PDF udgave (340 KB) Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 15: "Ministeren bedes oplyse, hvilke civile tab regeringen anser for at være acceptable for at få Irak til at opfylde de krav, der stilles af koalitionen bag angrebskrigen mod Irak uden FN-mandat?" Svar: Der henvises til svar på spørgsmål nr. 9.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr.18 "Ministeren bedes oplyse, om regeringen på nogen måde har givetudtryk for accept af, at tyrki- ske tropper invaderer dele af det nordlige Irak i forbindelse med en krig mod Irak?" Svar: Regeringen er ikke bekendt med tyrkiske planer om at invadere det nordlige Irak i forbindelse med en militær aktion i Irak og har følgelig heller ikke udtrykt nogen form for accept af et så- dant hændelsesforløb. Regeringen tillægger det i den forbindelse afgørende vægt, at en lang række sikkerhedsrådsresolutioner, herunder senest resolution 1441 af 8. november 2002 har bekræftet det internationale samfunds pligt til at respektere og værne om Iraks territoriale inte- gritet.  
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr.19 "Ministeren bedes oplyse, hvilke interesser Tyrkiet ønsker at varetage gennem en evt. besættelse af kurdiske områder i det nordlige Irak, som denne har været forhandlet mellem USA og Tyrki- et?" Svar: Regeringen er som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 18 ikke bekendt med planer om, at tyrki- ske tropper vil invadere eller besætte det nordlige Irak i forbindelse med en militær aktion i Irak.  
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 36 : "Kan ministeren bekræfte, at USA ikke vil afvise brug af kernevåben i forbindelse med en krig mod Irak? " Svar: Regeringen er ikke bekendt med, at USA skulle have planer om at anvende kernevåben i for- bindelse med en multinational indsats i Irak.   Den danske regering støtter fortsat tiltag til støtte for nuklear nedrustning, ikke-spredning og våbenkontrol med henblik på at undgå anvendelse af kernevåben.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 37 : "Ministeren bedes oplyse, om det er dansk politik at støtte førstegangsbrug af kernevåben i en angrebskrig? " Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 36.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 14: "Ministeren bedes oplyse, hvilke vurderinger fra militære eksperter, der forligger forud for akti- onen med hensyn til muligheden for at opfylde succeskriterierne?" Svar: De militære planlæggeres vurdering af de militære  forhold foreligger ikke offentligt tilgængeligt.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 13: "Ministeren bedes oplyse, hvilke forhold regeringen anser for at være succeskriterier ved en militær aktion over for Irak?" Svar: Den multinationale indsats i Irak vil have til formål at gennemtvinge irakisk efterlevelse af lan- dets nedrustningsforpligtelser i henhold til kravene fra FN’s Sikkerhedsråd og med henblik på at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 1 : ”Hvor mange penge har regeringen afsat til humanitær bistand, herunder til bistand til flygtnin- ge i nærområderne og til repatriering af flygtninge i forbindelse med den aktuelle krise i Irak?” Svar: Regeringen har i tilfælde af en militær aktion til hensigt at afsætte op til 300 mio. kr. inden for det nærmeste års tid til afhjælpning af de umiddelbare humanitære behov, bistand til internt fordrevne i Irak og flygtninge i nærområderne samt til genopbygningen af landet.  
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr.  5: "Hvor længe ønsker regeringen, at det mandat, som er indeholdt i B 118 skal vare?" Svar: I overensstemmelse med sædvanlig praksis indhenter regeringen Folketingets samtykke til ud- sendelse i en tidsubestemt periode.   De danske militære bidrag planlægges fore løbig udsendt i op til seks måneder.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 16: "Ministeren bedes oversende en oversigt over centrale bemærkninger (i dansk oversættelse), som er fremkommet fra militæreksperter om en aktion mod Irak?" Svar: I den omfattende debat om en multinational indsats i Irak er der fremkommet et betydeligt an- tal udtalelser, herunder fra militære eksperter. Udenrigsministeriet er ikke i besiddelse af en oversigt over disse udtalelser.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 17: "Ministeren bedes oplyse, hvilke civile tab regeringen forudser ved aktionen?" Svar: Der henvises til svar på spørgsmål nr. 9.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 29: ”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at undgå, at Israel iværksætter en offensiv mod palæ- stinenserne i ly af krigen mod Irak?”   Svar: Danmark og EU har løbende og ikke mindst i forbindelse med de seneste israelske militære indrykninger på Vestbredden og i Gaza stærkt understreget over for Israel, at de israelske sik- kerhedsstyrkers fremfærd er uacceptabel og alene bidrager til at øge voldsspiralen. Det er endvidere regeringens håb, at præsident Bush’s beslutning den 14. ds. om at fremsende   Mellemøsten Kvartettens køreplan for etablering en palæstinensisk stat til parterne vil kunne bidrage til at lægge en dæmper på volden og bane vej for snarlig implementering af planen, der bl.a. forudser genoptagelse af det israelsk-palæstinensiske sikkerhedssamarbejde, israelsk tilba- getrækning fra de palæstinensiske selvstyreområder samt stop for israelske bosættelsesaktivite- ter.  
