Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Kulturudvalget
(L 19 - bilag 35)
(Offentligt)

Folketingets Kulturudvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 K�benhavn K

 

 

 

 

 

 

P� baggrund af 1. behandlingen af forslag til lov om �ndring af ophavsretsloven (L 19) fremsendes hermed til Kulturudvalgets orientering i 2 eksemplarer et notat om beskyttelse af tekniske foranstaltninger.

 

 

Brian Mikkelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NOTAT 29. oktober 2002

 

 

Beskyttelsen af tekniske foranstaltninger

I det lovforslag om �ndring af ophavsretsloven (L 19), som er blevet fremsat den 2. oktober 2002, er der bl.a. stillet forslag om gennemf�relse af en ny retlig beskyttelse af tekniske foranstaltninger. Forslaget har til form�l at gennemf�re art. 6 i EU-direktivet om ophavsret i informationssamfundet – det s�kaldte infosoc-direktiv. I dette notat beskrives baggrunden for reglerne samt reglernes praktiske virkning.

 

1. Hvad er tekniske foranstaltninger?

Tekniske foranstaltninger kan kort beskrives som nogle tekniske metoder, der kan anvendes af rettighedshaverne for at forhindre uautoriseret brug af deres v�rker og andre frembringelser m.v. Det drejer sig navnlig om kopisp�rringer, der inds�ttes som en kode eller kryptering i et digitalt produkt, fx en cd eller dvd, med henblik p� at sikre, at der ikke kan fremstilles kopier overhovedet, eller at der kun kan fremstilles et begr�nset antal kopier.

Eksempelvis har pladeselskabet EMI for nylig oplyst, at selskabet agter at indbygge kopisikringer i fremtidige udgivelser p� musik-cd. Den p�g�ldende kopisikring forhindrer, at der kan fremstilles en digital kopi, men forhindrer ikke forbrugeren i at fremstille en analog kopi eller i at foretage afspilning p� almindelige cd-afspillere eller p� computere.

Kopisp�rringer er ikke begr�nset til fysiske medier, men kan ogs� anvendes i forbindelse med ophavsretligt beskyttet materiale, der stilles til r�dighed via internettet.

 

2. Baggrunden

Tekniske foranstaltninger kan betragtes som rettighedshavernes svar p� de udfordringer, som den digitale udvikling medf�rer. Det er et faktum, at den digitale teknologi har betydet, at det er blevet lettere og hurtigere at fremstille kopier af beskyttede v�rker uden m�rkbare kvalitetstab. For at beskytte sig mod, at deres rettigheder og dermed deres indtjeningsmuligheder udhules, har mange rettighedshavere besluttet sig for at tage diverse tekniske foranstaltninge r i brug. Anvendelsen af s�danne kopisp�rringer m.v. er endnu ikke s�rlig udbredt, men det m� forventes, at der i l�bet af de kommende �r sker en markant udvikling i retning af �get anvendelse af kopisp�rringer og andre tekniske foranstaltninger.

For at underst�tte anvendelsen af tekniske foranstaltninger blev der p� internationalt plan inden for FN-organisationen WIPO i 1996 vedtaget to traktater om beskyttelse af ophavsm�nd, ud�vende kunstnere og pladeproducenter i den digitale tidsalder. Disse to s�kaldte internet-traktater (WCT og WPPT) indeholder bl.a. bestemmelser, som forpligter de kontraherende stater til at indf�re en passende retlig beskyttelse af tekniske foranstaltninger.

For at sikre en ensartet gennemf�relse af disse forpligtelser inden for EU, har EU-landene vedtaget bestemmelser om beskyttelse af tekniske foranstaltninger i infosoc-direktivet. Det betyder, at alle EU-lande har pligt til at indf�re regler om beskyttelse af tekniske foranstaltninger p� det niveau, som direktivet foreskriver.

I USA blev der i 1998 ogs� indf�rt et omfattede og kompliceret regels�t til regulering af dette sp�rgsm�l ved "The Digital Millenium Copyright Act". Der er ikke identitet mellem reglerne i den amerikanske lov og bestemmelserne i infosoc-direktivet. Praksis fra USA p� dette omr�de kan s�ledes ikke umiddelbart overf�res p� europ�iske forhold.

