespersonel i Qatar og Bahrain vil udover deres medbragte per-
sonlige beskyttelsesudrustning efter aftale med de amerikanske militære myndigheder også
blive omfattet af den sikring og evt. evakuering som de amerikanske militære myndigheder
gennemfører ved de amerikanske fremskudte hovedkvarterer.
De danske styrkebidrag består af fastansat personel, hvis uddannelse, erfaring og motivation
er på højt niveau. Styrkebidragene råder over fuldt moderne udrustning, herunder personlig
udrustning. Ubåden og korvetten har fået nyt opgraderet ABC sporings- og moniteringssy-
stem.
Sejlende personel er vaccineret mod Leverbetænde lse, Meningitis, Stivkrampe, Polio, Tyfus
og Kolera samt Anthrax. Personel på land er herudover vaccineret mod Rabies.
Side 4/19
Med personellets uddannelse og træn ing, materiellets beskaffenhed samt iagttagelsen af nød-
vendige procedurer vil der blive taget de bedst mulige forholdsregler over for mulige fare-
momenter.
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B118-bilag 4)
Spørgsmål nr. 11:
Ministeren bedes oplyse, hvordan de samlede omkostninger ved aktionen vil blive finansie-
ret?
Svar:
Merudgifterne forbundet med udsendelse af korvetten Olfert Fischer, ubåden Sælen, et læge-
hold samt to patruljebåde til NATO's operation Active Endeavour i Middelhavet vil afhænge
af bidragenes endelige sammensætning og mulighederne for sama rbejde med andre nationer.
Bidragene skønnes at kunne indebære merudgifter i størrelsesordenen 60 mio. kr. for en seks
måneders udsendelse. Heri er inkluderet en merudgift på 15 mio. kr. til udsendelse af to pa-
truljebåde til operation Active Endeavour. Disse merudgifter vil blive afholdt inden for den
afsatte ramme til forsvarets internationale engagement inklusive den afsatte reserve.
Regeringen har endvidere til hensigt at afsætte 300 mio. kr. af allerede eksisterende midler
under ulandsrammen til brug for humanitær bista nd, herunder flygtninge, og til genopbyg-
ningsbistand i Irak.
Side 5/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 10)
Spørgsmål nr. 64:
Hvad forstår ministeren ved "etablering af søherredømme", og hvad er det specifikke danske
bidrag hertil?
Svar:
Ved etablering af søherredømme hindres modstanderens brug af søterritoriet samtidig med, at
egen brug af søterritoriet sikres. Dette omfatter om nødvendigt nedkæmpelse af modstande-
rens maritime enheder og sikring af egne enheder mod angreb fra fly og missiler.
Korvetten og ubåden vil i forbindelse med etablering af søherredømme kunne indsættes i løs-
ning af en lang række opgaver, herunder:
· Opbygning af et maritimt situationsbillede med detaljeret kendskab til såvel situationen i
luften som situationen over og under vandoverfladen. Situationsbilledet opbygges ved an-
vendelse af aktive og passive sensorer.
· Monitering af skibstrafik.
· Gensidig beskyttelse mellem tilstedeværende enheder i form af egenbeskyttelse samt be-
skyttelse af andre enheder med rådige våbensystemer.
· Efterretningsindhentning til brug for rettidig varsling.
· Udøvelse af magt ved anvendelse af rådige våbensystemer.
Side 6/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 10)
Spørgsmål nr. 65:
Hvilke funktioner skal den danske ubåd varetage, som ikke allerede varetages af USA?
Svar:
Den danske ubåds størrelse gør den særligt velegnet til at gennemføre skjult efterretningsind-
hentning i kystnære og snævre farvande. Ubåden er i stand til at komme tæt på kysten og kan
operere på lavt vand, hvilket større ubåde ikke kan. USA råder ikke over denne type ubåde.
Side 7/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 10)
Spørgsmål nr. 66:
Hvad forstår ministeren ved "et mindre lægehold"?
Svar:
Et dansk lægehold består i denne situation af tre personer: Én kirurg, én anæstesilæge og én
operationssygeplejerske. Der kan også indgå en anæstesisygeplejerske i et lægehold.
Lægeholdet vil selvstændigt kunne forestå be døvelse og operative indgreb. Holdets kapacitet
vedrørende operationstyper vil afhænge af den pågæld ende kirurgs speciale.