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 34: "Vil ministeren begrunde, hvorfor det kun er Irak, som skal angribes militært med begrundelse i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, når der eksisterer lagre i Israel og Syrien? " Svar: FN’s Sikkerhedsråd har gennem de seneste 12 år vedtaget en længere række resolutioner, der specifikt har pålagt Irak at leve op til en række krav vedrørende brug, udvikling og tilintetgørel- se af kemiske, biologisk og nukleare masseødelæggelsesvåben. Sikkerhedsrådet har ikke vedtaget resolutioner med tilsvarende specifikke krav til andre lande i regionen.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 53 : " Hvilke andre arabiske lande besidder efter regeringens opfattelse kapaciteten til at producere giftgas og andre masseødelæggelsesvåben?" Svar: Alle arabiske stater har undertegnet ikke-spredningstraktaten (NPT) som ikke atommagter. Egypten, Libanon, Libyen og Syrien har hverken undertegnet eller ratificeret konventionen om kemiske våben (CWC). Egypten, Sudan og Marokko har ikke ratificeret konventionen om bio- logiske våben (BTWC).  
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr.30: ”Ministeren bedes oplyse, hvilke aktuelt skred i indholdet af Folkeretten, der har bevirket, at Udenrigsministeren den 5. februar kunne mene, at en ny beslutning i FN var nødvendig for at sikre et mandat og ”forankring” i FN for en væbnet aktion mod Irak, mens regeringen i dag mener, at Folkeretten er overholdt i en grad, så kravet om FN-mandat ved væbnede aktioner er på plads i den nuværende situation?” Svar: Regeringen er ikke bekendt med, at der aktuelt skulle være sket et skred i folkeretten, således som det antydes i spørgsmålet. Regeringen har gennem hele forløbet lagt vægt på, at en militær aktion mod Irak skal være forankret i FN. Det er fortsat regeringens opfattelse. Regeringen har på intet tidspunkt sat lighedstegn mellem FN forankring og en ny resolution fra Sikkerhedsrå- det.   FN’s Sikkerhedsråds resolution 1441, stiller ikke krav om en ny beslutning  i Sikkerhedsrådet. Det fremgår af resolutionens § 12, der har følgende ordlyd: ” Decides to convene immediately upon receipt of a report in accordance with paragraphs 4 or 11 above, in order to consider the situation and the need for full compliance with all of the relevant Council resolutions in order to secure international peace and security”.   Dette ordvalg er helt bevidst og understreger, at der alene forudsættes en drøftelse i Sikkerheds- rådet, hvilket Sikkerhedsrådet harhaft lejlighed til flere gange. Såfremt der skulle en ny beslut- ning til, skulle det have været præciseret i resolutionen ved at anvende udtrykket ”decision”. Sikkerhedsrådets tidligere resolutioner, heriblandt resolution 678, står stadig ved magt, og vil kunne aktiveres uden en ny resolution,  hvis Irak ikke opfylder betingelserne for våbenstilstan- den i 1991, der er fastlagt i resolution 687.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål 31: ”Ministeren bedes bekræfte, som det fremgår af Weekendavisen den 21. februar, at regeringen tidligere har sagt til USA, at en dansk tilslutning til en væbnet aktion mod Irak er betinget af en FN-beslutning, samt at der på daværende tidspunkt ifølge ministerens egne udtalelser, ikke fo- relå en beslutning?” Svar: Min udtalelse, der er refereret i Weekendavisen den 21. februar 2003, vedrørte spørgsmålet om, hvad der ligger i begrebet ”FN-sporet”. Jeg sagde bl.a. ”at følge FN-sporet er at følge en be- slutning,  der træffes i FN”. Det er det, som regeringen gør ved nu at medvirke til at gennemfø- re de beslutninger, som FN’s Sikkerhedsråd har truffet med vedtagelsen af resolution 1441 og tidligere resolutioner.   Regeringen har på intet tidspunkt sat lighedstegn mellem FN-sporet eller FN forankring og en ny resolution fra Sikkerhedsrådet. Regeringen har ikke lagt skjul på, at en ny sikkerhedsrådsre- solution kunne være politisk ønskelig, selvom den ikke kan anses for juridisk påkrævet. Det har regeringen sagt mange gange – også til USA. En ny resolution ville have forøget det politiske pres mod Irak, men det blokeredes af Frankrigs trusler om at ville nedlægge veto.