 

3. Hvad g�r beskyttelsen ud p�?

Infosoc-direktivet indeholder i art. 6 bestemmelser om retlig beskyttelse af tekniske foranstaltninger. Beskyttelsen kan opdeles i to dele:

  1. beskyttelse mod omg�else af en teknisk foranstaltning
  2. beskyttelse mod fremstilling af hj�lpemidler m.v.

Ved lovforslagets � 75 c foresl�s direktivets forpligtelser gennemf�rt i dansk ret.

3.1. Beskyttelse mod omg�else

Efter � 75 c, stk. 1 (direktivets art. 6, stk. 1), skal det v�re forbudt at foretage omg�else af effektive tekniske foranstaltninger.

Ikke alle effektive tekniske foranstaltninger beskyttes, men kun dem, som er anvendt til at forhindre eller begr�nse handlinger, som er omfattet af ophavsretten. Beskyttelsen g�lder heller ikke for tekniske foranstaltninger, der er anvendt i tilknytning til materiale, hvor beskyttelsestiden er udl�bet, dvs. s�kaldt frie v�rker ("public domain"). Se n�rmere nedenfor under afsnit 4.

Der har hidtil i dansk ret ikke v�ret regler, der forbyder omg�else af kopisp�rringer.

 

3.2. Beskyttelse mod fremstilling af hj�lpemidler m.v.

Det f�lger af lovforslagets � 75 c, stk. 2, at det er forbudt at foretage en r�kke forberedende handlinger, som kan bidrage til, at tekniske foranstaltninger omg�s. Det drejer sig om

af indretninger, produkter eller komponenter, der kan bruges til omg�else af effektive tekniske foranstaltninger. Disse indretninger m.v. kan fx v�re edb-programmer.

Disse handlinger er ikke tilladt, hvis

P� tilsvarende vis er tjenesteydelser omfattet af forbudet, hvis en af de ovenfor anf�rte betingelser er opfyldt. Eksempelvis vil det v�re forbudt at reklamere for, at man kan v�re behj�lpelig med at omg� en kopisp�rring.

Besiddelse af de n�vnte hj�lpemidler er tilladt, hvis det sker i et ikke-kommercielt �jemed, dvs. typisk til privat brug.

Beskyttelsen kan i en vis udstr�kning sammenlignes med beskyttelsen i radio- og fjernsynslovgivningen mod fremstilling, oms�tning og besiddelse af piratdekoderkort, som kan bruges til at f� adgang til kodede tv-udsendelser uden at betale for det. Disse regler kriminaliserer ogs� den private besiddelse af piratdekodere. Baggrunden for reglerne er, at udbredelsen af piratdekoderkort er �del�ggende for betalings-tv-stationernes �konomi, som er base ret p� indt�gter ved salg af lovlige dekoderkort.

P� samme m�de er det en trussel mod rettighedshavernes indtjening, hvis der fremstilles og distribueres anordninger, der har til form�l at omg� tekniske kopisp�rringer, s�ledes at der uden betaling til rettighedshaverne kan fremstilles store m�ngder af ulovlige eksemplarer af musik-cd’er og dvd-film m.v.

Der findes allerede i g�ldende dansk ophavsret en regel om forbud mod oms�tning af de her omhandlede hj�lpemidler. Reglen findes i ophavsretslovens � 78, hvorefter der er b�destraf for den, som fors�tligt eller groft uagtsomt oms�tter eller i kommercielt �jemed besidder midler, hvis eneste form�l er at lette ulovlig fjernelse eller omg�else af tekniske indretninger, som er anvendt for at beskytte edb-programmer eller andre v�rk er i digital form. Der er derfor ikke noget principielt nyt i forslaget til � 75 c, stk. 2, om end denne bestemmelse har en l�ngere r�kkevidde end den hidtidige bestemmelse i � 78.

