Notits til brug for miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. AZ (Alm. del – bilag 577) i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 26. marts 2003.

[Spørgsmål AZ

Om samrådsspørgsmål AZ vil jeg sige, at det foreliggende forslag til miljø- og naturovervågningsprogrammet, NOVANA, er udarbejdet under den forudsætning, at internationale krav i EU-direktiver og regler i dansk lovgivning er overholdt, herunder at nye overvågningskrav i henhold til Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet er integreret i programmet. Overvågningsprogrammet NOVANA omfatter i forhold til NOVA-2003 således også overvågning af naturtyper og arter.

Omfanget af de amtslige aktiviteter i NOVANA er stort set uændret i forhold til det eksisterende overvågningsprogram NOVA-2003, hvilket vil sige ca. 180 mill. kr. om året. De statslige aktiviteter er i NOVANA ca. 52 mill. kr. (2001-priser) om året mod ca. 58 mill. kr. årligt i NOVA-2003. Denne reduktion er muliggjort bl.a. ved, at driften af en del målestationer overgår fra staten til amterne, at havprogrammet og overvågningshyppigheden i luftmåleprogrammet reduceres, og at der sker en mere målrettet afrapportering af overvågningen. Der er således tale om, at NOVANA samlet set vil have en årlig bevilling, der er 6 mill. mindre end NOVA-2003. Det skal ses i forhold til en samlet bevilling på 230-240 mill. kr.

Notits til brug for miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. AÆ (Alm. del – bilag 577) i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 26. marts 2003.

[Spørgsmål AÆ

Miljøfremmede stoffer blev højt prioriteret i forbindelse med NOVA-2003, og der foreligger således for første gang overvågningsresultater for en lang række stoffer. Men NOVA-2003 har også givet en erkendelse af, at der i overvågningsprogrammet indgår flere miljøfremmede stoffer, som ikke længere er relevante i forhold til overvågningen som f.eks. en del sprøjtemidler (pesticider), hvor koncentrationen har været så lav, at den ikke har kunnet analyseres. For en del stoffer er målehyppigheden nedsat - det gælder bl. a. DDT. Til gengæld er der i det nye overvågningsprogram medtaget flere nonylphenoler og blødgørere, der er under mistanke for hormonlignende effekter.

Som udgangspunkt medtages der i NOVANA ikke stoffer, som i NOVA-2003 ikke har kunnet påvises ved de gennemførte undersøgelser, eller som kun er fundet i begrænset omfang eller i så lave koncentrationer, at fortsat overvågning ikke vurderes at kunne give yderligere information. Desuden er der som udgangspunkt ikke medtaget nye stoffer, da behovet herfor skal dokumenteres, inden stofferne inddrages i den rutinemæssige overvågning. Det betyder bl.a., at det skal være klarlagt i hvilke dele af miljøet, det er relevant at overvåge for de pågældende stoffer. Det er især vigtigt, når vi taler om overvågning af miljøfremmede stoffer, da analyserne er relativt dyre.

Endelig har den internationale evaluering af NOVA-2003 peget på, at fokus på miljøfremmede stoffer bortset fra pesticider bør være ved kilderne, dvs. på rensningsanlæg og ikke i miljøet.

Det foreliggende forslag til overvågning af miljøfremmede stoffer i NOVANA tager udgangspunkt i krav i internationale direktiver og konventioner samt i national lovgivning. Nye stoffer vil, som jeg har nævnt, først blive inddraget i overvågningen, når stoffernes forekomst i miljøet er dokumenteret. Denne dokumentation vil blive gennemført som en tværgående indsats på tværs af delprogrammerne og vil i første omgang primært tage udgangspunkt i vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer.

Notits til brug for miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. AØ (Alm. del – bilag 577) i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 26. marts 2003.

[Spørgsmål AØ

Effektovervågning udgør en del af NOVANA og strategien bag programmet. Programmet er således fagligt forberedt til at kunne omfatte overvågning af effekten af eventuelle naturforvaltnings- og genopretningsprojekter. Systematisk effektovervågning vil skulle prioriteres i den nationale overvågning indenfor den samlede ramme.

Det kan nævnes, at der i NOVANA indgår overvågning af effekterne af naturforvaltningsprojekter i Skjern Å og udvalgte VMP-II vådområder.

Notits til brug for miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. AÅ (Alm. del – bilag 577) i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 26. marts 2003.

[Spørgsmål AÅ

Pesticidovervågning indgår i dag i NOVA-2003 med overvågning af et stort antal pesticider og nedbrydningsprodukter (metabolitter) i grundvand, drænvand, vandløb og søer. I landbrugsoplandene omfatter pesticidovervågningen drænvand, vandløb og overfladenært grundvand.

I det nye forslag til NOVANA er der ganske rigtigt tale om et forslag til overvågning af et mindre antal pesticider. Til gengæld fokuseres overvågningen i højere grad på det unge overfladenære grundvand, hvilket vil medvirke til generelt at styrke grundlaget for vurderingen af pesticider i grundvandet.

Som konsekvens af høringen har Miljøministeriet i samarbejde med amterne besluttet at øge antallet af pesticider i grundvandsprogrammet i forhold til det oprindelige programforslag samt at øge omfanget af overvågningen af pesticider i vandløb.

Jeg vil dog gerne gøre opmærksom på, at regeringen lægger vægt på at holde øje med pesticiderne. Derfor har regeringen også skaffet penge til fortsættelse af varslingssystemet, som vurderer effekten af regelret anvendelse af pesticider i landbruget. Selvom om der ikke er en direkte sammenhæng mellem varslingssystemet og overvågningsprogrammet, bliver resultaterne fra varslingssystemet anvendt til at vurdere, hvilke pesticider der skal med i overvågningen.

Notits til brug for miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. BA (Alm. del – bilag 577) i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 26. marts 2003.

[Spørgsmål BA

Først vil jeg gerne understrege, at naturovervågning i skov er en del af NOVANA.

Som for en del andre naturtyper skal der i den første fase ske en kortlægning. Kortlægningen skal bl.a. identificere beliggenheden, lokaliteternes størrelse og bestemme det kvalitative naturindhold m.h.p. prioritering, planlægning og optimering af den fremtidige overvågning. På baggrund af kortlægningen skal udarbejdes et delprogram for naturovervågning i skov.

Habitatdirektivet indeholder kriterier for en prioritering af indsatsen. Det betyder, at indsatsen kan fokuseres på de mest truede naturtyper, ligesom de prioriterede naturtyper og arter skal vægtes højt. En væsentlig del af de prioriterede skovnaturtyper er enten statsskov eller omfattet af anden lovgivning, hvorfor der ikke er aktuelle trusler mod disse naturtyper.

Danmark har i 2000 som krævet rapporteret til EU om habitatdirektivets arter og de prioriterede naturtyper, herunder nogle af skovtyperne. Skovnaturtyperne behandles således ikke anderledes i den kommende nationale overvågning end andre naturtyper.

Endelig kan jeg orientere jer om, at der i EU er igangsat et arbejde m.h.p. at indføre fælles standarder for at måle skovenes dyreliv, jordbundsforhold og kulstofbinding. Oplysningerne skal bl.a. bruges til at vurdere skovenes påvirkning af klimaændringer, men sådanne standarder kan selvfølgelig også få betydning for naturovervågningen.