Besvarelse på bilag 22

Forsvarsudvalget
(B 118 - bilag 8)
(Offentligt)

             Folketingets Forsvarsudvalg

       Christiansborg, den 19. marts 2003

               Udvalget udbeder sig - i 70 eksemplarer - ministerens
       besvarelse af følgende spørgsmål:

       Ad
       B 118 Forslag til folketingsbeslutning om dansk militærdeltagelse i en multinational indsats i Irak. Af udenrigsministeren

45.    Kan ministeren bekræfte, at FN's Sikkerhedsråd har eneret på fortolkning af Sikkerhedsrådets resolutioner, og kan ministeren bekræfte, at Sikkerhedsrådet ikke aktuelt er enig i, at der foreligger et mandat til en krig mod Irak?

46.    Regeringen bedes uddybe, hvordan der kan udledes et mandat til den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat mod Irak af resolution 678, der alene tog sigte på problemet med Iraks besættelse af Kuwait?

47.    Hvilke gældende FN-resolutioner vil efter regeringens opfattelse kunne give anledning til militær aktion uden Sikkerhedsrådets inddragelse?

48.    Vil ministeren oplyse, hvad det betyder, når resolution 1441, bl.a. ifølge regeringens eget notat om mandatspørgsmålet, "suspenderer" tidligere resolutioner i Sikkerhedsrådet om Irak?

49.    Regeringen bedes indhente skriftligt responsum fra uaf- hængige folkeretseksperter om det folkeretlige grundlag for en militær aktion mod Irak.

50.    Ministeren bedes redegøre for, hvordan medlemmerne i FN's Sikkerhedsråd stiller sig til den USA-ledede angrebskrig mod Irak uden FN-mandat.

51.    Hvilke konsekvenser for dansk-arabiske relationer forestiller regeringen sig, en dansk deltagelse i den USA-ledede angrebskrig mod Irak uden FN-mandat kan få?

52.    Udvalget udbeder sig kopi af kommentarer fra andre arabiske lande til den forestående USA-ledede angrebskrig mod Irak uden FN-mandat, herunder Den Arabiske Liga i dansk oversættelse.

53.    Hvilke andre arabiske lande besidder efter regeringens opfattelse kapaciteten til at producere giftgas og andre masseødelæggelsesvåben?

                                     P.u.v.

Helge Adam Møller,
formand.

       Til
            udenrigsministeren og forsvarsministeren
            Kopi til Ombudsmanden (Løbenr. 14239)