 

4. Hvilke tekniske foranstaltninger er beskyttede?

Beskyttelsen g�lder kun for omg�else af tekniske foranstaltninger, som af rettighedshaverne er anvendt til at forhindre handlinger, som er ophavsretligt relevante. Det betyder, at det i praksis kun er ulovligt at omg� tekniske foranstaltninger, der er anvendt for at beskytte mod fx kopiering; omg�else med henblik p� offentlig fremf�relse spiller n�ppe nogen praktisk rolle. Der kan derved i stort set alle tilf�lde s�ttes lighedstegn me llem begrebet kopisp�rringer og tekniske foranstaltninger i ophavsretslovforslagets forstand.

I lovforslagets bem�rkninger til � 75 c, stk. 4, er der anf�rt f�lgende om sp�rgsm�let (side 36, 1. spalte):

"Derimod omfatter bestemmelsen efter Kulturministeriets opfattelse ikke tilf�lde, hvor personer foretager omg�else af en kode, som har til form�l at hindre eller besv�rligg�re den personlige tilegnelse af et v�rk, der er erhvervet ved k�b eller lign; dette g�lder fx den s�kaldte regionskodning af dvd’er."

Koder og lign., der hindrer den private afspilning af en dvd eller cd m.v. anses s�ledes ikke som en teknisk foranstaltning, som beskyttes efter direktivet eller efter de foresl�ede regler i ophavsretsloven.

Infosoc-direktivet indeholder endvidere en s�kaldt "playability clause" i betragtning nr. 48, hvor det bl.a. anf�res:

"Der b�r tilvejebringes en s�dan retlig beskyttelse af tekniske foranstaltninger, der effektivt begr�nser handlinger, som indehaverne af ophavsrettigheder, besl�gtede rettigheder eller sui generis-rettigheder i databaser ikke har givet tilladelse til, uden dog at forhindre det elektroniske udstyr i at fungere normalt eller den teknologiske udvikling heraf."[ministeriets understregning]

Det f�lger af denne passus i direktivets pr�ambel, at de tekniske foranstaltninger ikke m� v�re til hinder for den almindelige brug af elektronisk udstyr som fx computere samt cd- og dvd-afspillere. Med andre ord skal man som forbruger have mulighed for at afspille eller afvikle det v�rk, man har k�bt. Hvis afspilningen af v�rket kr�ver en form for omg�else af en teknisk foranstaltning (en kode eller lign.), rammes dette ikke af regl erne i lovforslaget.

De nye regler kriminaliserer alts� ikke afspilning eller afvikling af dvd’er, cd’er, netradiotjenester, computere eller andet. Hvis det er n�dvendigt for en privatperson at bryde en kode for at se en dvd-film eller for at lytte til en netradio, er og bliver dette lovligt. Det vil fortsat v�re tilladt at omformatere et v�rk eller bryde en kode med henblik p� at kunne afspille det p� den maskine eller med det software, man har til sin rå vil s�ledes fortsat v�re tilladt at benytte open source-software som fx Linux, selv om brugen m�tte foruds�tte omg�else af en kode.

Hvis fx en dvd indeholder to forskellige tekniske foranstaltninger, der dels hindrer afspilningen af filmen, dels hindrer, at der fremstilles digitale eksemplarer af filmen, vil det kun v�re lovligt at omg� den kode, der hindrer afspilningen.

Hvis dvd’en derimod indeholder én samlet kode, der hindrer s�vel afspilning som kopiering af filmen, finder Kulturministeriet, at det vil v�re i overensstemmelse med de foresl�ede regler, at man omg�r koden for at kunne afspille filmen. I denne situation m� rettighedshaverne b�re risikoen for, at der kan ske en uretm�ssig brug af deres beskyttede materiale, n�r en normal afspilning ikke er mulig. Det er s�ledes op til rett haverne at sikre, at kopisp�rringskoder i deres produkter holdes adskilte fra koder m.v., der forhindrer afspilning eller afvikling.

Det bem�rkes i �vrigt, at fremstilling, distribution osv. af open source-software som eksempelvis Linux ikke omfattes af forbudet i � 75 c, stk. 2, da denne software

 

 

 

5. S�rligt om open source-software

Det har v�ret anf�rt, at bestemmelserne om beskyttelse af tekniske foranstaltninger vil hindre brugen og udbredelsen af s�kaldt open source-software. Dette er ikke korrekt.