Lægeholdet vil kunne tilknyttes et fe lthospital eller et hospitalsskib stillet til rådighed af en
anden nation.
Side 8/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 10)
Spørgsmål nr. 67:
Kan lægeholdet blive mindre og fortsat udgøre et lægehold?
Svar:
Det danske lægehold, der er tilbu dt, består af tre personer: Én kirurg, én anæstesilæge og én
operationssygeplejerske.
Lægeholdets tre funktioner udgør hovedfunktionerne i et operationsteam. Personel, der be-
strider hovedfunktionerne, skal i særlig grad være sammenarbejdet. Såfremt lægeholdet redu-
ceres, vil det ikke udgøre et hold men enkeltpersoner.
Side 9/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 16)
Spørgsmål nr. 79:
Hvordan bliver de danske soldaters kommandogang, når de stilles under den amerikanske
centralkommando?
Svar:
Forsvarschefen opretholder til stadighed fuld kommando over danske styrker. I forbindelse
med operationen vil der blive afgivet operativ kontrol til den amerikanske ledelse af den mul-
tinationale koalition, hvilket bl.a. betyder, at denne kan pålægge det danske styrkebidrag op-
gaver inden for specifikke rammer.
Ubåden og korvetten samt stabs- og forbindelsespersonel i Bahrain vil komme under operativ
kontrol af USA´s Coalition Joint Force Maritime Component Command i Bahrain, der er
ansvarlig for den maritime indsats.
Lægeholdet vil indgå som en del af en sø- eller landbaseret hospitalsfacilitet og vil således
komme under operativ kontrol af denne.
Stabs- og forbindelsespersonel, som er placeret ved den amerikanske centralkommandos
fremskudte hovedkvarter i Qatar, er under national kommando og kontrol.
Side 10/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 16)
Spørgsmål nr. 80:
Hvilken betydning har det for de danske soldater, at de står under amerikansk ledelse, såfremt
de gør sig skyldige i tjenesteforsømmelse eller laver en fejloperation?
Svar:
I forbindelse med operationen vil der blive afgivet operativ kontrol til den amerikanske ledel-
se af den multinationale koalition, hvilket blandt andet betyder, at denne kan pålægge det
danske styrkebidrag opgaver inden for specifikke rammer.
Forsvarschefen opretholder til stadighed fuld kommando over danske styrker. Det betyder, at
ansvaret for administrative forhold m.v. vedrørende det afgivne personel vil forblive et natio-
nalt anliggende, ligesom der ikke med kommandodelegationen overdrages jurisdiktionskom-
petence over personellet til en amerikansk chef.
Side 11/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 16)
Spørgsmål nr. 81:
Kan udvalget få tilsendt et kortmateriale, som viser ubådens og korvettens arbejdsområde?
Svar:
Ubåden og Korvetten forventes indsat i Den Persiske Golf, men vil også kunne indsættes i
andre farvande.
40º
35º
30º
25º
20º
15º
10º
60º
55º
50º
45º
40º
35º
30º
Cairo
Alexandria
Port Said
Tel Aviv
Haifa
Tripoli
Beirut
Nicosia
Limassol
Damaskus
Hims
Elat
Suez
Aswan
Amman
Adana
Mosul
Kirkuk
Karbala
Baghdad
An Nasiriyah
Hamadan
Abadan
Kuwait
Kuwait
Kashan
Esfahan
Yazd
Shiraz
Bushehr
Bahrain
Buraydah
Shaqra
Riyadh
Qena
Syrien
Israel
Jordan
Ægypten
Cypern
Tyrkiet
Konya
Ankara
Istanbul
Izmir
Irak
Qatar
United Arab
Emirates
Al Manamah
Doha
Dubai
Abu Dhabi
Bandar e Lengeh
Bandar Abbas
Jask
Muscat
Sur
Oman
Salalah
Tarim
Al Mukalla
Sana
Al Hudaydah
Yemen
Aden
Somalia
Djibouti
Djibouti
Berbera
Hargeysa
Bendder Beyla
Xaafuun
Ethiopia
Gonder
Addis Abeba
Harer
Eritrea
Asmera
Mitsiwa
Khartoum
Wad Medani
Kassala
Sudan
Saudi Arabia
Turkmenistan
Armenia
Yerevan
Tabriz
Azerbaijan
Rasht
Baku
Tehran
Babol
Krasnovodsk
Ashkhabad
Mashhad
Afghanistan
Zahidan
Iran
Kerman
Jerusalem
Al Jawf
Sakakan
Al Madinah
Jiddah
Mecca
Port Sudan
Suakin
Arabian sea
Mediterranean Sea
0
500
1.000
1.500 km
Side 12/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B118-bilag 16)
Spørgsmål nr. 82:
Hvornår forventes 2 patruljebåde at skulle deployere?