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål 32: ”Vil ministeren i forlængelse af foregående spørgsmål redegøre for, hvilke begivenheder, der har fået den danske regering til først at kræve en FN-beslutning før et dansk engagement i en krig mod Irak kunne komme på tale, for dernæst at lade kravet om en FN-beslutning falde?” Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 30 og 31.  
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål 39: Vil ministeren oplyse, hvorledes Den Internationale Straffedomstol kan blive relevant i forbin- delse med en kommende krig mod Irak, herunder hvad angår overgreb fra koalitionens styr- ker?” Svar: Statutten for den Internationale Straffedomstol (ICC) trådte i kraft den 1. juli 2002. Straffe- domstolen har kompetence til at pådømme de alvorligste internationale forbrydelser, det vil sige folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Endvidere nævnes ag- gression (angrebskrig) som en forbrydelse i statuttens artikel 5, men det præciseres samtidig, at ICC ikke har jurisdiktion i forhold til denne forbrydelse, før der er opnået enighed om en be- stemmelse, der definerer aggression og angiver de betingelser, under hvilken ICC skal udøve jurisdiktion med hensyn til denne forbrydelse. På basis af det stedfundne arbejde hermed, skønnes det at have lange udsigter, før en sådan enighed vil kunne opnås. Det betyder, at ICC indtil videre ikke er kompetent til at retsforfølge personer for at have begået forbrydelsen ag- gression. I statutten er indbygget en række tærskler, som forudsætter, at  de begåede forbrydelser er om- fattende og systematiske.   Straffedomstolen har kun kompetence, hvis den person, der har begået en forbrydelse, er stats- borger i en ICC-deltagerstat, eller hvis forbrydelsen er begået i en ICC-deltagerstat eller en stat, som i det konkrete tilfælde har accepteret domstolens jurisdiktion.   Irak har ikke tilsluttet sig ICC-statutten. I relation til eventuelle krigsforbrydelser (eller andre forbrydelser under domstolens kompetence), der måtte blive begået under en væbnet konflikt på irakisk territorium, vil Straffedomstolens kompetence derfor som udgangspunkt være be- grænset til forbrydelser begået af personer, der er statsborgere i et land, der har tilsluttet sig ICC-statutten.   Statutten indeholder et komplementaritetsprincip, der betyder, at domstolens kompetence er subsidiær i forhold til nationale retssystemer. Statutten begrænser domstolens jurisdiktions- kompetence til sager mod personer, der ikke effektivt retsforfølges ved en national domstol. Domstolen har således kun kompetence i situationer, hvor nationale retssystemer er uvillige til at retsforfølge behørigt, eller hvor national retsforfølgning må anses for ineffektiv.     Det betyder, at for eksempel irakiske eller amerikanske statsborgere som udgangspunkt ikke vil kunne retsforfølges ved Den Internationale Straffedomstol, men må retsforfølges ved nationale domstole. I relation til danske statsborgere betyder dette, at det kun er i teorien, at Danmark kan komme i en situation, hvor danske myndigheder ville være forpligtet til at overføre en dansk statsborger til retsforfølgning ved Straffedomstolen. Befinder den pågældende danske