Open source-software, som fx Linux, betragtes som edb-programmer. Edb-programmer som s�danne er ikke omfattede af de nye regler, da den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer allerede er reguleret af et EU-direktiv fra 1991. I edb-programdirektivet findes der detaljerede regler om "reverse engineering" og dekompilering, der �bner mulighed for, at man som bruger kan unders�ge programmernes brugergr�nseflader. Reglerne har til form�l at � ge muligheden for, at forskellige edb-programmer kan "tale sammen".

Infosoc-direktivet og de forslag i L 19, der gennemf�rer direktivets bestemmelser om tekniske foranstaltninger, ber�rer ikke beskyttelsen af edb-programmer. Det fremg�r udtrykkeligt af forslaget til � 75 c, stk. 5. Det er derfor fortsat ikke forbudt at omg� kopisp�rringer, der har til form�l at beskytte edb-programmer mod kopiering.

I �vrigt henvises til afsnit 4 ovenfor.

 

6. S�rligt om dvd-regionskodning

Som anf�rt ovenfor i afsnit 4, indeb�rer reglerne i � 75 c ikke, at det bliver forbudt at afspille dvd-film, der er regionskodede. Det vil heller ikke fremover v�re ulovligt at modificere dvd-afspillere p� en s�dan m�de, at de fx vil kunne afspille dvd’er fra region 1.

P� denne baggrund kan lovforslaget p� ingen m�de tages til indt�gt for at underst�tte regionskodning af dvd’er. Tv�rtimod pr�ciseres det i lovforslaget, at regionskoderne ikke nyder juridisk beskyttelse i Danmark, og at de frit kan brydes.

 

 

7. S�rligt om kryptologi

Der har v�ret rejst sp�rgsm�l om forholdet mellem reglerne om beskyttelse mod omg�else m.v. af effektive tekniske foranstaltninger og forskning i kryptering (kryptologi).

F�lgende er fastsl�et i direktivets betragtning nr. 48 ang�ende beskyttelse af tekniske foranstaltninger:

"Denne beskyttelse m� ikke v�re til hinder for forskningen inden for kryptering."

I lovforslagets bem�rkninger til � 75 c, stk. 2, (side 35, 1. spalte) er det i overensstemmelse hermed anf�rt, at "beskyttelsen ikke [er] til hinder for forskning inden for kryptering."

P� den baggrund kan det l�gges til grund, at det fortsat som led i forskning inden for kryptering vil v�re tilladt at foretage omg�else af effektive tekniske foranstaltninger, ligesom det vil v�re tilladt som led i forskningen at fremstille produkter, anordninger og lign., der kan muligg�re en s�dan omg�else. Det er i den forbindelse tilladt p� forskningsinstitutioner at undervise i kryptologi og at offentligg�re og publicere d e forskningsresultater, som opn�s, uden at komme i strid med forslaget til � 75 c.

 

8. S�rligt om forholdet til undtagelser

Et vigtigt sp�rgsm�l er, hvorledes forholdet mellem tekniske foranstaltninger og undtagelsesbestemmelser i ophavsretsloven skal reguleres. I ophavsretslovens kap. 2 findes der en r�kke undtagelsesbestemmelser, der giver mulighed for, at v�rker kan udnyttes til bestemte form�l, uden der skal indhentes samtykke fra rettighedshaverne. Det drejer sig bl.a. om undtagelser til fordel for syns- og h�rehandicappede, undervisningsinstitutioner, biblioteker m.v . I princippet vil anvendelsen af fx kopisp�rringer kunne f� den konsekvens, at disse undtagelser ikke kan udnyttes i overensstemmelse med form�let.

Samspillet mellem teknisk foranstaltninger og ophavsretlige undtagelsesbestemmelser er n�rmere reguleret i direktivets art. 6, stk. 4, som foresl�s gennemf�rt i lovforslagets � 75 d. Denne regulering sikrer en afbalanceret l�sning, s�ledes at reglerne om kopisp�rringer ikke ensidigt tjener rettighedshavernes interesser, men skal respektere de samfundsm�ssigt relevante undtagelser til fordel for brugerne.