Svar:
De to danske patruljebåde forventes at kunne deployere til området omkring Gibraltar Strædet
fra 31. marts 2003.
Side 13/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B118-bilag 16)
Spørgsmål nr. 83:
Kan forsvarsministeren uddybe forslagets bemærkninger om "har taget skridt til at sikre en
forsvarlig retlig status for det personel som udsendes i forbindelse med operationen"?
Svar:
For så vidt angår det personel, der skal udstationeres i Qatar, kan det oplyses, at Qatar har
krævet jurisdiktionskompetence over udstationer et personel i landet. For at imødegå de uhen-
sigtsmæssigheder, som dette even tuelt kan medføre, har forsvaret opnået amerikansk tilsagn
om eskorte af dansk personel under transport i Qatar samt amerikansk beskyttelse under op-
holdet ved hovedkvarteret. Dansk personel er endvidere pålagt kun i begrænset omfang og i
tjenstligt øjemed at forlade den amerikanske base.
Der er tre personer, der er udstationeret permanent i Bahrain. De to opholder sig i landet på
diplomatpas. Den sidste opholder sig på almindeligt pas samt visum. Der arbejdes i øjeblikket
på at få disse tre personer akkrediteret til den danske ambassade i Riyadh, Saudi Arabien.
Ubåden og korvetten skal alene anløbe havn i Bahrain i forbindelse med genforsyning og
vartning. Der vil i forbindelse hermed i hvert enkelt tilfælde blive søgt om anløbstilladelse.
Forsvarsministeriet har endnu ikke oplysninger om, hvor lægeholdet skal indsættes. Så snart
der modtages oplysning herom, vil Forsvarsministeriet tage skridt til at sikre den retlige status
for dette personel.
Side 14/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 16)
Spørgsmål nr. 84:
Hvilke beskyttelsesmuligheder og udstyr har det danske personel, der indsættes hvor der er
risiko for angreb med biologiske og kemiske våben?
Svar:
De danske styrkebidrag råder over fuldt moderne udrustning, herunder personlig udrustning
og udrustning til beskyttelse mod atomare, biologiske og kemiske (ABC) våben.
Ubåden og korvetten har fået nyt opgraderet ABC sporings- og moniteringssystem. Korvetten
er forsynet med et centralt ABC-beskyttelsesudstyr for at lukke skibets indre lufttæt. Dette
anvendes til imødegåelse af biologiske og kemiske kampstoffer. Endvidere er skibet udstyret
med prewetting, der indhyller skibet i en vandtåge, som medvirker til at beskytte mod biolo-
giske og kemiske kampstoffer. Ubåden har ikke et kollektivt beskyttelsesudstyr, idet under-
vandsbåden opererer neddykket, hvor undervandsbådens lufttætte integritet udgør beskyttel-
sen.
Stabs- og forbindelsespersonel vil være placeret ved amerikanske installationer og vil derfor
udover personlig beskyttelsesudstyr - være omfattet af den ABC-varsling, den kollektive
ABC-beskyttelse og den ABC-behandling, der er gældende for amerikansk personel.
Sejlende personel er vaccineret mod Leverbetænde lse, Meningitis, Stivkrampe, Polio, Tyfus
og Kolera samt Anthrax. Personel på land er herudover vaccineret mod Rabies.
Side 15/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 16)
Spørgsmål nr. 85
Kan forsvarsministeren give en uddybning af forsvarets særlig e erstatningsordning?
Svar:
Forsvarets personel, som udsendes til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyg-
gende, fredsbevarende, humanitære og andre lignende opgaver, er omfattet af forsvarets sær-
lige erstatnings- og godtgørelsesordning, som har hjemmel i lov om forsvarets personel § 11a.