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) statsborger sig i dansk varetægt kan retsforfølgning ske ved danske domstole. Overførsel til Den Internationale Straffedomstol vil i en sådan situation i praksis ikke komme på tale. Der gælder det samme for personer, der er statsborgere i andre lande, der deltager i Domstolens statut.   Danske soldater, der deltager i internationale militære operationer er under alle omstændigheder forpligtet til at overholde den humanitære folkeret (krigens love). Krigens love fastlægger bl.a., hvad der i en væbnet konflikt er tilladt, og hvad der f.eks. er en krigsforbrydelse.   Danmarks generelle politik, hvorefter enhver, der begår folkedrab, andre forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, skal retsforfølges, gælder naturligvis også i den helt hy- potetiske situation, at forbrydelsen måtte blive begået eller beordret af en dansk statsborger, herunder et dansk regeringsmedlem. Det kan i teorien ikke udelukkes, at vedkommende vil kunne retsforfølges ved Den Internationale Straffedomstol, men i praksis vil dette ikke komme på tale, da en eventuel sag vil blive pådømt ved danske domstole. Selv i den usandsynlige situa- tion, hvor et dansk regeringsmedlem direkte beordrer danske styrker til at begå forbrydelser underlagt ICC’s jurisdiktion, må risikoen for retsforfølgning ved denne domstol altså i praksis anses for udelukket.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål 40: ”Vil ministeren oplyse, om der har været drøftelser i koalitionen af Den Internationale Straffe- domstols kompetence under og efter krigen i Irak, samt om der i denne forbindelse er indgået nogen form for aftale?” Svar: Spørgsmålet om Den Internationale Straffedomstols kompetence under og efter krigen har ikke været genstand for drøftelser mellem Danmark og andre stater, der deltager i den multinationa- le indsats i Irak. Der er således heller ikke indgået nogen form for aftale om dette spørgsmål. Det tilføjes, at regeringen i relation til Irak under ingen omstændigheder har til hensigt indgå at en aftale, der på nogen måde indskrænker Den Internationale Straffedomstols kompetence.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr.48 : ”Vil ministeren oplyse, hvad det betyder, når resolution 1441, bl.a. ifølge regeringens eget notat om mandatspørgsmålet, ”suspenderer” tidligere resolutioner i Sikkerhedsrådet om Irak?” Svar: Idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål 30 bemærkes, at Resolution 1441 alene suspende- rer bemyndigelsen til magtanvendelse i resolution 678 m.fl., så længe Irak fuldt ud efterlever Sikkerhedsrådets krav og betingelser. I øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 30.  
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål 35: ”Ministeren bedes oplyse, hvor mange resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd, der indeholder på- læg til et enkelt land eller en gruppe af lande om afståelse fra eller gennemførelse af konkrete handlinger, der skønnes uopfyldt?” Svar: Det er alene Sikkerhedsrådsresolutioner, der er vedtaget i henhold til FN-pagtens kap. VII, der kan indeholde pålæg af den nævnte karakter. Udenrigsministeriet er ikke i besiddelse af eller bekendt med, om der findes en oversigt over sådanne resolutioner.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 47: ”Hvilke gældende FN-resolutioner vil efter regeringens opfattelse kunne give anledning til mili- tær aktion uden Sikkerhedsrådets inddragelse?” Svar: Det bemærkes, at alene resolutioner vedtaget i henhold til FN-pagtens kap. VII kan danne basis for militær aktion. En besvarelse af spørgsmålet beror i øvrigt på en konkret vurdering af de(n) pågældende resolution(er) og de foreliggende omstændigheder. Regeringen er ikke bekendt med, at der skulle foreligge sådanne resolutioner.
Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  19. marts 2003 (B 118 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr.22: Vil ministeren rette henvendelse til de øvrige lande i koalitionen bag den  USA-ledede angrebs- krig uden FN-mandat mod Irak, såfremt den tidligere irakiske hærchef al-Khazraji på nogen måde viser sig at spille en rolle i krigen, og kræve af disse, at de medvirker til at udlevere ham til Danmark? Svar: Politiet har efterlyst den tidligere irakiske hærchef gennem de sædvanlige kanaler. Statsadvoka- ten for særlige internationale straffesager har tilkendegivet, at hvis hærchefen har ophold i ud- landet, vil det være muligt at begære ham  udleveret til retsforfølgning i Danmark.