Det f�lger heraf, at rettighedshaverne som udgangspunkt frivilligt skal sikre, at de brugergrupper, der er omfattet af de undtagelsesbestemmelser, som udtrykkeligt er angivet i � 75 d, stk. 1, kan drage fordel af undtagelserne. Det drejer sig navnlig om de undtagelser i ophavsretsloven, som vedr�rer biblioteker, syns- og h�rehandicappede og undervisningsomr�det. Kan der ikke opn�s enighed mellem parterne, kan sp�rgsm�let indbringes for det und er Kulturministeriet nedsatte Ophavsretslicensn�vn. N�vnet kan efter en konkret pr�velse p�l�gge rettighedshaverne at stille deres v�rker til r�dighed for bestemte brugere eller brugergrupper eller at udlevere koder, dekrypteringsn�gler osv., s�ledes at brugerne f�r mulighed for at udnytte de undtagelsesbestemmelser, der er angivet i � 75 d.

Det f�lger af infosoc-direktivet, at brugerne ikke selv m� foretage omg�else af en kopisp�rring, uanset at form�let er at anvende en undtagelsesbestemmelse. I lovforslagets � 75 d, stk. 1, er det dog bestemt, at hvis en rettighedshaver ikke frivilligt f�lger et p�l�g fra Ophavsretslicensn�vnet, m� brugeren selv foretage omg�else. Det forventes, at rettighedshaverne og brugerorganisationerne indg�r generalaftaler til afklaring af disse sp�rgsm�l.

N�r det g�lder digital kopiering til privat brug, er der givet andre regler. Her f�lger det af direktivets betragtning nr. 52, at rettighedshaverne opfordres til at indrette de tekniske foranstaltninger p� en s�dan m�de, at brugeren kan fremstille kopier til privat eller personlig brug i overensstemmelse med reglerne herom i national lovgivning. I mods�tning til, hvad der g�lder for de ovenfor n�vnte undtagelsesbestemmelser har medlem sstaterne imidlertid ikke en pligt til at sikre, at der kan foretages lovlig digital kopiering til personlig brug. Der er med andre ord valgfrihed.

I lovforslagets � 75 d er der i overensstemmelse med direktivet ikke stillet forslag om, at borgerne skal kunne g� til en uafh�ngig instans med krav om, at rettighedshaverne p�l�gges at udlevere fx cd’er uden kopisikring med henblik p� fremstilling af digitale kopier til personlig brug. I bem�rkningerne til lovforslaget anf�res f�lgende (side 37, 2. spalte f.):

"Kulturministeriet har overvejet, om Ophavsretslicensn�vnet ogs� for s� vidt ang�r undtagelsen i lovens � 12 om kopiering til privat brug skulle till�gges kompetence til at give rettighedshaverne et p�l�g om at stille deres v�rker og andre frembringelser m.v. til r�dighed for privatpersoner. Det forventes, at rettighedshaverne i fremtiden i vid udstr�kning vil g�re brug af tekniske beskyttelsesforanstaltninger til at beskytte deres v�rker og frembringelser mod uautoriseret kopiering m.v. Form�let med infosoc-direktivets art. 6 er at tilskynde rettighedshaverne til at anvende tekniske l�sninger, som kan d�mme op for kopieringen af digitale v�rker. Dette form�l vil efter Kulturministeriets opfattelse ikke blive opfyldt, hvis rettighedshaverne generelt kan blive p�lagt at fjerne kopisp�rringer fra deres v�rker. Muligheden for, at rettighedshaverne kan blive på ;lagt at stille eksemplarer af v�rker og frembringelser i digital form til r�dighed for enhver privatperson, som �nsker at fremstille en digital kopi til sig selv, ville underminere markedet samt forhindre kontrol med den ulovlige digitale kopiering. Muligheden for en tvangsm�ssig l�sning ville samtidig virke som en h�msko for udbredelsen af anvendelsen af tekniske foranstaltninger. P� denne baggrund finder Kulturministeriet, at der er afg�rende hensyn, som taler imod et forslag af denne art.

