Besvarelse på bilag 36

Forsvarsudvalget
(B 118 - bilag 27)
(Offentligt)

             Folketingets Forsvarsudvalg

       Christiansborg, den 20. marts 2003

               Udvalget udbeder sig - i 70 eksemplarer - ministerens
       besvarelse af følgende spørgsmål:

       Ad
       B 118 Forslag til folketingsbeslutning om dansk militærdeltagelse i en multinational indsats i Irak. Af udenrigsministeren

158.   Ministeren bedes oversende en opdateret opgørelse over hvilke lande, som bidrager med militære styrker til krigen mod Irak, og hvad præcist hvert enkelt land bidrager med.

159.   Ministeren bedes redegøre for det samlede omfang af de ekstraordinære midler til nødhjælp og genopbygning i forbindelse med Irak-krigen samt præcisere, hvor og hvad de tages fra.

160.   Ministeren bedes fremlægge dokumentationen for statsministerens oplysning om, at Saddam Hussein støtter og/eller giver husly til terrorister.

161.   Ministeren bedes uddybe, hvad en "elektromagnetisk bombe" er, og hvordan den rent teknisk fungere.

162.   Ministeren bedes oplyse, om der eksisterer regler for, hvordan lande erklærer krig samt oplyse, fra hvornår Danmark befinder sig i krig med Irak.

163.   Ministeren bedes oplyse, hvilke rettigheder og hvilke pligter det giver Irak, når Danmark har erklæret krig mod Irak.

164.   Ministeren bedes oplyse, om han har modtaget en garanti fra USA om, at alle irakiske soldater behandles som krigsfanger.

165.   Ministeren bedes oplyse, om ministeren vil tage initiativ til, at der gives kompensation til de uskyldige civile irakere, som lemlæstes eller mister en forsørger (f.eks. svarende til den erstatning, som er givet til ofrene for terrorangrebne i USA den 11. september 2001).

166.   Ministeren bedes oversende nogle af de forskellige overslag (bl.a. fra den amerikanske kongres) om, hvad en Irak-krig vil koste.

167.   Hvad kan ministeren oplyse om den forsvundne irakiske hærchef fra Sorø og hans rolle i den igangværende krig mod Irak?

                                     P.u.v.

Helge Adam Møller,
formand.

       Til
            forsvarsministeren og udenrigsministeren (Løbenr. 14311)