Besvarelse på bilag 36

Forsvarsudvalget
(B 118 - bilag 24)
(Offentligt)

             Folketingets Forsvarsudvalg

       Christiansborg, den 20. marts 2003

               Udvalget udbeder sig - i 70 eksemplarer - ministerens
       besvarelse af følgende spørgsmål:

       Ad
       B 118 Forslag til folketingsbeslutning om dansk militærdeltagelse i en multinational indsats i Irak. Af udenrigsministeren

140.   Ministeren bedes oversende Hans Blix' indlæg i Sikkerhedsrådet den 19. marts 2003 samt den efterfølgende debat.

141.   I hvilket omfang vurderer ministeren, at det danske mili- tære bidrag vil være afgørende for krigens udfald?

142.   Er det udtryk for en aktivistisk udenrigspolitik, at det danske militære bidrag er så forholdsvist beskedent i forhold til, hvad f.eks. England bidrager med?

143.   Er ministeren enig i, at hvis Danmark skulle bidrage militært på linje med, hvad England bidrager med, ville det danske militære bidrag skulle være i størrelsesordenen 4-5.000 mand?

144.   Hvis Folketingets flertal mener, at et dansk militært bidrag til krigen i Irak er afgørende, hvorfor udvider ministeren så ikke bidraget til også at omfatte jægersoldater og Frømandskorps?

145.   I forlængelse af besvarelsen af spm. 133: Har regeringen genovervejet at udsende jægersoldater eller Frømands- korpset, når det afgørende er, at danske soldater udsendes på baggrund af en beslutning truffet af et flertal i Folketinget?

146.   I forlængelse af spm. 65: Hvilke typer af efterretninger forventer ministeren, den danske ubåd vil kunne levere, som USA ikke råder over i forvejen?

147.   Er de typer af efterretninger som nævt i spørgsmål 146 af afgørende betydning for gennemførelsen af den militære aktion?

148.   I forlængelse af spm. 67: Har ministeren overvejet at udsende et større lægehold?

149.   Har Ministeren overvejet at udsende felthospitalet?

150.   I forlængelse af svaret på spm. 70: Hvad betyder "fortrinsvis"?

151.   Hvis man lægger til grund, at et flertal i FNs Sikker- hedsråd ønskede, at våbeninspektionerne skulle fortsætte, ændrer det så ministerens vurdering af det folkeretlige grundlag?

152.   Er ministeren enig i, at såfremt fortsat våbeninspektion ikke er udsigtsløst, suspenderer Sikkerhedsrådets resolu- tion 1441 fortsat resolutionerne 678 og 687?

153.   Er ministeren enig i, at vurderingen af, om våbeninspek- tørernes bestræbelser har været forgæves, er en politisk vurdering?

154.   Hvordan kan ministeren mene, at spørgsmål 75 ikke er aktuelt i den foreliggende situation, når ministerens vurdering af det folkeretlige grundlag hviler på en politisk vurdering af, at våbeninspektørernes arbejde har været forgæves og er udsigtsløst?

155.   Skal ministerens svar på spm. 75 forstås således, at det ikke længere er aktuelt at diskutere folkeretten i forbindelse med det danske militære bidrag?

156.   Finder ministeren ikke ved nærmere overvejelse, at ministerens svar på spm. 75 er arrogant?

                                     P.u.v.

Helge Adam Møller,
formand.

       Til
            udenrigsministeren og forsvarsministeren (Løbenr. 14302)