Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Forsvarsudvalget
(B 118 - bilag 38)
(Offentligt)

 

 

Folketingets Forsvarsudvalg

Folketinget

Christiansborg

 

Bilag

Journalnummer

Kontor

i 70 ex.

105.I.80

N.SP

21. marts 2003

 

 

 

 

Vedlagt i 70 eksemplarer fremsendes besvarelse af spørgsmål nr. 180 –181 (B 118 - bilag 37).

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 180:

 

"Kan ministeren bekræfte, at regeringen ikke tillægger det folkeretlig betydning, om våbeninspektørernes arbejde var udsigtsløst eller havde udsigt til at give fremskridt?

 

Svar:

Nej. Der henvises i denne forbindelse til de tidligere besvarelser af spørgsmål nr. 155 og 177 samt til Udenrigsministeriets notat af 17. marts 2003.

 

Spørgsmål nr. 181:

 

"Kan ministeren bekræfte, at det er regeringens opfattelse, at det var folkeretligt tilstrækkeligt for at aktivere Sikkerhedsrådsresolutionerne nr. 678 og 687, at der skete en drøftelse i Sikkerhedsrådet?"

 

Svar:

Idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 177, er det regeringens opfattelse, at den midlertidige suspension ved resolution 1441 af de forudgående resolutioner må anses for ophørt, når det kan konstateres, at Sikkerhedsrådets overvejelser ("considerations") under resolution 1441 er brudt sammen – uanset hvem der kan siges at være årsag hertil. Det faktiske sammenbrud i Rådets overvejelser, herunder den manglende udsigt til, at inspektørernes arbejde kunne føre til en fredelig afvæbning af Irak, udgør således grundlaget for regeringens opfattelse af, at den sidste mulighed for Irak til at opfylde sine nedrustningsforpligtelser som indeholdt i resolution 1441, jf. resolution 687, hermed er udtømt. Retsgrundlaget for afvæbningen af Irak må herefter på ny baseres på resolutionerne 678 og 687, som opdateret og præciseret i resolution 1441.

Det er herved forudsat, at overvejelserne ("considerations") i Sikkerhedsrådet har haft karakter af reelle drøftelser i god tro. Regeringen har ikke anledning til at betvivle, at dette har været tilfældet. Suspensionen anses for ophørt, når der rent faktisk konstateres et sammenbrud i Rådets overvejelser, fordi våbeninspektørernes arbejde må anses for udsigtsløst. I den situation udgør de tidligere resolutioner retsgrundlaget for magtanvendelse. Der skal – som det jo også er sket - have fundet egentlige overvejelser sted i Sikkerhedsrådet.