Ordningen blev etableret i 1995, og formålet var at skabe en ordning, der uafhængig af private
forsikringsselskaber kan yde erstatning ved død eller godtgørelse for varigt mén, såfremt den
ansatte kommer til skade under udførelsen af de nævnte tjenester.
Ordningen gælder uafhængigt af andre lovfasts atte erstatnings- eller pensionsordninger, som
fx lov om sikring mod følger af arbejdsskade, erstatningsansvarsloven og tjenestemandspen-
sionsloven mv. Ydelser efter ordningen afhænger ej heller af, om der i situationen udbetales
forsikringsbeløb fra private forsikringer.
Det er en forudsætning for erstatningens/godt gørelsens udbetaling, at den ansatte omkommer
eller kommer til skade under eller som følge af tjenesten.
Størrelsen af erstatninger og godtgørelse for varigt mén er følgende (2003):
Ved tab af forsørger
990.500,- kr.
Ved tab af ikke- forsørger, erstatning til boet
494.500,- kr.
Godtgørelse for varigt mén på 100 % eller mere
1.485.000,- kr.
(Godtgørelse for varigt mén ydes ved méngrader på 5% og derover.)
Side 16/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 20)
Spørgsmål nr. 108:
Hvor dyr bliver efter regeringens oplysninger en krig mod Irak?
Svar:
Regeringen er ikke i besiddelse af et skøn over de samlede udgifter til en multinational indsats
mod Irak, men for så vidt angår de danske udgifter henvises til besvarelsen af spørgsmål 11.
Side 17/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 20)
Spørgsmål nr. 110:
Hvilke opgaver skal de danske soldater løse i en krig mod Irak?
Svar:
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at oplyse noget specifikt om de opgaver, som kor-
vetten og ubåden eventuelt skal løse.
Ubåden med dets personel vil bl.a. kunne medvirke til efterretningsindhentning, varsling og
etablering af søherredømme.
Korvetten med dets personel vil bl.a. kunne medvirke til varsling, etablering af søherredøm-
me, kontrol af skibsfarten, eskortering og gennemførelse af søredning.
Lægeholdet vil selvstændigt kunne forestå be døvelse og operative indgreb. Holdets kapacitet
vedrørende operationstyper vil afhænge af den pågæld ende kirurgs speciale.
Stabs- og forbindelsespersonellet vil bidrage til planlægning af operationer, hvor danske styr-
kebidrag indgår, samt holde forbindelse med de amerikanske og øvrige koalitionslandes mili-
tære myndigheder.
Side 18/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 20)
Spørgsmål nr. 133:
Hvilken betydning har det efter regeringens opfattelse, at danske soldater sendes i krig uden
en bred opbakning fra Folketinget?
Svar:
Regeringen ser gerne en bred politisk opbakning, når danske styrker udsendes i internationale
operationer. Regeringen har væ ret imødekommende over for Folketingets partier ved sam-
mensætning af det danske styrke bidrag og havde derfor håbet, at der kunne skabes et bredt
flertal for denne folketingsbeslutning. Det afgørende er, at danske soldater udsendes på bag-
grund af en beslutning truffet af et flertal i Folketinget.
Side 19/19
Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 20. MAR 2003
(B 118-bilag 20)
Spørgsmål nr. 134:
Hvilken betydning har det, at danske soldater skal operere under amerikansk kommando?
Svar:
I forbindelse med operationen vil der blive afgivet operativ kontrol til den amerikanske ledel-
se af den multinationale koalition, hvilket blandt andet betyder, at denne kan pålægge det
danske styrkebidrag opgaver inden for specifikke rammer.
Danske styrker har gennem øvelser og operationer i NATO-regi et stort kendskab til ameri-
kanske procedurer, hvorfor en militær akti on mod Irak under amerikansk kommando ikke
vurderes at medføre særlige problemer i relation til kommandoforhold.
Forsvaret vil nøje følge og koordinere styrkeindsættelsen gennem de etab lerede forbindelses-
arrangementer i Qatar og Bahrain.
Forsvarschefen opretholder til stadighed fuld kommando over danske styrker. Det betyder, at
ansvaret for administrative forhold m.v. vedrørende det afgivne personel vil forblive et natio-
nalt anliggende, ligesom der ikke med kommandodelegationen overdrages jurisdiktionskom-
petence over personellet til en amerikansk chef.