I betragtning af karakteren af de nye regler om tekniske foranstaltninger m.v. vil ministeriet n�je f�lge udviklingen p� omr�det, s�ledes at bestemmelserne tages op til revurdering i fremtiden."

Ved en �ndring af ophavsretsloven i 2001 blev der �bnet mulighed for, at man som privatperson kan fremstille en digital kopi til personlig brug inden for husstanden. Dermed blev rettighedshavernes juridiske beskyttelse p� dette omr�de forringet. N�r rettighedshaverne nu ad teknisk vej kan kontrollere kopieringen, forekommer det hensigtsm�ssigt og naturligt at st�tte det ved at give en juridisk beskyttelse af den tekniske beskyttelse.

Juridisk beskyttelse af kopisp�rringer og lign. har desuden betydning for sp�rgsm�let om betaling af vederlag for blanke cd-skiver og andre blanke medier. I dag opkr�ver Copy-Dan vederlag for blanke medier, herunder uindspillede cd’er, med hjemmel i ophavsretsloven. Begrundelsen for vederlagsordningen er, at rettighedshaverne b�r ydes en vis kompensation for den kopiering, der lovligt finder sted til privat eller personlig brug. Hvis udviklingen g&ari retning af, at rettighedshaverne ved hj�lp af kopisp�rringer og lign. vil kunne kontrollere kopieringen til privat eller personlig brug, taler dette for en afvikling af denne s�kaldte cd-afgift. Jo st�rre udbredelse af kopisikrede cd’er og dvd’er, desto mindre behov er der for kompensation via blankb�ndsordningen til rettighedshaverne.

Disse betragtninger underst�ttes af infosoc-direktivet, hvor det i undtagelsesbestemmelsen om kopiering til privat brug (art. 5, stk. 2, litra b) er anf�rt, at rettighedshaverne skal have en kompensation (som det er tilf�ldet i dag i Danmark), men at der i den forbindelse skal tages hensyn til anvendelse eller ikke-anvendelse af de tekniske foranstaltninger.

Fordelen ved kopisp�rringer og lign. i forhold til en generel kompensationsordning er, at rettighedshaverne p� individuel basis vil kunne indg� licensaftaler med de enkelte brugere om kopieringens omfang. Dette kan kaldes den rene ophavsretsordning baseret p� eneretten; det er den p�g�ldende bruger, der betaler til den p�g�ldende rettighedshaver. N�r det g�lder vederlagsordningen for kopiering til privat brug, er det derimod ikke n�dvendigvis alle brugere, der betaler afgiften, som kopierer beskyttede v�rker, og det er ikke n�dvendigvis de rettighedshavere, hvis musik og film m.v. er blevet kopieret, som modtager kompensation fra Copy-Dan.

Forbrugerr�det har i en artikel i Computerworld online den 25. oktober 2002 udtalt, at man foretr�kker kopisikring af cd’er frem for afgifter p� blanke cd’er, hardware og lign.

Det bem�rkes i den forbindelse, at Forbrugerr�det har udtalt, at der b�r ske en tydelig m�rkning af de cd’er, der markedsf�res med kopisikring. Dette synspunkt har opn�et tilslutning fra pladeselskabernes organisation, IFPI. EMI’s kommende kopisikring af cd’er vil da ogs� angiveligt indehol

de en s�dan klar m�rkning, s�ledes at forbrugerne er klar over, om – og i givet fald i hvilket omfang – en cd indeholder en kopisp�rring.

P� et frit marked med fuld konkurrence vil prisdannelsen p� cd’er m.v. afspejle, hvor meget man m� kopiere. En cd med en kopisp�rring, der ikke giver mulighed for fremstilling af blot én kopi, vil s�ledes alt andet lige have en lavere v�rdi for forbrugeren end en cd, der giver brugeren mulighed for at fremstille 1-2 kopier.

 

9. S�rligt om sanktioner

Overtr�delse af reglerne om tekniske foranstaltninger kan medf�re b�destraf, men ikke frihedsstraf. Det f�lger af forslaget til en �ndret formulering af ophavsretslovens � 78. Hertil kommer muligheden for civilretlige sanktioner i form af erstatningskrav fra rettighedshaverne.